ud-kæmpe, v. [-ˌkæm'𝑏ə] vbs. (l. br.) -else (Larsen.). (jf. ty. auskämpfen og kæmpe ud u. II. kæmpe 2.1) 1) kæmpe (en kamp) til ende. Paa Kirkens Enemærker udkæmpedes først den svære Kamp. HNClaus.Leil.88. Heftigst blev dog den Bladfejde, han . . maatte udkæmpe med “det litterære Venstre”. BiogrLex.XIII. 177. se ogs. u. I. Strid 3.1-2. 2) intr.: ophøre med at kæmpe (mod fjender, for livets ophold olgn.). *Jeg har udkæmpet . . see! der ligger | Mit knuste Sværd. Ing.DD.V.72. Hine Mennesker have udkæmpet for Aarhundreder, for Aartusinder siden; endnu raaber deres Smerte til Himlen. VThist.RM.399.