I. Skæppe, en. [ˈsgæbə] flt. -r. (æda. sk(i)æppæ, skeppæ, skippæ (jf. dial. udtale m. -i-: Feilb.), ogs. skiappa olgn. (se Brøndum-Nielsen.GG.II.198), oldn. skeppa; til roden i II. Skab (jf. osax. skap, fad, oht. scaf, vinfad, kornmaal); sml. (m. en anden afl.-endelse) ty. scheffel, holl. schepel; jf. II. skæppe) 1) om hulmaal; dels (efter metersystemets indførelse (1907) ikke i officielt spr.) som maalsbetegnelse: maal for tørre varer (fx. korn, frugt, salt), især (og fra 1683 til 1907 i officielt spr. kun) = ¹/₈ af korntønden (17,39 l.), ogs. (forskelligt efter tid og sted) om ¹/₆ (jf. Moth.S278. OrdbS.(nordsjæll.) samt ndf. l. 61) ell. en anden brøkdel af korntønden; ogs. om ¹/₈ af kultønden (c. 21,25 l.) (jf. NordiskKultur.XXX.(1936).192ff.203ff. 210ff.); dels: beholder (mindre kar, tønde olgn.), som rummer 1 skæppe; skæppemaal (2).    1.1) i al alm. alle, som i Tønder og Skepper, Potter og Staabe, Lod og Qvintin, udborge deris Vare. DL.5–14–50. Maale-Tønder, hele og halve Skiepper, Fierdingkar, Ottingkar . . skal giøres af got Eege-Træe. Forordn.¹⁰/₁1698.II.§10. endeel Sysseler og Ampter (i Jylland) hafde 7, 8, 10, 12, ja vel 20 Skiepper til en Tønde. Slange.ChrIV.180. da han fik Skjeppen tilbage, hang der tre nye Sølv-Otte-Skillinger ved. HCAnd.(1919).I.28. Rasmus Klokker regnede altid efter “gammelt Maal”, at Tønden var lig seks Skæpper. FrGrundtv. LK.261. Hage.⁵1042. Feilb.   m. særlig tanke paa det afmaalte kvantum; især m. nærmere angivelse af det udmaalte. *Tre fulde Skiepper Gryn. Holb.Paars.244. Den 16 dito giordt en Satire over Møllere, hvorfor jeg, gaaende forbi en Mølle, fik en Skieppe Kli over Hovedet. sa.LSk.II.2. Du skal faae Troldmanden for en Skjeppe Penge. HCAnd.(1919).I.25. Skieppen koster nu 2 Rigsdaler. VSO. (en) Skæppe Kartofler. Hans Povls.HF.42(jf.: en Skæppe Kartofler var (paa Kbh.s grønttorv i 1909) ikke altid 25 Pund, men ofte 30, ja endog 32. Ekstrabl. ¹⁰/₄1939.10.sp.3). uegl.: *Pustende hun kommer, | Jeg vedder, hun en Skjeppe Nyt os bringer. PalM.III.59.    1.2) (jf. Skæppefuld) i forb. en skæppe fuld. vAph.(1764). Han har hele Skiepper fulde af Ducater. VSO. Han bød penge for (kværnen), og han bød til sidst en skæppe fuld; så fik han den. AOlr.DH.I.301.   i talem. olgn. en skæppe fuld af venter er ej en haand fuld af visser, se Vente. har man ikke skæpper fulde, saa har man skeer fulde, se I. Ske 2.2. jf. ogs. fuld sp. 161⁴⁰. maale en skæppen fuld, (ænyd. d. s., jf. nt. ikk will em den schepel vull meten, jeg vil til overflod ogsaa gøre dette) 1. (l. br.) (ved udmaaling) give en alt, hvad der tilkommer ham; tildele en noget fuldt ud, rigeligt. Dette var at maale Hoffmesteren Skieppen fuld (dvs.: ved en dom give ham hans ret fuldt ud). Holb.DH.III.80. da han havde maalt sin Stifsøn Skieppen fuld med røden Guld, fortæller man, at han, til Topmaal, gav ham endnu en Guldkiæde. Grundtv.Saxo.I.100. *mig det (dvs.: forsynet) maalte | med Ve og Spe kun Skæppen fuld. Sødb.KP.43. 