I. Kæmpe, en. [ˈkæm𝑏ə] flt. -r. (glda. kiempæ, kempæ, kæmpæ, kimpe, sv. kämpe, no. kjempe; fra mnt. kempe, jf. osax. kempio, oeng. cempa (hvorfra oldn. kempa), mlat. campio (fr., eng. champion); til IV. Kamp; jf. I. Kappe, V. Kamp, II. Kampe, II. kæmpe, I. Kæmper) 1) person, der kæmper, deltager i en kamp.    1.1) (nu kun m. overgang til andre bet.) i al alm.: person, der deltager i en kamp (brydekamp, vaabenkamp); kæmper (I.1.1) (jf. Brydekæmpe). kempe . . kaldes den, som, i gamle dage, skulde gâe i kamp med anden. Moth.K30. VSO. jf. bet. 1.2: (Thors) Stilling som Asaverdenens Kæmpe mod Jætterne. Rosenb.I.484. jf. bet. 1.4: Jakob: “. . vi slog Vinduer og Døre itu for hundrede Kroner paa Cederstrøms Regning, og Værten fik et blaat Øje . .” – Peter: “Jeg vilde forhindre det.” – Jakob: “Ja, du har altid været en sløj Kæmpe.” Rode.K.I.88.     1.2) (, især poet. ell. foræld.) person, der er fremragende i kamp; kriger (stridsmand), der foruden mod (jf. II. Helt 1) besidder stor legemlig styrke og kampfærdighed; ofte spec. m. h. t. forhold i oldtiden og om saadanne krigere, der men(t)es at have været af usædvanlig legemsstørrelse (jf. bet. 2-3). *Der skinner i den femte Skjold | en Ulv i vilden Mark; | den fører han ungen Ulv fan Jærn, | han er en Kæmpe stærk. DFU.nr.4.8. han udbredte sit Folks Ære og iførte sig Harnisk som en Kæmpe (Buhl: Helt), og omgjordede sig med sine Krigsvaaben. 1Makk.3.3. dette Toog, som de Ithacianske Kiemper med den stolte Ridder Ulysses foretage mod den Trojanske Røver. Holb. Ul.I.8. *O Nordhav, Glimt af Vessel brød | Din mørke Skye. | Da tyede Kiemper til dit Skiød; | Thi med ham lynte Skrek og Død.Ew.(1914).III.188. *Der (dvs.: i Danmark) sad i fordums Tid | De harniskklædte Kæmper, | Udhvilede fra Strid. Oehl.L.II. 102. *Fra Himlen er du (dvs.: Dannebrog) faldet, | Du Danmarks Helligdom! | Did har du Kæmper kaldet, | Som Verden leder om. Ing.RSE.II.188. *Bag Bautastenenes Skygger brede | ty Faarene ind for Solens Hede. | De . . slumre sorgløst paa Kæmpens Grav (jf. Kæmpegrav). Kaalund.225. *Vort Løsen er: Trods Alt! | Når Danmark har os kaldt, | så står vi eller falder, som Dybbøls Kæmper faldt. Rørd.GK.221.    1.3)  billedl. ell. videre anv. af bet. 1.1 og 2: person, der kæmper ell. arbejder for en sag, en interesse; kæmper (I.2). *O meer end stærke Høvedsmand, | Du Troens store Kæmpe. Kingo. 76. Holb.JH.I.27. *En Helt, ei sandt? en Kæmpe for den gode, | Den skiønne Sag. Oehl.HJ.112. en Kæmpe i Aandens Verden. D&H.(jf. Aande-, Aandskæmpe).    1.4) (talespr.) videre anv. af bet. 1.2, om person, der er meget stærk, kraftig, robust ell. (i forb. m. præp. til; l. br.) meget dygtig, fremragende til noget. (fogeden var) en tyk og feed Mand, og en Kæmpe til at drikke. PvHaven.RR.345 (jf. Drikkekæmpe). Jeg tager mit friske Søbad hver Morgen, og det gjør mig til en ren Kæmpe, min Nervøsitet er helt forsvunden. Tops. II.350. han kan taale alt; han er en ren Kæmpe. D&H. jf.: *du maa love mig | at sove, til du vaagner som en Kæmpe. Hostr. DD.144.   spec. (kbh., nu næppe br.) om politibetjent. Pol.