Kæmpe-, i ssgr. især (hvor intet andet ndf. angives) af I. Kæmpe (1-2). 1) (, især poet. ell. foræld.) til I. Kæmpe 1.2; fx. (foruden de ndf. medtagne) Kæmpe-arm, -bryst, -byrd, -daad, -drot, -folk, -sjæl, -skare, -skik; især forekommende hos Oehl. og andre romantikere.   ogs. uegl. (m. overgang til bet. 3.3-4), fx.: Madvig, som . . ikke altid var kæmpefast lige overfor ydre Modstand. JohsSteenstr.HD.124. Kæmpehelbred. D&H. hendes Moders – efter hendes Kiæmpenatur uventede – Død. Rahb. E.V.364. (Bjørnson) lod sin Kæmperøst runge ud, saa den sikkert hørtes til de yderste Kanter af den store Plads. Schand. O.II.137. 2) til I. Kæmpe 2, fx. Kæmpebarn (Oehl.XXXII.109. Goldschm.III.503), -ben (vAph.Nath.V.333. Oehl.XX.160), -sagn (Feilb.II.149), -slægt (4Mos.13.33 (Chr.VI afvig.)), -æt (Oehl.XXIX.57). jf. Jætte-. 3) i videre anv. (jf. ogs. I. Kæmpe 4), om hvad der er af usædvanlig, kæmpemæssig størrelse ell. styrke; ofte m. rent forstærkende bet.; af disse ssgr. (hvis antal er uudtømmeligt) er kun et udvalg medtaget ndf. paa alfabetisk plads.    3.1) betegnelser for ting i al alm., fx. (foruden de ndf. medtagne) Kæmpebillede, -by, -bygning, -bølge, -damper, -eg, -flod, -kanon, -krop, -legeme, -mund, -stat, -træ.    3.2) (især zool. og bot.) navne paa dyr og planter; kun de vigtigere er medtaget; af de øvrige kan spec. nævnes en del betegnelser for plante-sorter ell. -varieteter som Kæmpe-asparges, -byg, -gulerod, -kirsebær, -knudekaal, -porre, -rug.    3.3) (især talespr.) betegnelser for handlinger, foreteelser, forhold; som eks. kan citeres: Ved en Kæmpeanstrengelse har “Børnenes Kontor” faaet hjulpet sine Protegéer med Ferietøjet. NatTid.¹⁰/₇1912.M.2.sp.6. *Med Kæmpebas Kanoners Malmrøst braged. Schand.UD.100. en Kæmpebrand, der særlig ramte den gamle smudsige Bydel. VortHj.II1.8. Efter den forrige virksomme Kjæmpelarm (i en mølle) virkede denne Dødsstilhed næsten trykkende. Gjel.M.298. Hver Morgen bragte ham en Kæmpepost fra de fire Verdenshjørner. Jørg.OF. 93. Bonden betaler Kæmpepriser for Redskaber og Tøj, tusinde Rubler . . for fire beslaaede Hjul til en elendig lille Vogn. Pol.¹³/₂1921.9.sp.5. *I Natten klam og kold | Vi gaar til Kæmpesold. Regensens Visebog.(1923).91.    3.4) rent forstærkende bet. (m. h. t. egenskaber); nu oftest i ssgr. m. nedsæt. bet.; dels (dagl.) i adj.: en bundlatterlig og kæmpedum Kammerraad. EBrand.(Skuepl.72). saa vidt var hans Syn, saa kæmpemilde var hans Domme. JP Jac.II.217. en kæmperig Mineejer. Dag Nyh.¹⁸/₁₁1925.4.sp.2. Nu føler han sig pludselig kæmpetræt. AHenningsen.DGE.56. dels (dagl. ell. vulg.) i personbetegnelser: Stenhuggeren . . gik der og trællede som et andet Kæmpedrog. AndNx.PE.II.212. han er et kæmpedrys, en kæmpeidiot ┆