2. (gldgs.) overf.: sige en sin mening paa en kraftig maade og uden omsvøb; give en et svar, der (i kraft, fynd osv.) fuldt ud svarer til tiltalen; give (en) ordentlig besked; ogs. m. overgang til bet.: (som svar paa en grov tiltale) skælde dygtigt ud; give en ordentlig omgang. Hand maaler ham min Troe Skieppen fuld; ret Per, vi skal min Troe drikke en Pæl Brændeviin sammen. Holb.Er.III.3. han er min Troe Mand for at maale Dem Skieppen fuld. Biehl.DQ.III.201. Grundtv.PS.IV.160. (naar) Du i en Hast ikke veed hvad Du skal svare, saa hold Dig til dine Ordsprog og maal dem Skjeppen fuld, mens Du til samme Tid lader Øinene spille. PalM.IL.I.362. Hun kunde huske, hvor hendes Fader og hun maalte hinanden Skjæppen fuld. Schand.BS. 54. A. målte rigtig, som han også skrev, sin modstander skæppen fuld. HistTidsskr.10R. IV.234.    1.3) i andre faste forb., talem., ordspr.   stryge skæppen, en strøgen skæppe olgn., se stryge.   fylde i (jf. fylde 2.2) ell. (især) give i (ell. til. Feilb.) skæppen. 1. (landbr., dial.) om afgrøde (korn): give udbytte; skæppe (II.1.1). Grundtv.SS.III.138. en Avl . . som fyldte i Skæppen. DanmHavebr.471. Feilb. Kornet fylder ikke i Aar; men det giver godt i Skæppen. UfF. 2. (dagl., især dial.) overf.: give fortjeneste; skæppe (II.1.2). *Sligt (dvs.: digtervirksomhed) ei giver Stort i Skjeppe. Winth.XI.140. det danske (bryggeri) gav godt nok i Skjæppen. Davids.B.I.263. Du som en praktisk Mand skal have en Kone, som gir noget i Skæppen (dvs.: bringer en god medgift med sig). GyrLemche.NB.111. UfF.   (l. br.:) faa ell. have i skæppen. *jeg (dvs.: en fattig mand) havde neppe | En Haandfuld Jord og Sædeland | Og intet i min Skjeppe. Falst.199. man (vil) paa Bunden af mit Hjerte finde det samme Ønske . . at vi maa faae en velsignet Høst, godt i Skjeppen og Laderne fulde. PalM.IL.II.586. De, Hr. Hofjægermester, har nok i Skæppen, og Skæpper nok, he, he. KGBrøndst.B.45.   samle til skæppe, (sj.) samle til bunke, saa at det fylder en skæppe. jf.: Mine Øine ere . . en Deel angrebne af den overstaaede Hede og jeg har nu i otte Dage samlet til Skjæppe Byggryn paa Øienlaagene (dvs.: bygkorn). HCAnd. BC.II.102.   man skal maale ud med samme skæppe, man maaler ind med, se I. maale 1.8. maale en med ens egen skæppe, (sj.) gøre lige for lige; betale en med lige mønt. Tanken om, at Venstre kunde komme ovenpaa og maale Højre med dets egen Skæppe. Hørup.III.198.   i forsk. billedl. udtr., talem. olgn., der gaar tilbage til Matth. 5.15f. (se skinne sp. 559¹⁹). den Allerhøjeste (være) lovet for det opgangne Lys, som ved Lutherum blev taget bort ud af Skieppen og sat i Lyse-Stagen. Klevenf.RJ.23. *dersom nogen Visdomslampe brænder | etsteds, saa er den under Skjeppe sat. Ploug.II.118. nu især i forb. lade sit lys skinne under ell. (især) sætte sit lys under en skæppe, af beskedenhed undlade at vise sin begavelse, sine kundskaber og færdigheder (mods. lade sit lys skinne, se u. I. Lys 7.4). Næsten hele Bibelen og alle Historierne i tusinde og een Nat havde han læst . . det Læste lyste op i ham, og ikke lod han sit Lys skinne under en Skjeppe, snart vidste Enhver i Præstegaarden om hans Lærdom. HCAnd.SS.V.306. der er intet Menneske, som sætter Priis paa at sætte sit Lys under en Skjeppe. Gylb.VIII. 134. jf.: Der staaer Componisten . . Jeg haaber, du tilgiver, at jeg ikke længer vil holde Skjæppen over dit Lys (dvs.: skjule, at du er komponisten)! Ing.LB.IV.140. (nu næppe br.:) et lys under en skæppe. 