I. Skærpe, en ell. (sjældnere) et (i bet. 2.1: Aarb.1934.128. JohsBrøndst.DO.I.33. jf. ogs. bet. 2.3). [ˈsgɐ̤r̥𝑏ə] (jy., i bet. 2.3: Skærp, et. Aakj.VB.13. jf. Feilb.). flt. (i bet. 2) -r. (ænyd. (best. f.) skierpen i bet. 2.1 (DMatras. Nomenclature.(1643).446), jf. oldn. skerpa, haardt anfald af smerte, ty. schärfe; til III. skarp; sml. I. Skarp, I. Skarpe samt II. skærpe) 1) (sj.) det at være skarp; skarphed   til III. skarp 8.2, om ætsende, bidende egenskaber, virkning hos stoffer. Skeevand (kan) gandske betages sin suure Skærpe ved Kræbs-Øyne. Agerbech.FL.241.   (jf. bet. 2.1 slutn.) billedl., til III. skarp 5 og 7, om skarp forstand, tankeklarhed ell. hvashed, bidskhed. istedenfor den tidligere konventionelle Behandlingsmaade øver her et ungt Sprog og en ung Tænkning sig i Smidighed og Skærpe. VVed.Dante.(1892).53. Viddet vender sig . . med forøget Skærpe og dristigere Adresse mod al Slags Middelalderlighed. sa.HR.166. Plesner.Elia.(1933).14. 2) konkr., om hvad der er skarpt ell. skærpet.    2.1) (især fagl. ell. dial.) skarp, skærende kant paa kniv, økse osv.; skarp (I.1); æg; spec. (arkæol.) om skarpt flintstykke olgn., hvormed et primitivt vaaben ell. redskab er udstyret. Høysg.Anh.19. VSO. (skivespalterne kan) have været anvendte som Skærpe for Strids- og Jagtvaaben. SophMüll.VO.31. mine fingre fandt en le, der sad med klingen ind i taget. Jeg fandt skærpen, rørte ved den og fik den til at gi, hvad tone den havde. Hjortø.SvS.43. Valkeren (havde) løftet sin Spade og hugget den med Skærpen i Ansigtet paa Forvalteren. GyrLemche.S.III.198. JohsBrøndst. DO.I.28. UfF. jf. Flint- (NaturensV.1917. 153. JVJens.NG.48), Pile- (DTidsskr.1901. 636. Tilsk.1935.I.378), Sten- (Aarb.1903. 215), Vaabenskærpe (Tilsk.1937.I.140).   (jf. I. Skarp 1 samt bet. 1.1 slutn.) billedl. Mest vendte han Skærpen ud og latterliggjorde i Fabler og satiriske Rimbreve à la Voltaire lærde Pedanter, Præster, usle Rimsmede osv. VVed.SR.12. Strax da (Lessing) traadte frem som Kritiker, viste han en voldsom Lyst til at slaa med Skærpen. Tilsk.1929.I.96.    2.2) (sml. I. Skærpning 1.2; smed., vet.) spidst ell. knivdannet stykke jærn ell. staal, hvormed hestesko skærpes (II.1.2), navnlig ved at de skrues ell. stikkes ind i (bag)skoen (jf. Skrue- (I), Stikskærpe). IdrætsB.II.783. Sal.²XXI.714.    2.3) (jf. I. Skarp 1 slutn.; til III. skarp 3; dial.) skarp kant ell. rand; dels (jf. Tagskærpe): tagskæg. JySaml.IX.343. Skattegraveren. 1887.I.235. Feilb.   dels: skygge paa hovedbeklædning (kasket). Sogneraadsformanden tog sin Hue af . . Naalekræmmeren tog et lille Ryk i Skjærpet af sin. Aakj.VB.13. *Kaskjettens (dvs.: den blinde jægers) Skjærp er sænket | saa underlig dybt. sa.UA.22.    2.4) (jf. II. skærpe 3.4 og I. Skærpning 3.2; om isl. forhold) vindtørret fisk ell. kød (jf. Skærpekød). Moth.S281. sml. VSO.