²/₁1907.3.sp.4. D&H. 2) overnaturligt menneskelignende væsen af vældig størrelse; jætte (I.1); gigant. Jud.16.8. Man skulde tæncke . . at det var mod sidste Verdens Tiider, eftersom man seer Fluer vil sætte sig op mod Elephanter . . Dværge mod Kiemper. Holb.Tyb.V.8. *vel var' disse Kiemper tusind' Gange | Saa store, som det største Menneske. Bagges.ComF.79. Thiele.I.218. *Han (dvs.: nissen) kom til Stormogulen | Og der, hvor Kæmpekaalen gror, | Men mellem alle Kæmper | Ham tyktes ingen stor. Gerson.50D. 45. Feilb.   billedl. *Saa bleg du (dvs.: Sønderjylland) blev i Kæmpens (dvs.: Tysklands) Favn i Striden for din Ære! Pont.(Fædrel Sange.168). 3) (egl. en overgangs - bet. ml. bet. 1 og 2, nu altid brugt og følt som overf. anv. af bet. 2) om person af usædvanlig legemsstørrelse; meget høj (og kraftig) person; spec. (med.) om person af unormal vækst og udvikling. vAph.Nath.V.332. Lange Peder, en Kæmpe af en Karl. Grundtv. Saxo.III.395. hun seer ud til nogle og tredive (aar), og tænk, hun skal ikke være mere end de tyve! hun er en sand Kæmpe. HCAnd.II.73. den svenske Ordfører, en Kæmpe i Højde og Drøjde. Goldschm.II.223. Der findes . . Kæmper af 9 Fods Højde. Panum.418. jf.: den Gamle . . rettede den krumme Ryg saaledes, at han syntes fra en Dværg at voxe til en Kæmpe. Ing.VS.I.141.   en overskaaren kæmpe, (dagl., spøg.) om lille tyk ell. kraftigbygget person. Drachm.KO.20. Hjortø. OS.172. 4) om dyr ell. ting af usædvanlig størrelse. *Skovens grønne Kæmper (dvs.: de høje træer). Aarestr.SS.III.38. Havørnen . . er Kæmpen blandt Danmarks Rovfugle. Frem.DN.391. Kalifornisk Mammutfyr. Denne Skovens Kæmpe bliver mere end 100 M. høj. Sal.XV.961. Rundt omkring laa andre tyske Kæmper, der tidligere havde fløjet Hamborg - Amerika - Liniens og Norddeutscher Lloyds' Kontorflag. HHellssen.Amerika rejser enHær–.(1918).48. Fjeldkæmper som Ætna eller Cotopaxi. NaturensV.1915.356.   spec. (fagl.) i navne paa dyre- ell. plantearter (-sorter) af usædvanlig størrelse (oftest forkortelse af ssgr., se Kæmpe- 3.2). Skorzonerrødder . . Sort: Russisk Kæmpe. HardyHansen.Frugthaven og Køkkenhaven.²(1928).98. jf. Kæmpekanin: den blaa Wienerkæmpe, som i Bygningen ikke adskiller sig meget fra den belgiske Kæmpe. Sal.²XIII.502. blaa kæmpe, se blaa sp. 746³⁵. spec. (zool., sj.) om den vestindiske forgællesnegl Strombus gigas, kæmpesnegl, hvis meget store skal bruges som prydelse i haver. Brehm.Krybd.807. D&H. 5) (no. kjempe, sv. dial. kämpar, skotsk kemp; jf. II. Kampe, Fuglekæmper, Krigskarl (2), -mand (2), samt Stridsmand) især i flt., om stænglerne (aksene) af forsk. planter, brugt til at kæmpe med i børneleg (de to modstandere har hver en stængel i haanden, og den, der først slaar den andens stængel over, har vundet).    5.1) (især dagl.) om aksene af vejbred, Plantago L., især arten P. major L., der bruges som føde for stuefugle; ogs. om hele planten. de smidige, modige Kæmper stak han ind mellem Staaltraadene (paa et fuglebur). HCAnd. III.38. Plantago major (Glat Veibred, Kæmper). Andres.Klitf.175. Rostr.Flora.I. 304. en allerkæreste lille Kanariefugl, der pipper af Glæde, fordi der bliver stukket en Kæmpe ind i Buret til den. Pol.⁵/₁₁ 1919.8.sp.5. JTusch.326. HistBot.I.94. Halleby.225. Feilb.    5.2) (nu kun dial.) om (stænglerne af) engelskgræs, Armeria vulgaris Willd. JTusch.25.285.1.2 (kong) Rolf og hans kæmper, leg hvor en går forrest og foretager sig forskellige ting, de øvrige skal så gøre nøjagtigt det samme. OrdbS.(om københavnske forhold ca. 1920-30 ).   

