afstøve, v. [ˈauˌsdø^?və] -ede. vbs. -ning. rense for støv. (i talespr. støve af). vAph.(1759). Oehl.I.362. *Hun vander Krusemynten, afstøver Vindvets Karm. Winth.VI.224. Vaskning og Afstøvning af Vægge. Const.Kogeb.335. (jf. støve af / II. støve 3.1 ). De Viceværten paahvilende Forpligtelser er bl.a. følgende: .. at afstøve Gadedøren hver 14. Dag. Ugeskr.fRetsv.1951.A144.    overf.: afsøge; gennemstøve. Hver Dag afstøvede jeg Havnen for at se efter danske Skibe. AndNx.VE.140. hvordan skulde han faa de her to nysgerrigt afstøvende Øjne ud igen .. Lundager maatte ud – væk. KBecker.TK.I.55.    (ældre fagl.) sigte finkornet materiale fra. For at gjøre Harpixene skjønt glindsende og gjennemsigtige, kan man forud let støde enhver enkelt for sig i en Morter, afstøve det gjennem et fint Sold, men erstatte det fragangne. Frank.KL.214.