II. skærpe, v. [ˈsgɐ̤r̥𝑏ə] -ede ell. (nu dial.) -te (jf. Moth.S254 samt Esp.152 u. Ijnnsjärpa). vbs. -else (VSO. især i bet. 4: Holb.Staat.154. EPont.OO.41. Kierk.XIV.161. FBrandt.SK.292) ell. -(n)ing (se I. Skærpning). (ænyd. skærpe, hvæsse, ogs. (m. h. t. jord): udpine (Kalk.III.770.V.914), æda. (vist i bet. 3.1) skærpæ (Harp.Kr.55.76.78. jf. MKrist.Fr.24), sv. skärpa, fsv. skärpa, om sko: klemme, trykke, no. skjerpe, oeng. scierpan (sml. eng. sharp), ty. schärfen; til III. skarp; egl. sa. ord som II. skærfe; jf. III. skarpe; sml. hvæsse) 1) gøre skarp (III.1), navnlig ved tilfiling, tilspidsning, tilslibning.    1.1) m. h. t. skærende, stikkende redskaber: tildanne ved slibning, strygning, udhamring olgn., saaledes at de (let) kan trænge gennem noget; gøre skarp(ere) paa æg, skær ell. od; hvæsse; spec. m. h. t. sløvt redskab: opskærpe. Hver kunde faae sit Plovjern og sin Hakke og sin Øxe og sin Spade skærpet (1931: hvæsset). 1Sam.13.20. for at skjærpe dem (dvs.: knivene), maa man besidde ret udsøgte Slibestene. PMøll.(1855).II.93. *I fører jo Knive, som skær' ind til Ben! | Skarpere vil I dem! – Godt! jeg skal skærpe. Drachm. VS.115. Filen . . bruges til at skærpe Tænderne (paa saven), naar de ere blevne slidte ved Brugen. OpfB.²II.197. Saa skærper han (barber-)Bladet lidt mod Haandfladen. LindskovHans.NH.20.   i sammenligninger ell. billedl.; spec. i udtr. for at udruste sig til strid. Dersom de ikke ville omvende sig, da skal han skærpe (1931: hvæsser han) sit Sværd. Ps.7.13. Paa idel Skade arbeider din Tunge, som en skærpet Ragekniv (1931: hvas som en Kniv), du, som øver Svig! smst.52.4. *Odde og Egge . . | Skærpet vi har til en Dyst. Grundtv.SS.II.398. vi holdt af ham (dvs.: en københavner), han var et Pant paa Styrken i vor Provinsegenart, paa ham skærpede vi vore Vaaben, saa vi en Dag kunde møde København med vort fundersomme Provinssmil. AaseHans.DG.10. jf. bet. 4.3: Ligesom man i Natur-Videnskaberne, ved at skærpe Instrumenterne, forøger Opdagelsernes Antal. Kierk.VII.123.   m. h. t. andre (skarpe) ting. *Med Flid skærpes Flint, | Spær hærdes før Fangsten. JVJens. Di.³128. jf.: Naar forlængedes Arm og Haand med Grenen, naar skærpedes denne, det første Vaaben, med et Stykke Flint? FrPoulsen. UrtidensKunst.(1923).15. spec. m. h. t. sten til slibning, malning: Mølleren . . sad og skjærpede en Møllesten. Gjel.M.212. Naar Stenen (i en slibestol) er bleven sløv, lader man Rullen (dvs.: skærperullen i skærpeapparatet) rulle en Gang mod dens Overflade under Rotationen, hvorved Stenen “skærpes”, d. v. s. nye Kvartskorn kommer til Syne paa Overfladen. Hannover & Smith.Papir.75.   (sj. i alm. spr.) m. h. t. dele af legemet. *Diævelen, som ganske sikkert venter jer, | Alt skærper Kløer. Oehl.XII.307. m. h. t. tænder; spec. (nu næppe br.): skære (IV.9.2). (han) skærpede Tænder som et rasende Menneske. Cit.1793. (JCJessen. Flakkebjerg HerredersSkolehist.(1938).33). En Mus gav sig til at gnave inde under Vinduespanelet. Han vidste så, at Klokken var Et. Det lille Dyr . . begyndte hver Nat på den Tid at skærpe Tænderne (Pont.DR.I.73: skærpe Tænder). Pont. (Tilsk.1910.II.348). JVJens.JB.90.    