til-støve, v. [-ˌsdø^?və] vbs. -ning (Amberg. VSO. MO.). (især ) dække (spec.: tilsmudse) med støv; støve til. vAph.(1764). Den kendte Bimand (har prøvet) at tilstøve et større Antal (bier) med Mel og slippe dem løs langt fra Bigaarden. Pol.³/₆1934.Sønd.15.sp.1. især i perf. part. brugt som adj.: Stuen, Kiolen er tilstøvet. VSO. overf. (jf. støvet 3): Professorer . . stive, tilknappede og tilstøvede, uhyre højtidelige og værdige gamle Herrer. GadsMag.1921.151.