Jætte-, i ssgr. (sj. Jæt-, se Jætinde samt u. Jættegryde
) af I. Jætte
dels i egl. bet. (til I. Jætte 1
); som eksempler kan (foruden de ndf. medtagne ssgr.) anføres: *Om Helters dierfve Drift lad andre Skialdre tale, | Om Tog og Leding lad for Gunst og Skienk dem prale, | Om Risse Jette tog.
Holb. Skiemt.)(7v. *Vil Odin skiende Freir | En Jettemø til Hustru?
Oehl.NG.178. *Det var en Lyst at skue | Den Brud med sin Gemal
(dvs.: Thor og Thrym) | At lege Høg og Due | Alt i den Jættesal.
Grundtv.PS.III. 464. paa
(runestenen) er indhugget et fantastisk Jettehoved.
JMagnusPetersen.Minder.(1909).104. dels (jf. I. Jætte 2.
1;
) som udtr. for mægtig størrelse, kæmpemæssighed, umaadelighed; kæmpe-; som eks. paa mere tilfældige ssgr. af denne art kan anføres: *Hvor Jordens Jettestorme tude, | Og Havets Kiæmpebølger slaaes.
Bagges. V.263. *hvor herligt | at have Jettestyrke, men hvor grumt | at bruge den paa Jettevis!
Lemb.Shak.XVIII.41. (Balzac) var en vældig, med Jættekraft arbejdende Bygmester.
Brandes.VI.150. *Flink skraber han
(dvs.: brolæggeren) Fure | og føjer sin Mosaik sammen. | En Jættevals med Jomfruen | som jævner alt med Jorden!
JVJens.Di.3 134. sjældnere (jf. I. Jætte 2.
3) med henblik paa jætternes ondskab, aandløshed osv., fx.: Fra Kristian den Andens Død . . indtil N. F. S. Grundtvigs Fødsel 1783 rugede der et Jættemørke over Danmark.
Jak Knu.G.124. Menneskehedens Jættehæl, der sparkede til Kulturens forbandede Maskine.
VilhAnd.FM.89. i ssgr. som udtr. for mægtig størrelse; kæmpe-. Når hele denne jættevirksomhed (: ingeniørfirmaet Christiani og Nielsen) er lykkedes, skyldes det (osv.) . IngBygn.1954.52. som forstærkende led i adj. (jf. sv. jätte- ). vi stillede marken op (: i kricket) , som om han (: en spiller) var jættefarlig. KLundberg.LG.47.