1.2) (især smed., vet.) m. h. t. hestesko: gøre skarp v. hj. af hager, brodder, saa at hesten ikke glider (i glat føre); m. h. t. hest: forsyne med skærper; ogs.: brodde. Moth.S254. For at give Hesten sikker Gang paa Iis og glatte Veie skiærpes Skoen. Viborg & Neerg. HB.87. *Velskoet var Hestens Hove, skærpet vel med Søm. Oehl.XXXI.206. Omsider var det os umuligt at ride længer. Hestene vare slapskoede, de fleste af dem hverken skærpede eller braaddede. ChrAHoffmann. Erindringer fra1864.(1892).148. skærpet Beslag. Grunth.Besl.84.   (især dial.) m. h. t. fodtøj, navnlig træsko: forsyne med skarpt beslag, der forhindrer glidning. Du maa lade dine Træsko skærpe. VSO. Feilb. UfF. 2) (jf. III. skarp 3) give en skraa form ell. stilling.    2.1) (fagl.) afskære skraat, give skraa endeflade (fx. ved træarbejde); afskraa (I); spec.: tildanne noget saaledes, at det løber ud i en tynd kant; skæfte (II.3.2). Sal.I.284. Trærør brugtes i ældre Tid ofte til Vandledninger. De fremstilledes ved Udboring af Træstammer . . Senere gik man over til at støde stumpt . . og indlægge en skærpet Svejsejærnsring til Tætning. Suenson.B.II.177. UfF. jf. Feilb.   spec. (sko., bogb.) m. h. t. læder: skærfe (II.1). Skomagb. 24. Naar Ryggen (til bogbind) er skærpet paa alle fire Sider, er den færdig til at sættes paa. Haandv.16. Man bruger den tyndeste Pap, som skæres til i en Strimmel, hvis Ender skærpes ud med en Kniv. Haandgern.388.    2.2) (jf. skarpt braset u. skarp sp. 275¹⁹)  m. h. t. raa(sejl): give (en mere) langskibs retning ved at hale i braserne; ogs. m. h. t. line, skøde: stramme. Skerpe seilene. Moth.S254. Øieblikkelig han (dvs.: en mand, der var kommet i klemme ved læ storskøde) var frie, skjærpede jeg agter, braste om for. JJPaludan.Er.107. endnu samme Aften gik Vinden vestlig, og vi maatte da til vort gamle kjedsommelige Arbeide, atter at skjærpe og hale Bugliner. StBille.Gal.I.76. “Skærp Skøderne overalt,” kommanderede Manden ved Roret. Drachm. KK.6. Raaen er skærpet. Bardenfl.Søm.I.96. haardt skærpet, se haard 6.2.   skærpe an (ell. op. Pol.²/₈1930.3.sp.4), d. s. skærpe haardt an. Scheller.MarO. Naar Braserne er rundt og Halsene nede (dvs.: under vending), hales Stor- og Fokkeskødet an, og hver Vagt stiller sine Braser rigtigt, skærper bedre an og haler tot til Luvart. KuskJens. Søm.255. 3) ændre kvaliteten, forandre egenskaben af noget, især saaledes, at det faar en stærkere virkning, ell. saaledes at det omdannes stærkt, forstærkes ell. forringes.    3.1) (jf. II. skærfe 2; nu næppe br.) m. h. t. stof, vædske: gøre mere bidende, ætsende; gøre stærk. Af velbrændt Kalk bliver det (ildfaste ludsalt) skærpet. Brünnich.M.125. Et halvt til to Quintin tilbereedt Strandløg settes til Clisterer, for at skierpe dem. Aaskow.A.62. det røgede skarpsaltede Flesk skierper (bonden) endnu med nyt Salt. Junge.20. PhysBibl. XVI.27.    3.2) (nu l. br.) m. h. t. vejrlig; især i pass., om vind, kulde: blive hvassere, skarpere; ogs. (jf. bet. 4.3): blive strengere, haardere. kulden skerpes. Moth.S254. vinden skerpes. smst. VSO. Stormen holdt ved, og Kulden skærpedes. Rørd.Vi.9.    3.3) (nu næppe br.) m. h. t. jord: gøre mere skarp (III.9), mager, ufrugtbar. Skerpe jorden. Moth.S254. VSO.    3.4) (jf. skarp sp. 274^32ff.; kun om no. og færøiske forhold) m. h. t. kød: indtørre i vinden. De sædvanlige Fødemidler (paa Færøerne) ere: i Luften indtørret (skjærpet) Kjød af Faar, Hornqvæg og nogle Delphinarter samt Fisk. BiblLæg.IV.18.    