1. hvad der er til ingen nytte. Moth.S278. Alle slige brødløse Konster ere et Lys under en Skieppe for den, som ikke har det (dvs.: penge) i Ryggen. Biehl.DQ.III.176. 2. “om en lærd mand, som ei kand ytre sin lærdom.” Moth. S278.   Der er et gammelt Møllerordsprog, der siger: det er lettere at snyde en Skæppe end skyde en Sneppe. Christmas.L.55.   svarende til de u. bet. 1.1 anførte forb. af Skæppe og en nærmere angivelse af stoffet (massen). give hel en skæppe havre, se I. Hel 2. hvor man lægger en skæppe malt, kan man ikke lægge en skæppe rug olgn., se Malt sp. 851⁶⁶. en skæppe penge, om mange penge; i talem. som: Når man skal bygge, skal man have en skjæppe penge og en skjæppe søm. Krist.Ordspr.31. (nu næppe br.) i flt.: have skæpper penge. Moth.S278. Er (bonden) saa forekommen, at han ved Aarets Slutning kan beholde noget tilbage, da heder det strax om ham: han har Skiepper Penge. Junge.87. spise (æde) en skæppe salt først, med en olgn., se Salt sp.484³⁶ og 484⁵⁵. en skæppe venter er ej en haand fuld af visser olgn., se Vente. regne noget ud med en skæppe ærter olgn., se Ært.    1.4) i foræld. betegnelser for afgifter; dels i udtr. som tiende i skæppen, om tiende, der svaredes af det tærskede korn (ofte mods. tiende i kærven, se u. I. Kærv 1). Cit.ca. 1760. (Thott4°1416.69). GBang. (Tilsk.1903. 227) (se Kærv sp.1172⁶⁶).   dels om naturalieafgift (oftest: korn), som bønderne ydede herredsfogeder, birkedommere olgn. DL.1–5– 18. Reskr.³⁰/₃1686. jf. Offer-, Skriverskæppe samt Fogedskæppe (Moth.F274. VSO.II. 137. Sal.²VI.306). 2) (efter metersystemets indførelse ikke i officielt spr.) som flademaal (markmaal); egl. om et areal agerjord, hvori der kan saas en skæppe (1) sædekorn; især: ottendedelen af 1 tønde land (c. 690 m²); ogs. (endnu i officielt spr.) om ¹/₈ tønde hartkorn; ofte i forb. m. Jord ell. Land (se Land 1.1) ell. Saad (se I. Saad 3). Glorup Hoved-Gaard af Hartkorn, Ager og Eng, 85 Tdr. 7 Skpr. 1 Alb. Adr.²²/₁1762.sp.10. 15 Gaarde med samlet Hartkorn 64 Tdr. 7 Skp. 3 Fjdk. JurFormularbog.¹(1880).469. Tre Skæpper og et Fjerdingkar Jord. Pont.LP.VIII.192. *den Høker ved sit fede Bord, | den Bonde ved sin Skæppe Jord . . | er bundet hver især. AxJuel.GH.72. 3) (jf. Skæppehat; nu sj.) overf. anv. af bet. 1: (meget) stor (og grim) hat; “bør”. A. (med en stor Hat og et Par Yderstøvler). “Sikken en Skæppe – og sikken et Par Brandspande!” Bøgh.I.258. (de) skævede tit til Hatten og skammede sig ved at skulle gaa ved Siden af en Mand med en saa rædsom Skæppe paa Hovedet. Kbh.³⁰/₇1904.3. sp.1. D&H.

