dæmpe, v. [ˈdæm𝑏ə] -ede. vbs. (nu næppe br.) -else (vAph.(1772).I.46. VSO. Bagger.I.318) ell. (nu især i bet. 5.2) -ning (vAph.(1764). Ørst.III.33. Andres.Klitf.237. AarbFrborg.1918.12). (ænyd. dempe, fsv. dämpa; fra mnt. dempen, jf. hty. dämpfen, eng. damp; besl. m. II. Damp og dampe; grundbet.: bringe til at dampe) 1) behandle med damp.    1.1) † (kog.) koge noget ved dets egen damp (jf. dampe 6). Ved Dæmpning bliver Kiød meget mørt og saftigt.VSO.     1.2) (laant i nyere tid fra ty. dämpfen; fagl.) give lervarer en graa og sort farve ved at udsætte dem for vanddampe. Sal.V.678. D&H. 2) (egl.: bringe til at udsende røg, jf. II. Damp 1.2 slutn.; nu l. br.) m. h. t. ild olgn.: slukke; kvæle. Mose bad til Herren, saa blev Ilden dæmpet.4Mos.11.2. det (var) ved saadant Middel at Ilden omsider blev dæmped.Holb.Berg.8. Adr.⁴/₁1762.5. VSO. S&B. jf.: Den Bombe, som falt ind paa (skibet) Printz Christian . . dempede en resolveret Baads Mand . . med sin Kiole og Koje-Klæder.Holb.Intr.I.707.   nu især m. overgang til bet. 4.1: Nu slog Flammerne højt i Vejret fra Offerbaalet, saa Erik blev betænkelig over, at det maaske kunde ses oppe fra Marken, og begyndte at dæmpe det med vædet Tang.JPJac.II.65. billedl.: Blich.(1905-07).II.150. 3) billedl. ell. overf. anv. af bet. 2: bringe til standsning; kue; kvæle.    3.1)  m. abstr. obj.; m. h. t. (hastig opblussende) strid, sygdom olgn.: *Hvis saadan Lov (dvs.: mod projektmageriet) hos os i Staden blev ført ind . . | Man skulde dempe da slig Lande plage. Holb.Paars.287. de omtalte Separatistiske Principia (stod ikke) til at dempe ved Buldren paa Prædikestolen.EPont.Men.III. 421. (da der straks blev) Anstalt derjmod (dvs.: mod pesten) af Tsaren giordt, saa blev det dempet.Æreboe.129. *(han har) Jævnet Trætter, dæmpet Kiv.Grundtv.PS.V.115. nu især i udtr. som dæmpe et oprør. Holb.Hh.I.241. Dette Felttog blev der nu Intet af paa Grund af den uventede Opstand, til hvis Dæmpelse Keiseren maatte forbruge en stor Deel af sin Armee.Bagger.I.318. de Tropper, der skulde dæmpe Oprøret.BerlTid.¹¹/₃1921.Aft.1.sp.2.    (jf. bet. 4.4; nu næppe br.) m. h. t. (udbrud af) følelse, lidenskab olgn. De samme Feil, som vi har begaaet vor heele Ungdoms Tid, søger vi at dempe hos vore Børn ved Tyrannie.Holb.Masc.III.11. smst.II.3. Den stoore Ulysses, som forstyrrede Troja, dempede Kiempers Overmood.sa.Ul.V.4. Ved Tvang alene dæmpes ikke Begierlighederne.JSneed.VI.543. *Jeg vil hans (dvs.: Utgarde-Lokes) Frækhed dæmpe.Oehl.NG. 17. *Døves, ej dæmpes, kan Kjærligheds Smerte.Grundtv.PS.I.169.   dæmpe en fare olgn., (sj.) fjerne ell. besejre; ogs. (m. overgang til bet. 4) formindske. *ved Forsigtighed jeg kan din Fare dæmpe.Oehl. F.187. sa.HF.72. *En Fisker ogsaa strider . . | Ved Kraft kun og Raskhed formaaer han Faren dæmpe.sa.HK.6.    