Dum-hed, en. flt. (i bet. 2) -er. det at være dum; især til dum 5: 1) [5.1] mangel paa forstand; enfoldighed; taabelighed. *mangen eens Fornuft med Dumhed . . er blandet.Helt.Poet.191. SorøSaml.I. 117. Hans Dumhed var saa stor, at han ikke kunde begribe det.VSO. det var sagt i Dumhed.Goldschm.I.267. Hvad man kalder Publikum, er . . en Magt, hvis Dumhed ikke lader sig lodde.Brandes.Goe.II.316. talem. (efter Schiller; se Arlaud.350): mod dumheden kæmper selv guderne forgæves    i forb. m. præp. paa (jf. klog paa olgn.): mangel paa forstaaelse af (noget). (folks) Seen-Tiden-an, og Tagen sig i sin Skjebne og Skriven i Glemmebogen (skyldes) en fuldkommen Dumhed paa, hvor Faren egentligen er. Kierk.XI.169. 2) [5.2] dum handling ell. ytring; ogs. (især i udtr.: gøre, begaa en dumhed ell. dumheder): uoverlagt ell. mindre vel betænkt handling ell. ytring. (om handling:) Det var en stor Dumhed af dig, at du ikke sagde det strax. VSO. Har hun givet dig sit Ja? . . Det er Dumheder af hende, og af dig med. Hrz.X.306. Brandes.V.260. Hun gør ogsaa Indtryk af at være noget forfløjen . . Hun hører til dem, som gør Dumheder og synker.Rode.Dg.117. (om ytring:) Der gives Dumheder, som vinder ved at gjentages; de bliver til et Slags Vittigheder. Bogan.II.123. sige dumheder ┆ jf.: Befri mig for mine Forfædre! Har De dem opskrevne, saa giv Mademoiselle dem! hende morer slige Dumheder (dvs.: dumme sager). Schand.IF.168.    3 (glda. d.s. (GldO.); ældre spr.) til I.dum 1.1: svækket synsevne; svagsyn. Mine Øjnes Dumhed, mit Brysts Svækkelse og alle mine Kræfters Aftagelse forbyder mig at være paa Færde som tilforn. Cit.1795.(AarbHolbæk.1954.20).    4 (ældre spr.) til I.dum 4: kraftløshed. efter omtrent en Times Forløb, overfaldt der ham en Døsighed, der efterhaanden steeg til en fuldkommen Dumhed, og Uføelsomhed, og ikke længe derefter fandt man ham falden af Stolen. DiætLex.II.74.