kæmme, v. [ˈkæmə] præt. -ede ell. (nu kun dial.) -te (DFU.nr.3.10. ReynikeFosz. (1747).69. Ew. Overs. af Max Vind og Consorter.(1782).84. Feilb. Thorsen.102); part. -et ell. (nu især dial.) -t [kæm'd] (JacBircherod.R.18.66. ChrBorup.PM.334. Ing.KE.II. 11. Kaalund.119. Feilb. Thorsen.102. jf. ukæmt. Hørn.Moral.II.95. Falst.Ovid.13). vbs. -ning (s. d.) ell. † -else (Langebek.Lex. K12c). (glda. kæmme (PLaale.nr.13.864), kieme (Brandt.RD.II.67), fsv. kæmba, no. kjemme, oldn. kemba, ty. kämmen (oht. chempen); afl. af I. Kam; jf. kamme) 1) til I. Kam 1: behandle med en kam; trække en kam igennem noget for at gøre det glat ell. for at fjerne urenheder.    1.1) m. h. t. levende væsners haar ell. skæg: ordne, glatte (haaret, skægget) v. hj. af en kam; nu i rigsspr. især (i modsætn. til rede) om behandling med en tæt kam, der har til formaal at fjerne urenheder som skæl, utøj. *Hun tog en Guldkam af sit Skrin, | hun kæmte hans gule Haar. DFU.nr.22.16. Brend Bønne-Straa til Aske, giør en Lud der aff, og toe og kemme Hesten der med, saa voxer (hale og manke) vel. Heste L. (1703).B8^r. *hand sig børster ey, sig aldrig Haaret kiæmmer.Holb.Paars.122. *han Pine leed hver gang at han blev kæmt. Chr Borup.PM.334. *I Huen skjuler han lyse Haar, | Med Sværte Skægget han kæmmer. Ing.VSt.130. *Saa axler Hr. Mikkel (dvs.: ræven) sit røde Skind | i Skovens høje Sale, | og kæmmer med en Tjørnekvist | sin Hale. Rich.I.49. E. sad og kæmmede Fabrikejer R.s Skæg med en Hummerklo. Wied.LO.46.   part. kæmmet brugt som adj. (jf. glatkæmmet). Kiemmede og krusede Soldater kand ligesaa vel figte imod Fienden, som ukiemmede. Holb.Hh.II.433. *Den (dvs.: en pudel) er hverken vasket, redt eller kjæm't. Kaalund.119. *lig en Prælat eller Herremunk | du bærer dit kæmmede Skjæg. Schand.SD.191. (hun var) hæget og kæmmet. Gravl.E.5.   refl. jeg maa ind at toe og kiemme mig lit; thi jeg stod just nyelig . . op af min Seng. Holb.Pants.III.1. *Har du stolet paa Lykken, saa græm dig. | Har du Lus i Parykken, saa kæm dig. Hostr.EfterladteDigte.(1893).33. D&H.   i forb. m. adv. som af ell. tilsvarende præp.-led: fjerne (urenheder) v. hj. af en kam (jf. afkæmme 1). kemme lûß og skàrn, ukreet af en. Moth.K26. han søgte at kæmme skællene af haaret ┆   (nu l. br. i rigsspr.) i (andre) særlige forb. m. adv. kæmme (haaret) ned, op, tilbage: Moth.K26. *nu hveranden Dag man Moden jo omskifter; | Snart stryges Haaret op, snart skal det kiemmes ned. Prahl.BJ.7. kæmme Haaret op, tilbage, ned i Panden. VSO. kæmme ud, rede flettet ell. opsat haar ud, glat; ogs.: rede haaret ned over ansigtet (VSO.). Moth.K26. Kæmme en Perryk vel ud. vAph.(1772).III.   kæmme over ( under. Silkeborg Venstreblad.¹⁹/₁ 1927.4.sp.5.) een kam, se u. I. Kam 1. jf. ogs. Feilb.    1.2) om behandling af uld, blaar, hør med en kam (se Kam sp.1137^45ff.); nu spec. (fagl.) om (maskinmæssig) behandling af uld, ved hvilken denne bliver redt saaledes, at haarene lægger sig fuldstændig parallelt, og ved hvilken de kortere haar fjernes. LTid.1729.177. eftersom (ulden) er bestemt til Klæder eller Tøjer, (bliver den) enten kartet eller kæmmet. Funke.(1801). I.611. Abildg.&Viborg.F.11.   kæmmet uld, spec. om kamuld, der har gennemgaaet den første del af kæmningen. VareL.²815. jf. ogs. Feilb. 2) billedl. anv. af bet. 1.1.    2.1)  i al alm. Derude blev Græsset stadig kæmmet af Mitraljøsekugler. Rørd.BB.203. *Brisen kæmmer Kornet | over Høj og Bakkedrag. AxJuel.VS.12. Et spædt Barn røvet . . en Skare Kriminalbetjente . . kæmmede (dvs.: afsøgte, “trawlede”) i Eftermiddagstimerne Byen. Pol.⁷/₂1927.3.sp.6. (hungøgenes) lange Hale formelig stryger langs hen med Toppene (dvs.: trætoppene) og kæmmer de rugende Smaafugle op. Fleuron. DTN. 27. Ovenover knejste strage, graa Stammer med det mørkegrønne Løv kæmmet tilbage af Vestenvinden. NJeppesen.GH.27.    2.2) † i udtr. for at ruske i haaret, prygle ell. irettesætte. kem ham vel. dvs.: gîf bràf hug pâ ham. Moth.K26. kemme en med borgestuekam (dvs.: de fem fingre; ruske en i haaret). Moth.K26. Da han nu blev vel kæmmet og tilrette sat i mit billige Svar, saa falt hans heele Hofmod paa eengang. Lincke. MoriaThuana.[1745].b4^v. kæmme eens Lokker tilgavns. VSO. kæmme en af. Moth.K26. VSO. Christopher blev hængende paa et Giærde, hvorover han vilde kravle, og adskillige Bønderkoner som han havde ført sig overgiven op imod, kiemte ham Haaret dygtig ud derfor. Ew.Overs.afMaxVind og Consorter.(1782).84. 3) (mal.) til I. Kam 2.2: med en kam af staal, horn ell. gummi efterligne aarerne i træ; aadre (med en kam). Lundb. MalPrisl.24. m. h. t. marmoreret papir (jf. Kammarmor): Fransk Bakkemarmor, kæmmet i blaa, blaagraa, mørkerøde og brungule Farver. Bogvennen.1928.76. 4) (fisk.) til I. Kam 2.4: stange (aal) med en aalekam. Stibolt.SF.30. 5) til I. Kam 3.3.    5.1) (møl.) d. s. s. kamme 1. OrdbS.    5.2) (tøm.) sammenføje, forbinde en bjælke med en anden ved hjælp af en kam i den første, der passer ned i en udskæring (især: paa tværs) i den sidste; især i forb. kæmme en bjælke over, paa ell. ned i en (mur)lægte. Moth.K26. Bjælkerne hvile i Almindelighed ikke direkte paa Muren, men kæmmes paa en Murlægte. Gnudtzm. Husb.132. Suenson.B.II.163. Enten opførte man Bygningen af vandret liggende Træstammer, den ene kæmmet ovenpaa den anden, eller man rejste et svært Stolpeværk. BornholmsTidende.¹⁸/₈1927.1.sp.2.

Kæmme-, i ssgr. af kæmme 1.