II. skæppe, v. [ˈsgæbə] -ede ell. (nu næppe br.) -te (jf. Moth.S278). (til I. Skæppe; om en mulig ænyd. form se u. III. skæppe) 1) intr.    1.1) (fagl., især landbr.) om (tærsket) korn olgn.: give udbytte (opmaalt, udtrykt i skæpper); folde (IV.1); ogs. abs.: fylde godt i skæppen; give stort udbytte. Kornet paa merglede Marker skjeppede ganske fortrinlig. Olufs.Oec.VIII.33. Søren tog Sæd op i den hule Haand og viste Fruen, hvor den skæppede. Bang.S.74. (tærskeren:) Det skæpper godt, det her. ErlKrist.St.22. Feilb. UfF.   (jf. bet. 1.2) m. subj.-skifte. Kloster-Herredet havde fede Jorder, der skæppede godt af sig. MylErich.VJ.185.    1.2) (dagl.) overf.: give (navnlig: økonomisk) udbytte, fortjeneste; undertiden abs.: indbringe mange penge. “Kender Du Jesus? 570 (dvs.: solgt i 570 eksemplarer).” – “Den skæpper.” SvLa.PV.9. det nytter lidet at paakalde Parlament og Politikere (i denne sag). Det er ikke et af de Emner, der skæpper, naar man tæller Stemmer. Pol.²⁰/₅1921.9.sp.1.   ofte i udtr. som skæppe i kassen. den Nytte, man kan tage og føle paa og som skæpper i Pungen. VVed.BB.207. Efter Udløbet af en Sæson, der skæppede godt i Kassen, inviterede han fire af sine Skuespillere paa en Parisertur. Reumert.LT.I.178. det (var) vedblivende den religiøse Godtkøbs-Litteratur, der skæppede bedst i Bøssen. Aarbog f.Bogvenner.1924.17.   (sj.) i forb. skæppe til. Overretssagføreren blev ved at tale om sig selv, hvor lidet han skæppede til i Samfundets Husholdning. AGnudtzm. DB.43. 2) trans.; vist kun i forb. m. adv.    2.1) (jf. bet. 1.1; sj. i alm. rigsspr.) dels i forb. skæppe op, (jf. u. bet. 2.2) m. h. t. korn olgn.: maale af, maale op (i skæpper (skæppemaal)). VSO. han betraadte (tærskeloen), hvor Markens Velsignelse skæppedes op i Tøndemaal. Skjoldb.SM.99.   dels i forb. skæppe ud, udmaale i skæpper (skæppemaal). Strandsanden købte man af “Sandmænd”, der kørte til Stranden og hentede den; siden “skæppede” de den ud til Konerne for 25 Øre. AarbKbhAmt.1937.341.    2.2) (jf. bet. 1.2) overf.; i forb. skæppe op, (dial., l. br.) anskaffe, samle i stor mængde; ogs.: diske op med olgn. “at anskaffe, tillaue.” Moth.S278. VSO. Du kommer først til en dejlig Kongeborg, hvor Du bliver budt ind, og man skjepper op for Dig med de kosteligste Retter. KlBerntsen.Æ.I.10.

III. skæppe, v. [ˈsgæbə] -ede. vbs. -ning (Wilkens.Runkelroer.Nr.1.(1836).126). (fra nt. scheppen (nht. schöpfen), til roden i II. Skab (jf. oldn. skap-ker, øsekar)   hertil maaske (ell. til II. skæppe) ænyd. (pass.) skieppis, samles, øses (i overf. bet.)) 1) (fagl., nu næppe br.) bringe den flydende sukkermasse fra en beholder over i en anden v. hj. af et øsekar. Wilkens.Runkelroer.Nr.1.(1836). 127 (se u. Løffel 1). 2) (dial.) pjaske, tjatte i vand. Feilb. 3)  i forb. skæppe vand (ind), om fartøj: tage (meget) vand ind, især: fra læ side. Harboe.MarO.480. Idræts B.I.375.

Skæppe-, i ssgr. (især foræld.) af I. Skæppe (1).