3.5) (jf. III. skarp 4; sj.) gøre tydelig, klar; m. h. t. lyd: gøre skarp (III.4.2). jf.: Trema'et ^.. . . fjerner e-Lyden i i'et og faar en Dansk til straks at læse rigtig, naar skrevet staar: “Han har lidt meget”, hvis i'et blev skærpet med Trema. Pol.¹⁵/₅1922.4.sp.2. 4) (især  ell. fagl.) billedl. anv. af bet. 1 og 3.    4.1) m. h. t. legemlig evne: forbedre; gøre sikrere; opøve; forhøje slag-, virkekraften af. vor første Befolkning havde Redskaber og Vaaben alene af Sten, og (forstod kun) at skærpe Haanden med dette ene Materiale. JapSteenstr.T.12. spec. (jf. bet. 1.2; smed., vet.) m. h. t. hestes fodfæste: D&H. Hovunderlag . . bidrager til at skærpe Hestens Fodfæste. Grunth.Besl.91.   skærpe tungen, (jf. skarp tunge u. III. skarp 7.3; l. br.) berede sig til at bruge hvasse(re), skarpe(re) ord. De have skærpet (1931: hvæsser) deres Tunge som en Slange. Ps. 140.4. Hauch.SD.I.93. de vittige Hoveder blandt Auditoriet skærpede deres Tunger. Mantzius.SH.IV.88.   m. h. t. øje, øre ell. (jf. bet. 4.2) syns-, høreevne. *skulde det . . ey Siæl og Hierte røre, | Ja skierpe hos enhver i Kirken Sind og Øre, | At tænke grundelig paa denne Kirke-Gang. Brors.320. *Intet Svar fik jeg at høre, | Skjøndt jeg skjærpede mit Blik | Og jeg spidsede mit Øre. Winth.II.10. *Sorg skjærper Sjælens Øie. Boye.Erik.39. Kan en Mand som De, hvis Blik er skærpet i Speculation over Løsningen af betydelige Spørgsmaal, oversee en Lidenskab, der spirer og trives lige under Deres Øine? Kofoed-Hansen.KA.I.383. Først da hans Syn langsomt skærpedes i Mulmet, saa han . . en lille Firkant af Lyslinier. SMich.Æb.37. det skærper Hørelsen. D&H. jf. bet. 2: *saadan skærped de imod os Brynet, | Som gamle Skrædere mod Naalens Øie. CKMolb.Dante.I.90.    4.2) m. h. t. fornemmelser, følelser, livsvirksomhed olgn.: gøre stærkere, livligere, bedre fungerende; ogs. (jf. bet. 4.3) m. h. t. forestilling, tanke: gøre mere levende, vaagen. *Tab skierper kun hans Vindelyst. Ew.(1914).III.164. en idelig vedligeholdt idelig skjærpet Frygt for Helvede. smst.V.180. Mennesket lader sig aldrig advare; Advarselen skjærper kun Lidenskaben. Kofoed-Hansen.L.380. Tvivl, som den første Skuffelse skærpede. Drachm.VD.218. skærpe appetitten olgn.: den lange Tur i den friske Luft har skærpet vor Appetit. Davids.KK.114. en Morgentur skærper Madlysten. D&H. billedl.: Holb.Forv.7sc. De moderne Stykker . . havde skærpet (skuespillernes) Appetit for ogsaa at være med paa det Moderne. Drachm.F.II.200.   især m. h. t. forstand, intelligens, iagttagelsesevne olgn.: opøve; udvikle. *Længsel efter Roos et Hoved skiærpe kand. Falst.Ovid.135. nogle Bøgger, som hand læste udi sine visze Tiimer om Dagen, icke for at skierpe sin hierne, og forøge sin Skarpsindighed . . men til at underviise sig self. Dumetius.III.45. adskillige grundlærde Mænd haver . . skiærped deres naturlige Hukommelse paa det højeste. LTid.1733.274. udvikle og skærpe sin Forstand. Kierk.VII.495. de danske Jurister har faaet Tanken skærpet ved Studiet af Romerret. OFriis.Litt.62. Smagen skærpes ved Læsning. Bl&T.   (sj.) m. h. t. person: udvikle aandeligt; dels: opøve. Mathesin (dvs.: matematik) og deslige, der vel kand skierpe men for flittig øvede meget forsinker en Medicinæ Studiosum. LTid.1739.339. *for end meer at skærpes paa Forstand . . | Gik een Gang han om Ugen hen til Degnen. PalM.IV.54. AKristensen.Fynboer.(1901).29. dels: tilslibe. Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes overfor hans Næstes Ansigt (Chr. VI: kand skærpe sin næstes ansigt; 1931: det ene Menneske skærper det andet). Ords. 27.17. jf.: Hand er skerpedt bâde for og bàg (dvs.: meget listig, snedig). Moth.S254.    4.3) m. h. t. foreteelse, fremgangsmaade: gøre tydeligere, mere udpræget; faa til at træde stærkere frem; udvikle til større fuldkommenhed; forstærke i grad, intensitet; forhøje. han havde skærpet Fordringerne til sig selv til det yderste. CSPet.Litt.706. denne Metode er . . endnu i for ringe Grad . . skærpet gennem Brug. Steensby.Geogr.59. Samtidig med at Landene blev mere afhængige af hinanden, skærpedes de nationale Modsætninger. VerdenGD.IV,2.3.   m. h. t. anskuelse, udtalelse. skierpe Critiken. JSneed.I.60. Denne Ligegyldighed . . havde allerede Broder Vilhelm klaget over, og Chr. Pedersen skærper hans Klage. Brandt.CP.71. Tankens Udtryk . . skærpes. BilleskovJ.H.I.40. (nu næppe br.) i forb. m. mod: Satiren (i Peder Paars) skiærpes imod dem . . som arbeyde paa, at udblæse det iblant Folk, som meest burde skiules og ties. Overs.afHolbLevned.3. (præsten) skierpede sin Tale mod Grumhed og Undertrykkelse. Mall.SgH.135.   m. overgang til bet. 4.4, m. h. t. tilstand. Samfundenes Velstand undergraves . . og den sociale Ulykke skærpes. GBang.EK.II.474. Dag for Dag skærpes Dyrtiden. Pol.¹⁰/₉1920.8.sp.1. Udviklingen . . skærper Tjenesten for os alle. LokomotivT.1938.281.sp.2.    4.4) (især jur., emb.) m. h. t. behandling af, forholdsregler over for andre: gøre strengere, haardere; ogs. (nu sj.) m. h. t. befaling, bud: indskærpe. Paven blev ved sit Forsætt, og beordrede at hans Bulle skulde exeqveres, og udi det Aar 1256 skiærpede den ved en nye Bulle. Holb.Kh.737. Artiklerne (er dels) blevne forandrede, og deels skærpede eller formildede. LTid.1744.370. Da udgik der skærpet Bud og Befaling om at pine og dræbe Alle, der modsatte sig Kongens Bud. Goldschm.VII.165. Kontrollen paa Værkstedet skærpes. FagOSnedk.   spec. m. h. t. (udmaaling af) straf. Folk, som ingen Straf troe efter Døden, søge naturligen at skierpe Straffen udi dette Liv. Holb.JH.II.23. man (kunde) neppe . . vente Dommen i denne Post skærpet, om den og blev indstævnet for Høieste-Ret. Stampe.II.234. skærpet Straf. Sal.²XXI.713. skærpende omstændighed(er), forhold, der bevirker, at der ved udmaalingen af straf for en forbrydelse vælges en forholdsvis høj straf (mods. formildende omstændigheder, se formilde 4, Omstændighed 1.2). Straffen (kan) under skjærpende Omstændigheder . . stige indtil Forbedringshuusarbeide. Lov¹⁰/₂1866.§228. LovNr.215²⁴/₆ 1939.§266b.

III. skærpe, v. [ˈsgɐ̤r̥𝑏ə] -ede. vbs. -ning (CGRafn.(PhysBibl.XV.2). OpfB.²III. 78). (sv. skärpa, no. skjerpe; omdannelse af ty. schurfen (se skurfe); jf. II. Skærp; bjergv.) d. s. s. skurfe. VSO.VI.339. Sal.²III.322.

Skærpe-, i ssgr. især (fagl.) til II. skærpe.