3.2) † m. mere konkr. obj.: tilintetgøre; ødelægge. Ukrud, Utøi, dæmpes meget ved et koldt Foraar.VSO. Saaledes kan Tiden udslette, dæmpe, tilintetgjøre Skjønhed, Vid og Munterhed.Blich.II.223.   (sj.) skaffe bort; fjerne. Er Jorden moeset og blød . . da vil Vandet . . ledes bort, eller dempis, saa Pladsen kan blive . . tør, enten formedelst udskaarne Gryfter, Vejter eller Plougfurer.PJuel.GB.1.    3.3) † m. personobj.: knække ens overmod olgn.; besejre; ave. *Gud styre og dempe vor Fiinde. Sort.HS.E1^v. (Erik Ejegod) førdte Krig mod de Sclaver, hvilcke hand dempede, og lod sig skrive Danmarckes og Sclaves Konge.Holb.Intr.I.626. *Satan bruger vel sin Konst, | Denne Søn at dæmpe, | Men hans Brølen er omsonst, | Barnet er en Kæmpe.Brors.15. *Vi Ymer snart mon dæmpe, | Han ei vor Kraft modstod.Oehl. NG.51. 4) betage noget dets kraft ell. styrke; svække; mindske.    4.1) i udtr. dæmpe heden, ilden (jf. Dæmper 2). VSO. S&B. uegl.: *Naar du Heden dæmper, | Herlige September.Oehl.L.II.129. *Hvor yndig en Aften! . . o Sol! du dæmper din Lue, | Middagens blændende Glands, at jordiske Øjne | Maae skue din Skjønhed.Blich. (1920).IV.132.   † m. konkr. obj.: At dæmpe Gløderne i een Theemaskine.VSO. overf.: den Glød, som tit dæmpes, men altid ulmer i de danske Hjerter.Jacobi.Skr. 40.     4.2) m. h. t. lyset; især i perf. part. Solens Straaler, dæmpede af det grønne Forhæng, flød gjennem de høie Vinduer. Winth.IX.236. Det dæmpede Skær gav hendes barnehvide Ansigt en matgylden Lød.JPJac.I.2. (sj.:) *Du kommer ved Tiden, da Fuglene sove, | ud fra de dæmpede Tusmørkeskove, | der ligger saa tyste og dufter i Maj.FrNygaard.FD.13.   overf. *Satan vældigt kæmper, | Lyset tidt han dæmper, | Men det dræbes ei.Oehl. L.I.221.   (mal.:) dæmpe en Farvetone.S&B.     4.3) m. h. t. lyd olgn.: gøre svagere. *Krigstorden dæmper de Døendes Skrig.Thaar. HG.22. Uldsokker over Skoene dæmpede . . Lyden af deres Fodtrin.Blich.III.95. *De stoppede min Mund, | De dæmpede mit Skrig.Winth.HF.85. *Tys! | Dæmp nu din Røst.PalM.II.285. et Instrument . . med kraftigt forstærkende og let dæmpende Pedaler.Brandes.III.113.     ♫ m. h. t. instrumenter: At dæmpe en Fiol, Trompet.VSO. Trommer og Pauker dæmpes ved et Stykke Tøj over Skindet eller ved at berøre dette med Haanden.MusikL.I.205.  Dæmpe Aarerne. Er at omvikle dem ved Tollegangene . . for at hindre Lyden ved Roningen.Harboe.MarO. Sal.V.677.   part. dæmpet som adj. *Hør i Lunden Stormen suse, | Dæmpet, meer og meere svagt. Bagges.V.240. Da faldt der et Skud, Hunden udstødte et dæmpet Hyl.Goldschm.II. 43. *Saa flyv da freidig fra Skrænten ud | I, mine dæmpede Sange.Drachm.DM.190. om instrumenter: dæmpede Trommer og sørgeligt klagende Fløiter.Oehl.HrS.238. *Tys! ingen dæmpede | Felttrommers Slag. Drachm.IV.219.     