II. støve, v. [ˈsdø·və] (sj. skrevet støbe. Ew.(1914).II.71 (i bet. 4)). præt. -ede ell. (nu næppe br.) støfte (jf. Moth.S911). vbs. -ning (vAph.(1764). nu kun i ssgr. som Af-, Ind-, Opstøvning), jf. I. Støveri. (ænyd. støffue i bet. 1 og 4, sv. stöva i bet. 4; dels fra mnt. stoven, dels efter mnt. stuven og nht. stäuben; besl. m. mnt. stoven, koge med mælk og smør (se V. stuve), og m. ty. stieben, fyge; jf. Støv, II. støje samt bestøve, forstøve) 1) frembringe støv; hvirvle støv op; give støv fra sig.     1.1) til Støv 1.1. (han) blev ved at bande og slog med Stene tvært overfor ham og støvede med Støvet (1931: kastede Støv efter ham). 2Sam.16.13. (bal)- Salen støvede. AaDons.MV.158. Kullene . . støvede grimt. EBertels.MH.61.   især upers. det støver. Moth.S912. Solen steger, det støver af Vejen. Jørg.LT.21. jf.: Lydia hostede sin hule Hoste ud i Stuen, saa det støvede af Baciller. CJacobi.Judas.(1912).61.   om vej. VSO. Landevejene . . støvede ved det mindste Vindpust. Markman.S.54. (sj.) i forb. m. retningsangivelse: løbe støvfyldt. Ingen Landevej støvede igennem (skoven). HKaarsb.LU.209.   om køretøj; ogs. (l. br.) i forb. m. (retningsangivende) adv. ell. præp.- led: bevæge sig, køre under ophvirvling af støv. Automobiler støver afsted ad Vejene. KunstmusA.1915.39. Pol.¹⁸/₅1941.8.sp.1.    1.2) til Støv 1.2: afgive ell. opløses i og falde til jorden ell. hvirvles af sted i fine, støvlignende bestanddele. Stormen tog til . . Loftet og Dørene sukkede, og der støvede Kalk ned bag Tapetpapiret. JVJens.IM.60. ved Arbejde i Køkkenet, hvor Mel og lignende Sager let komme til at støve. VortHj.IV,3. 220.   om vand: falde ell. hvirvles op i fine draaber; (især dial.) om regn: falde fint (jf. Støvregn). *Foraarsregnen, naar den støver. Oehl.VII.112. Vandfald, der fra begge Sider falde støvende ned over de raae Klipper. Thiele.Breve.188. det støver (dvs.: støvregner). Feilb. (ænderne) drejede rundt og vrikkede med Stjerten saa Vandet støvede om dem. JVJens.CT.28. nu støvede Regnen som fra en fin Bruse. Brodersen.HD.47. Havet støvede og fraadede. AaDons.DU.123.   om sne: falde ell. (jf. bet. 4) hvirvles af sted, fyge i fine fnug. Sneen støvede om ham i Løbet. Rist.FT.23. det var kun nede langs Jorden, at Sneen saadan støvede rundt. Rørd.Vi.111.   (l. br.) om ild: spredes i fine gnister. hans Folk tog fat som man kun kan det i faa Sekunder, mens man holder Vejret, og der støver Ild for Øjnene. JVJens.NH.32.   støve († støves. vAph.(1764)) bort, (nu l. br.) blive til støv og hvirvles bort. Moth. S912. Vejbelægningen støver bort. Pol.³¹/₇ 1943.5.sp.4. billedl.: (hans tankebygning) vilde ikke katastrofalt skride sammen, den vilde støve bort i Glemsel. JørgenNiels.VU. 149.    1.3) (jf. bestøve 2, overstøve 2; bot.) til Støv 1.3, om (han)blomst: afgive, sprede blomsterstøv. Nogle bruge at aflugge Blomster-Hampen, som kaldes at galdre, men maae passes at det ikke skeer før den har støvet. Borreby.PA.64. Græsserne støvede og lavede til Frø. JVJens.TL.134. lange, gule Hanrakler, som . . springer ud eller “støver” i Marts og April. Rostr.Flora. I.¹⁴(1925).120. 