II. kæmpe, v. [ˈkæm𝑏ə] -ede. vbs. jf. IV. Kamp. (glda. d. s. (Brandt.RD.II.117. III.9), sv. kämpa, no. kjempe; fra mnt. kempen (oht. kempfen, ty. kämpfen); til IV. Kamp; jf. III. kampe, kappes, kæppes   det nordiske ord er stride   især ) 1) (jf. IV. Kamp 1) deltage i vaabenkamp, slagsmaal olgn.; stride; slaas. Moth.K32. *jeg har kæmpet som | En Ulv, der vil forsvare sine Unger. | Med dette Sværd har jeg til Valhal sendt | En talrig Skare Mænd. Oehl.III.134. dit Navn skal ikke fremdeles kaldes Jakob, men Israel; thi du haver kæmpet (Chr. VI: holdt dig fyrsteligen) med Gud . . og faaet Overhaand. 1Mos.32.28. i forb. m. præp. for: *Ei for sin egen Ære, | Men kun for Fædrelandets kæmped han. Heib. Poet.II.123. *For Pigen og vort Land, | Vi kjæmpe alle Mand. PFaber.VV.4. kæmpende kreds, se Kreds 2.2.    m. indholds-obj. *der kjæmpes tilsøes et Slag. Hrz.D.I.175. *har jeg ikke Dolken | Og har jeg ei Pistolen? | Men nei – vi to vil kæmpe | Endnu en Kamp for Polen. Aarestr.SS.Not.II.55.   (nu næppe br.) i pass. m. aktiv ell. reciprok bet. Colosseum . . hvorudi nogle 1000. Personer har haft Rum til at spille, kempes, hitze og deslige. Pflug. DP.196. 6 Mænd, hvilke skulle kiempis med hin anden. Holb.Intr.I.41. denne Lyksalighed bestod, efter deres Begreb, i at kiempes og drikke stærke Drikke af overvundne Fienders Hierneskaller.Mall.SgH.3. om den Titul vil jeg kiæmpes med dig! Rahb.(Kyrre.Rahbek.(1914).55). de bruge at tage hverandre i Haanden, inden de skulle kæmpes paa Liv og Død. CBernh. III.358. 2) (jf. IV. Kamp 2) anstrenge sig for, arbejde paa at overvinde (ydre) modstand, hindringer ell. at forsvare, fremme en sag, interesse.    2.1) i al alm. *Stærkt han (dvs.: midgaardsormen) knuger sig med faste Bugter . . | Men hans Kæmpen Intet frugter. Oehl.NG.114. *Han kæmped, indtil han omsider drev | For Stormen et værgeløst Bytte. Blich.(1920).XXI. 184. *jeg har elsket, haabet, drømt og levet | Og stridt og kæmpet, til min Lok blev graa. Hauch.SD.II.298. kæmpe om Førerskabet. D&H.   m. indholds-obj. jeg haver kæmpet Guds Kampe (Chr.VI: en meget stor kamp) med min Søster. 1Mos. 30.8. kæmpe en kamp (strid) ud ell. kæmpe ud, føre en kamp (IV.2) til ende (jf. udkæmpe). *Dette haver sandt befundet | Alle Helgens kække Mod, | Som har kæmpet ud og (Brors.206: Som har kæmpet og har) vundet. SalmHj.570.4. *Er Fristerinden hos Dig, | Da vend det saadan om, | At ei hun Dig forlader | Ad samme Vei, hun kom. | Da er Du brat befriet, | Din Strid er kjæmpet ud. Winth.HF.48. kæmpe (Kampen) ud. D&H.    2.2) i forb. m. præp. med ell. mod til nærmere angivelse af modstanden, hindringen. *Med nye Farer Skridt for Skridt vi maatte kiempe. Bagges.NblD.27. de fleste store Mænd have maattet kiæmpe med . . Mangel, Farer, Foragt. Engelst.Nat.87. S. kæmpede mod Vandene, der truede at opsluge ham. Blich.(1920).XI.209. *Mod Despoti, mod Fordom og Nykker – | . . vi kæmper uforsagt. Hostr.SpT.I.1. Kæmpe med Søen. Scheller.MarO. mod dumheden kæmper selv guderne forgæves, se u. Dumhed 1.   m. h. t. arbejde, der volder en vanskeligheder, gør knuder. (hun) tager Strikketøjet og begynder at strikke. Hun ligefrem kæmper med Pindene, der synes at være smurte med Gummi i Spidsen, saadan hænger de sammen, saa snart de berører hinanden. Wied.TK.72. Bogens hovedmangel er forf.s mangel på overlegenhed, han kæmper krampagtig med sit emne. OGelsted.Johs.V.Jensen.(1913).7.   (nu næppe br.) dep. alle have haft . . Trang at kæmpes med. PAHeib.US.85.    