4.4)  overf.; især m. h. t. sorg ell. vrede olgn. (jf. u. 3.1): søge at holde tilbage ell. skjule; ogs.: forhindre i at komme til udbrud; lægge en dæmper paa. Endnu fleere saadanne Tanker dæmpede den Frygt og Mistanke, der var hos mig.Robinson.I. 239. Fraværelse og Tiden . . dæmper Kjærligheden.Blich.I.565. (han) dæmpede sin øieblikkelige Vrede, og skiltes med Kulde fra (vennen).Molb.DH.II.319. *(Tycho) Monne Landet trindt beskue, | Tankefuld, med dæmpet Sorg.Heib.Poet.III.124. *Knæl og bed og dæmp Din Graad, | Da har Smerten tabt sin Braad!Hauch.SD.II.10. dette skal . . ikke dæmpe vor Lidenskab eller kjølne vor Iver.Kierk.I.153. smst.257.     i forb. m. adv. ell. præp.: dæmpe ˈaf paa (jf. afdæmpe) ell. dæmpe paa (noget). (hun) kom tilbage med Adolf . . Præsentationen dæmpede lidt af paa Munterheden.Drachm.EO.150. det pinte mig at se min Hustru faa noget støjende over sig. Naar jeg da vilde dæmpe lidt paa hende, kunde hun pludselig gøre mig heftige Bebrejdelser.KLars.AH.146. Lars Peter (kom med en spøg) for at dæmpe paa Ufreden.AndNx.DM.IV.24. (abs.:) (i naturen) lykkes det aldrig den velsignede Civilisation at dæmpe af, at glatte ud. Schand.VV.198. Hvor Danskeren dæmper af, synger den svenske Digter helt igennem.VilhAnd.BT.101.   dæmpe ned, (nu næppe br.) søge at undertrykke ell. beherske. *Vreden dæmped | Hun dog ned.Winth. I.169. m. h. t. rygter olgn.: dysse ned. VSO.   part. dæmpet som adj.: behersket; afdæmpet. Lige saa lidt kunde det med hans fornemme og dæmpede Sindelag falde ham ind at gøre sig yndet af Hoben ved et Brud med sin Fader.Brandes.X.250. jf.: Mange giver sin Mening tilkende, som Emnet opfordrer til, men med den Dæmpethed over Ord og Lader, som Stedet og Lejligheden byder.CDangaard.UligeVilkaar.(1904).228.   † m. mere konkr. obj. (de) suure Deele blive ved det Olieagtige forblandede og dempede.Fleischer.B.25. jeg kan stille Syvalds Kummer, og dæmpe Gunhilds Bebreidelser.SkVid.X.57. 5) m. h. t. bevægelse olgn.: gøre langsommere; sagtne; ogs.: standse.    5.1) i egl. bet. *Jeg fulgte langsomt efter, | Jeg maatte Skridtet dæmpe.Aarestr.110. jf. bet. 4.4: *Ternerne dæmpe med Haanden forgæves | Barmen, der sælsomt uroligen hæves.JPJac.I.314.    (nu især fys.:) Gnidningsmodstand i Luft og Vædsker dæmper Bevægelsen lidt efter lidt.Sal.V.677. m. konkr. obj.: En Magnetnaal, der svinger i et Kobberhylster, dæmpes ved de inducerede Strømmes Virkninger.smst.678.   spec.: dæmpe søen (med olie),  formindske bølgeslaget v. hj. af olie (jf. Bølgedæmper). Scheller.MarO. (man) mener, at et Skib i Havsnød har udkastet en Tønde Tjære for at dæmpe Søen.LollFVenstrebl. ¹/₃1921.1.sp.2. jf. bet. 4.4: *(gud) dæmper alle Bølger, | Som bruse mod mit Sind. Brors.127.     5.2) i forb. dæmpe sandet olgn., (fagl.) hindre sandets flugt (ved beplantning). Kunsten at dæmpe Flye - Sanden.OeconT. II.81. ved at dæmpe mod Vinden risikerer (man), at denne fører det foranliggende Sand over den dæmpede Flade og derved tilintetgjør Dæmpningen.Andres.Klitf.323. Ude i Klitterne var der Travlhed med at dæmpe de aabne Sande, der truede Markerne.Skjoldb.SM.26. der blev rejst en Mindestøtte for Sandflugtens Dæmpning. AarbFrborg.1918.12. Ved Nordkysten findes dæmpet og beplantet Flyvesand, Hornbæk Plantage.Trap.