2) dække(s), fylde(s) med (et lag) støv.     2.1) (jf. bestøve 1, hen-, ind-, overstøve (1)) trans.; vist kun (l. br.) i pass. (jf. støvet). (luften) var bleven baget af Solen og støvet af Vejene. JPJac.I.1. i forb. m. til (jf. tilstøve): mine sko var helt støvet til ┆    2.2) intr.: samle støv. Hvor var den (dvs.: mineralsamlingen) nu? Smidt paa Møddingen? Eller stod den og støvede paa et Loft? KMich.LUK.22. Sagerne . . stilles i Orden paa Hylder i Butiken. Og der staar de nu paa sjette Maaned og støver langsomt ned. Pol.⁷/₇1935.Sønd.14.sp.3. især i forb. m. til: de gamle Instrumenter . . skulde (ikke) staa og støve til i Museerne. Pol.¹⁵/₁₁1938.14.sp.4. 3) i forb. m. visse adv. (ell. (sj.) præp.-led): fjerne støvet fra; rense for støv (v. hj. af (støve)kost, klud olgn.).    3.1) i forb. m. af (jf. afstøve); uden obj.: Schand.SD.16. (hun skulde) holde Forretningen ren og støve af i Caféen. Ugeskr.fRetsv.1943.A.683. m. obj., der betegner genstand, som renses for støv: *en Klosterbroder | for Guds Moder | ydmyg Pigegerning øver: | af han støver | hendes mange Blomsterkrukker. SMich.RF.67. (palmerne) blev . . sprøjtet og støvet af. AaDons. MV.155. (sj.) m. obj., som betegner det støv, snavs, der fjernes: *Er det at støve | Mig Spindevæven af den høie Væg? Oehl.Digtn.I. 20.   billedl.; dels som udtr. for at fremdrage noget glemt, overset (og vise dets værdi). (Vilh. Andersen) begyndte med at trække en gammel, halvglemt Studenterdigter (dvs.: Poul Møler) frem, fra sin Hvile og støve ham af. Ipsen.LP.170. dels (sj.) som udtr. for at prygle en. Véd Du, hvad Du havde fortjent, din Taske? Gjorde vi Dig din Ret, saa tog jeg Dig fat i Hovedet, og Joseph i Benene, medens Abel støvede Dig af, saa det dunede Dig om Ørene. Wied.K.136. dels (vulg.) som udtr. for at snyde, tage ved næsen. Han støvede mig godt af den Laban. StormP.Hotel Jazz.(1921).59.    3.2) (l. br. i rigsspr.) i forb. m. ned (jf. nedstøve): feje støvet ned (fra lofter, vægge olgn.) ell. i al alm. rense for støv, støve af. Moth.S912. vaske Gulv og støve ned hver Løverdag. Ing.LB.I.52. Pigen er ifærd med at støve ned fra Loftet. VSO. Feilb. UfF.   (sj.) m. obj., der betegner støv, snavs. støve Spindelvæv ned. VSO.    3.3) (l. br.) i forb. m. ud (jf. udstøve): feje, suge støvet ud, bort. Moth.S912. Nu skal jeg op paa Jonas's Værelse og støve ud mellem hans Snegle. Cit.1863.(HCAnd.BC.III.142). IngebMøll.KH.104. 4) (udviklet af bet. 1.1 m. grundbet.: fare af sted som støv ell. bevæge sig under ophvirvling af støv) om levende væsen: bevæge sig omkring i søgen efter noget, for at opspore, opsnuse noget; dels (især fagl.) om dyr: løbe snusende omkring efter bytte; spec. om jagthund: løbe rundt og snuse for at komme paa sporet efter vildt; dels om person: løbe, gaa rundt og lede efter noget ell. (jf. bet. 1.1) rode rundt, op i noget (gammelt og støvet) for at finde noget; spec. om eftersøgning i butikker ell. biblioteker; ogs. (jf. bet. 1.1 slutn.) i al alm.: løbe, gaa omkring; være paa farten (især paa støvede veje, gader); ofte i forb. m. efter til angivelse af det eftersøgte (jf. efterstøve).    4.1) i abs. anv. (uden obj. og (ell.) adv.); om dyr: Moth.S914. Den Hare . . som støver, løber snart med Næsen til Jorden, snart løfter Hovedet og kikker – det er Ramleren, som gaaer paa Foden af Sætteren. Blich. (1920).XVII.7. Hunden støver efter Vildt. VSO. Jagten med støvende Hund. VigMøll. HJ.25.   