2.3) i forb. m. præp. for til nærmere angivelse af det, man vil forsvare, fremme. *Kæmp for Alt hvad Du har kjært. Rich.I.239. Kæmp for (Chr.VI: forfægt) Sandheden. Sir.4.31. *hviler jeg en føje Stund | Og tager Pen og Bog, | Da kæmper jeg paa Aandens Grund | For Fædreland og Sprog. MHans.S.77.   (sj.) i forb. m. præp. til til nærmere angivelse af det, man stræber efter, arbejder paa. *Den ydre Glands maa heller ei foragtes. | Den har jeg kæmpet til med List og Magt. Oehl.HJ.13.    2.4) m. obj. og flg. adv. ell. præp.-led (jf. ogs. bet. 2.1 slutn.): føre, bringe gennem hindringer til et vist punkt. det (kunde) tage baade ét og to Kvarter at kæmpe Baaden gennem Løbet. Pont.N.5. de Resultater, han (dvs.: Brandes) fra først af har kæmpet ind i vort Aandsliv. SvLa.(Pol.²²/₁₂1905.8.sp.4).   især refl., i forb. som kæmpe sig frem, bane sig vej frem gennem hindringer. vi (priser) det vedholdende . . Arbeide, fordi det giennem de ugunstige Tider kæmper sig frem til de beleilige.Mynst.Tale.(1838).14. Lange havde kæmpet sig frem gennem Stimlen til Divanens Trappe. Bang.S.18. (hans tanker) steg og sank som Fugle, der kæmper sig op mod en Storm. Pont.LP.VIII. 63. Jeg elsker egentlig saadan en Vinterstorm med Sne, som man knap kan kjæmpe sig frem imod. Baud.Sne.32. 3) (jf. IV. Kamp 3) søge at overvinde en modstand hos sig selv; søge at hemme, betvinge, blive herre over en følelse ell. dens udslag, en tilbøjelighed, en svaghed (af fysisk ell. aandelig art), usikkerhed olgn.    3.1) i al alm. *Mellem Tvivl og Harm jeg kæmper. Güntelb.Lulu.²(1824). 54. “Peter Funk er druknet!” sagde han med en Stemme der kvalte den sidste Stavelse . . Fris gik op og ned og kæmpede for at beherske sig. AndNx.PE.I. 153.   m. tings-subj. *Da kæmped atter det i Jesu Bryst; | Men Lyset seired. CKMolb. SD.31.   (nu næppe br.) i pass. m. aktiv ell. (især) reciprok bet. hvo som vil være dydig, maae kiæmpes, maae overvinde sig selv. Suhm.III.67. m. tings-subj.: Ærbødighed og Medynk kiæmpedes indbyrdes i hendes Siæl. Sams.I.105.    3.2) i forb. med præp. med (ell. mod) til nærmere angivelse af det, der søges overvundet, undertrykt. at kempe med døden. Moth.K32. hans Læber dirrede, som om han kæmpede med Graaden. JPJac.I.265. hun sidder og kæmper med søvnen (dvs.: er lige ved at falde i søvn) ┆  jf.: kæmpe med sig selv (dvs.: være tvivlraadig). D&H. Der stormede en saadan Mængde af de mest forskelligartede Følelser ind paa mig: . . Tanker paa Fader og Kæmpen imod (dvs.: forsøg paa at være kold) overfor Moder, som jeg dog var lidt rørt over. KLars.KS.74.   (nu næppe br.) i pass. m. aktiv ell. reciprok bet. da Røgen gik noget bort, saae man Søen skiult med sønderskudte Baade, Arme, døde Legemer, og andre, som kæmpedes med Døden. Reiser.I.101. vAph.(1759).    3.3) m. obj. og (flg.) adv. De Taarer, som vilde frem her, kæmpede hun tilbage. Drachm.VD. 27. En af de faldne Oldinger kæmpede Øjnene op under den røde Blodflod, der størknede over Synet. SMich.HB.317. 4) (jf. IV. Kamp 4) deltage i væddekamp, sportskonkurrence olgn.; prøve kræfter (med); konkurrere (med); tidligere ogs. i al alm.: søge at overgaa (andre, hinanden); kappes (med). Hver den som kæmper (1907: deltager i Kamplegene) er afholdende i Alt. 1Cor.9.25. (de to cykleryttere) kæmpede i Rudersdalløbet. Pol. ²³/₄1929.10.sp.3.   (nu næppe br.) i pass. m. reciprok bet. andre kiempedis udi Springen, og andre udi kasten, og dend som udi saadan Leeg forholdt sig best, blev kronet med een Laur-bær Krantz. Holb. Intr.I.7. da jeg for dem (sagde), hvad jeg søgte efter, saa kiempedes de Indbyrdes om at overgaae hin anden i Venlighed . . mod mig. EPont.Men.I.265.