⁴II.70.    5.3) i forb. dæmpe et sejl,  med rebning for øje hindre det i at pose ud for vinden. VSO. Harboe.MarO. Raaseilene dæmpes og hales sammen. Funch.MarO.II.49. Sal.V.677.vbs. -else (nu næppe br., læs: sj. i 20.årh. HugoAnd.HK.(se bet. 4.3 ndf. )).   1.2 behandle lervarer med vanddampe. (jf. blaadæmpet S, -dæmpning S, brundæmpet S ). Blaadampning eller Dæmpning er en Gennemfarvning af Stenen (: murstenen) , der udføres i Ovnen. Suenson.B.III.334.   3 kue; kvæle. 3.1 vi .. skulle (ikke) henge ved Synden, men med din Hielp dempe (SalmHj.II.s.54: aflægge; Salm.(1953).II.s.69 afvig.) hende. Alterbog.(1688).64.   4 svække; mindske. 4.2 m.h.t. lyset. (jf. afdæmpe (ogs. til bet. 4.3-4)). Lyskilderne dæmpes saa meget ned som forsvarligt. VorStand.1940.289.sp.2.   4.3 m.h.t. lyd. (jf. lyd-, støjdæmpe, udæmpet ). *Vi gaar .. | paa Grangrendrys, | som tystner Gang | og dæmper Stemmer. FrNygaard.P.15. dæmpe Stemmen, se I. Stemme 1.1. jf. Naar de Gamle fortalte om hende, var det altid med en underli' Dæmpelse i Stemmen. HugoAnd.HK.119. i forb. dæmpe af. (man hører) lyden af knive og gafler igen (efter en tale) , men samtalen er dæmpet noget af. Branner.FR.13(år 1933 ). dæmpe ned, (jf. u. bet. 4.4). Man .. dæmper sin Stemme ned (under et opgør). Drachm.1878.(Brandes.Br.III.53). Højttaleren var dæmpet ned. LeckFischer.HM.14.    m.h.t. instrumenter. m.h.t. klaver (jf. sp.1253,10) et .. Klaver, hvis Dæmpning er ophævet (idet fortepedalen trædes ned). AKrogh.Fysiol.110. AschehougsMusikleks.I.(1957).227.    refl. kunne I ikke dæmpe Jer en smule? LangelandskO.I.189. Ka I så dæmpe jer! Ellers får I tape for munden! DeaTrierMørch.Den indre by.(1980).173.   4.4 overf. dæmpe (ens) overmod, (ens, sin) vrede, se (ogs.) Overmod, I. Vrede 2.1. et mildt svar dæmper vrede, se mild 2.3.    i forb. m. adv. ell. præp. (jf. ogs. ned-, underdæmpe ).    jf. Jeg har dæmpet mig af denne Gang (: i digtsamlingen Dæmpede Melodier, 1875). Drachm.Br.I.133.   1253,59 dæmpe ned, (nu næppe br. udgår) søge at undertrykke ell. beherske; lægge bånd på; lægge dæmper på. Tavsheden dæmpede Gériault ned. HMBerg.DenBlindesTro.(1948).119. den polemiske tendens mod tidens foreteelser, som fik saa skarp en form i (Jacob Paludans roman) Søgelys (er nu) dæmpet ned. MogensKnudsen.(ModLitt.(1950).21).    m.h.t. økonomiske forhold (jf. afdæmpe S ). en dæmpning af højkonjunkturerne var uomgængeligt nødvendig. ArbmFagbl.1955.554.sp.2.   5 m.h.t. bevægelse olgn.: gøre langsommere. 5.1 (fys.). dæmpe Qvægsølv, komme det til at blive staaende, at fæstes. vAph.(1764).II.650. m.h.t. elektrisk svingning (jf. tidsdæmpe, udæmpet ) dæmpede Bølger, elektromagnetiske Bølger .. hvor Svingningsamplituden .. efter at have naaet et Maksimum atter gradvis aftager. BerlKonv.VII.132. TeknRadioOrdb.[1944].38. Kabler med meget lav dæmpning. Lovtid.1951.A.81.   5.2 i forb. dæmpe sandet olgn. (jf. binde 4.1 ). jf. Dæmpnings-plante (klittag er) vor vigtigste Dæmpningsplante i Klittens første Stadium. Andres.Klitf.333.   

