Kæmpe-grav, en. 1) en ell. flere kæmpers (1.2) grav. Moth. K31.   især (nu navnlig dial. ell. poet.) om oldtidsgrav, kæmpehøj (spec. naar den er stensat; (sten)dysse) (jf. -begravelse); ogs. om grav, hvori en kæmpe (2) menes at være begravet. LTid.1727.740. Langebek.Breve.371. *Du danske friske Strand, | Hvor Oldtids Kjæmpegrave | Staae mellem Æblegaard og Humlehave. HCAnd.X.506. *Danmark, dine Kæmpegrave | er en kostbar Skat. Ploug.I.109. Overliggeren paa en Kæmpegrav. Bergs.GF.I.249. HKjær.VO.8. Feilb. 2) (l. br.) stor fællesgrav for faldne soldater. Løvemindesmærket paa Kæmpegraven i Flensborg. Rosendal.D.I.344. Trap.V.289.