Kæmpe-, i ssgr. især (hvor intet andet ndf. angives) af I. Kæmpe (1-2). 1) (, især poet. ell. foræld.) til I. Kæmpe 1.2; fx. (foruden de ndf. medtagne) Kæmpe-arm, -bryst, -byrd, -daad, -drot, -folk, -sjæl, -skare, -skik; især forekommende hos Oehl. og andre romantikere.   ogs. uegl. (m. overgang til bet. 3.3-4), fx.: Madvig, som . . ikke altid var kæmpefast lige overfor ydre Modstand. JohsSteenstr.HD.124. Kæmpehelbred. D&H. hendes Moders – efter hendes Kiæmpenatur uventede – Død. Rahb. E.V.364. (Bjørnson) lod sin Kæmperøst runge ud, saa den sikkert hørtes til de yderste Kanter af den store Plads. Schand. O.II.137. 2) til I. Kæmpe 2, fx. Kæmpebarn (Oehl.XXXII.109. Goldschm.III.503), -ben (vAph.Nath.V.333. Oehl.XX.160), -sagn (Feilb.II.149), -slægt (4Mos.13.33 (Chr.VI afvig.)), -æt (Oehl.XXIX.57). jf. Jætte-. 3) i videre anv. (jf. ogs. I. Kæmpe 4), om hvad der er af usædvanlig, kæmpemæssig størrelse ell. styrke; ofte m. rent forstærkende bet.; af disse ssgr. (hvis antal er uudtømmeligt) er kun et udvalg medtaget ndf. paa alfabetisk plads.    3.1) betegnelser for ting i al alm., fx. (foruden de ndf. medtagne) Kæmpebillede, -by, -bygning, -bølge, -damper, -eg, -flod, -kanon, -krop, -legeme, -mund, -stat, -træ.    3.2) (især zool. og bot.) navne paa dyr og planter; kun de vigtigere er medtaget; af de øvrige kan spec. nævnes en del betegnelser for plante-sorter ell. -varieteter som Kæmpe-asparges, -byg, -gulerod, -kirsebær, -knudekaal, -porre, -rug.    3.3) (især talespr.) betegnelser for handlinger, foreteelser, forhold; som eks. kan citeres: Ved en Kæmpeanstrengelse har “Børnenes Kontor” faaet hjulpet sine Protegéer med Ferietøjet. NatTid.¹⁰/₇1912.M.2.sp.6. *Med Kæmpebas Kanoners Malmrøst braged. Schand.UD.100. en Kæmpebrand, der særlig ramte den gamle smudsige Bydel. VortHj.II1.8. Efter den forrige virksomme Kjæmpelarm (i en mølle) virkede denne Dødsstilhed næsten trykkende. Gjel.M.298. Hver Morgen bragte ham en Kæmpepost fra de fire Verdenshjørner. Jørg.OF. 93. Bonden betaler Kæmpepriser for Redskaber og Tøj, tusinde Rubler . . for fire beslaaede Hjul til en elendig lille Vogn. Pol.¹³/₂1921.9.sp.5. *I Natten klam og kold | Vi gaar til Kæmpesold. Regensens Visebog.(1923).91.    3.4) rent forstærkende bet. (m. h. t. egenskaber); nu oftest i ssgr. m. nedsæt. bet.; dels (dagl.) i adj.: en bundlatterlig og kæmpedum Kammerraad. EBrand.(Skuepl.72). saa vidt var hans Syn, saa kæmpemilde var hans Domme. JP Jac.II.217. en kæmperig Mineejer. Dag Nyh.¹⁸/₁₁1925.4.sp.2. Nu føler han sig pludselig kæmpetræt. AHenningsen.DGE.56. dels (dagl. ell. vulg.) i personbetegnelser: Stenhuggeren . . gik der og trællede som et andet Kæmpedrog. AndNx.PE.II.212. han er et kæmpedrys, en kæmpeidiot ┆