Dæmper, en. [ˈdæm𝑏ər] flt. -e. til dæmpe; især: 1) (nu næppe br.) til dæmpe 2: person, som hjælper med til at slukke en ildebrand olgn. Af Mangel paa Dæmpere tog Ilden Overhaand.VSO.   (jf. bet. 3.2) billedl.: (der er mange) som møde med Uvilje imod Værket (dvs.: et skuespil) . . Men da har man Venner; de forstaa at fare om som Dæmpere, som Slukkere.Goldschm.IV.251. 2) til dæmpe 4.1: indretning, hvormed ild i et fyrsted olgn. kan sagtnes.    2.1) (nu næppe br.) “Et lidet Dæksel at lægge over Ildrøret i en Theemaskine, for at dæmpe Gløderne.” VSO.    2.2) ⚙ dør, klap ell. spjæld for askefaldet (2) ell. askegraven paa en dampkedels fyr, hvormed ilden kan reguleres (jf. Dæmperdør). DSB.Matr.I.41. Scheller.MarO.  3) til dæmpe 4.3.     3.1) ♫ betegnelse for forsk. indretninger til at dæmpe et instruments tonestyrke (jf. Sordine). vAph.(1759). VSO. Orchesterinstr.15. Sal.V.677. MusikL.I. 205.     3.2) (jf. dæmpe 4.4) overf.: Mathematik, der ansaaes for en god Dæmper for den exalterede Fantasi.Ing.EF.V.103. den Omstændighed . . at jeg virkelig socialt var hans Lige, uden at han behøvede at løfte mig op dertil, var upaatvivlelig en Dæmper paa hans Venskab. Goldschm.VI.314.   især i forb. lægge (ell. sætte. JakSchmidt.SP.162. S&B.) en dæmper paa (noget), lægge tøjle, baand paa. selv Pulcinella . . maatte lægge Dæmper paa sit Lune.Winth.VIII.197. Det var mig næppe muligt at lægge en Dæmper paa den Jubel, der opfyldte mit Indre. Bergs.PP.597. Hans Blik løber uafbrudt rundt i Salen og lægger en vis Dæmper paa Lystigheden.Brandes.X.72. Hurtig satte hun dog Dæmper paa sin Sindsbevægelse. JakSchmidt.SP.162. hellere end at saare og fornærme, maa man tie. Jeg vèd godt, at Ungdommen har vanskeligt ved at lægge en saadan Dæmper paa sig.Nans.FR.117.  3 til dæmpe 4.3-4.4. (jf. Lyd-, Støjdæmper ).   3.1 (mus.). metal- eller fiberdæmpere .. anbringes i trompetens lydåbning. EWiedemann.Jazz.(1958).74.   3.2 overf. om person (han) var en uforlignelig Dæmper af en altfor ungdommelig og fremfusende Begejstring. CBehrens.Erindringer.(1937).58.    4 (til dæmpe 5.1; jf. bl.a. Bølge-, Stød-, Svingnings-, Vibrationsdæmper; fagl.). Dæmpere kaldes i Physiken saadanne Indretninger, ved Hjælp af hvilke man forkorter eller omtrent tilintetgjør en Magnetnaals Svingninger, saa at den hurtig kommer i Hvile. NordConvLex.3 II.(1885).684. En dæmper (: svingningsdæmper) består af 3 lodder med mellemlæg af gummi. IngBygn.1959.241.sp.1.