om person. du giør jo icke andet end løber om Byen og støver efter Rhinsk Viin, Steeg og Fruentimmer. Holb.Vgs.II.3. *Jeg var ogsaa vantro, | Da jeg i Middags støved efter Rygtet, | Der løb fra Mund til Mund. PalM.VI.191. (Balzac) støver i Bibliotekerne, sluger historiske Værker, afsøger Verdenshistorien for at finde et Sujet. Bang.K.98. Om jeg saa skal støve igennem alle New Yorks Buler, skal jeg bringe ham den Hilsen. PLevin.S.27. (nu næppe br.) gaa og drive; promenere. Jeg skal ud at støve! Jeg skal feie paa Østergade. Hrz.V.316.    4.2) (nu næppe br.) m. obj. alene (uden flg. adv.): (løbe, gaa omkring og) opspore, opsnuse. Du kiender nock Rifogden, vi skyvler os aldrig for ham; thi hand støver Bønder bedre end en Hund støver Harer. Holb.Mel.I.1. *jeg (dvs.: Rane) støver vort Vildt. Rich.DM.51.    4.3) i forb. m. adv. (ell. efterstillet trykstærk præp.).   støve noget igennem, gennemsøge noget (nu især: bogsamling, dokumenter, skriftlige kilder); gennemstøve. at støve det hele Archiv igiennem. Gram.Breve.165. støv mig Alt igjennem lige til Svinestien. Gjel. KH.128. (forfatteren) har støvet alle de trykte og utrykte Kilder igennem. Hist Tidsskr.10R.V.608. (l. br.) gennemsøge et omraade med jagthund: støve Skoven igiennem med Hundene. MO.   støve om (Ing.R.78. Pol.³⁰/₉1907.4), omkring ell. rundt. han støber omkring i alle fornemme Huse, for at finde en Frøken, hvis Fader vilde forbarme sig over ham. Ew. (1914).II.71. *Min Kone sidder varmt inden Døre. | Derfor tog jeg hende. Hvad skulde jeg giøre? | Jeg havde længe støvet omkring, | var en Dosmer, kunde ingenting. Oehl.Digte.(1803).250. de støvede rundt efter Penge til vore Vexler. Bang.SE.10. (hun) støvede rundt i Kister og Kasser. KMich. SyvSøstre sad–.(1923).129. i forb. som støve byen, huset rundt: CEw.DV.112. Lisbeth støvede Huset rundt, og kunde ikke . . begribe, hvor Knud var henne. BHolst.L.72.   i forb. m. op (jf. opstøve); dels (jf. bet. 1.1; l. br.) uden obj.: rode op i noget i søgen efter noget. Tieck . . har været i England, og støvet op i de gamle Sager, om Shakspeare. Oehl.Er.III.200. *Naar i Kipper og i Kroer . . | Du paa Jagt var efter Skrabet, | Rigtig støved op i Snavset. PalM.VI.261. dels m. obj.: oplede; opspore; om jagthund: opspore og jage op; om jæger: opspore v. hj. af jagthund, støver. *Saa driver han dog alt sin gamle Jagtleg, | Og just en Tiger har han støvet op. PalM.VI.27. (lærkefalken) holder sig timevis svævende over Jægeren, hvis Hund gjennemstrejfer Marken, for at slaa ned paa de Fugle, Hunden støver op. BMøll.DyL.II.29. opstøve (2): Krigsfolket støvede ham (dvs.: en fjendtlig minister) omsider op. Holb.DH.II.475. En Vogn har jeg allerede støvet op her. Hrz.I.220. Jeg skriver dette med en Mand, som nok skal støve Dig op, hvor Du saa er. Goldschm.I.386. Faderen havde gaaet omkring og ledt efter ham og havde endelig støvet op, at han var sammen med Sigrid. EmilRasm.F.92.   (sj.) i forb. m. ud: drage ud paa veje (og gader). (de) der sad lunt inden Døre og ikke behøvede at støve ud som en Hund i al Slags Vejr. AndNx.DM.I.63.vbs. -ning (nu kun i ssgr., læs: sj. i 20.årh. uden for ssgr.).   1.1 Gadeaffaldet skal paa ethvert Sted optages tilbunds og paalæsses Renovationsvognene saaledes, at Støvning saa vidt muligt undgaas. Politivedtægt.(1939).116.   2.1 (jf. Støv 1.2 :). Saaret støves med Penicillin-Sulfathiazol-Pulver. Ugeskr.f.Læger.1946.1135.sp.2.