Jætte-, i ssgr. (sj. Jæt-, se Jætinde samt u. Jættegryde) af I. Jætte   dels i egl. bet. (til I. Jætte 1); som eksempler kan (foruden de ndf. medtagne ssgr.) anføres: *Om Helters dierfve Drift lad andre Skialdre tale, | Om Tog og Leding lad for Gunst og Skienk dem prale, | Om Risse Jette tog. Holb. Skiemt.)(7^v. *Vil Odin skiende Freir | En Jettemø til Hustru? Oehl.NG.178. *Det var en Lyst at skue | Den Brud med sin Gemal (dvs.: Thor og Thrym) | At lege Høg og Due | Alt i den Jættesal. Grundtv.PS.III. 464. paa (runestenen) er indhugget et fantastisk Jettehoved. JMagnusPetersen.Minder.(1909).104.     dels (jf. I. Jætte 2.1; ) som udtr. for mægtig størrelse, kæmpemæssighed, umaadelighed; kæmpe-; som eks. paa mere tilfældige ssgr. af denne art kan anføres: *Hvor Jordens Jettestorme tude, | Og Havets Kiæmpebølger slaaes. Bagges. V.263. *hvor herligt | at have Jettestyrke, men hvor grumt | at bruge den paa Jettevis! Lemb.Shak.XVIII.41. (Balzac) var en vældig, med Jættekraft arbejdende Bygmester. Brandes.VI.150. *Flink skraber han (dvs.: brolæggeren) Fure | og føjer sin Mosaik sammen. | En Jættevals med Jomfruen | som jævner alt med Jorden! JVJens.Di.³ 134.   sjældnere (jf. I. Jætte 2.3) med henblik paa jætternes ondskab, aandløshed osv., fx.: Fra Kristian den Andens Død . . indtil N. F. S. Grundtvigs Fødsel 1783 rugede der et Jættemørke over Danmark. Jak Knu.G.124. Menneskehedens Jættehæl, der sparkede til Kulturens forbandede Maskine. VilhAnd.FM.89. i ssgr. som udtr. for mægtig størrelse; kæmpe-. Når hele denne jættevirksomhed (: ingeniørfirmaet Christiani og Nielsen) er lykkedes, skyldes det (osv.) . IngBygn.1954.52.    som forstærkende led i adj. (jf. sv. jätte- ). vi stillede marken op (: i kricket) , som om han (: en spiller) var jættefarlig. KLundberg.LG.47.