Indtryk, et ell. † en (Slange.ChrIV. 1236. vAph.(1759). Basth.GT.162). [ˈen- ˌtr̥øg] flt. d. s. ell. † -ke (Hallager.15. Dandsek. (1801).4). (efter ty. eindruck, lat. impressio) 1) (nu sj.) som vbs. til indtrykke 1 og 3. (børn) er som Voxet, der tager mod ethvert Indtryk af Mesterens Haand. LSmith.(Rahb. LB.I.416). Zink er nok skjørt, men taaler dog nogen Indtryk af Hammeren. Tychsen. A.I.57. *Hvor nydeligt man seer de skiønne Former | I eftergivne Skind! Den (dvs.: en handske) har modtaget | Hvert yndigt Indtryk af den lille Haand. Oehl.VI.112. Han følte . . et smerteligt Indtryk af en Hjelmbule i Tindingen. Ing.PO.II.309. (guld og sølv) giver efter for Puntslernes Indtryk. OpfB.²II.270.   billedl. (jf. bet. 4). det bløde Hierte . . modtog Viisdommens velgjørende Indtryk. Mynst.Jonstr.11. 2) (ur.) konkr.: lille knap paa (remontoir)ure, der trykkes ned, naar man stiller uret; indtrykker. D&H. 3) (nu l. br.) mærke, spor af en ting, der har være trykket ned i noget (jf. Aftryk 2.1). jeg saae Indtrykkene af hans Fjed i Sandet. Gylb.V.196. en grøn, glaslignende (lava), med indtrykte Kul og Indtryk af Steen. Andres.Klitf.37. (jeg gik) hen til Reberbanen og saa paa det Indtryk, der var blevet i de høje Blomster der, hvor vi havde siddet. JVJens.D.60.    (anat.) flad, begrænset fordybning i knogle ell. organ (Impressio). Saxtorph. Osteologien.(1800).18. Anat. (1840).I.71. jf. Panum.348.  4) til indtrykke 4 (jf. Impression); dels om indvirkning paa sanserne, sindet, den ydre paavirkning ell. den derved fremkaldte pirring af nervesystemet; dels om den bevidsthedstilstand, der er resultatet heraf: det billede, de forestillinger, som noget fremkalder hos en; den forestilling ell. opfattelse, man danner sig af noget; ofte om flygtig, uklar ell. overfladisk forestilling, opfattelse. negte (vi) trodsig endog det, vi selv see, ja da faae end ikke de allerklareste og bevisligste Historier nogen Indtryk hos os. Overs.afHolbLevned.10. hvorved ej alene Skribentens mening altid faaer des bædre indtryk i (nu: gør større indtryk paa) sindet, men endogsaa . . falsk eller ufuldkommen begreb forekommes. Høysg.2Pr.11. naar (legemets) Nerver ere meget emfindtlige men Hjernens Indtrykke snart igjen tabe sig, (kalder man temperamentet) sangvinisk. Hallager.15. at berøre Legemets Overflade . . for at forvolde et almindeligt Indtryk (ved en douche). Tode. ST.I.215. et dybt Indtryk af Smerte prægede sig i hendes Aasyn.Hauch.I.253. (hun) syntes ved Mildhed . . at ville erstatte den forrige Dags Ubehageligheder, hvilke jeg ogsaa . . forglemte for Øieblikket, men . . det bittre Indtryk . . blev tilbage, som en Braad, der plagede mig. Gylb.(1849).I.77. *Det Mindste selv gav Næring til hans Sind; | Af hvert et Indtryk følte han sig qvæget. PalM.IV.226. en Stemme, hvis Indtryk jeg aldrig skal glemme. Kierk. VII.200. Rahbek er . . næsten den Eneste, der i disse Aar har et Indtryk af Goethe. Brandes.I.269. efter et flygtigt Indtryk at dømme. D&H. jf. Warm.Bot.496.   ofte styret af gøre; dels i forb. gøre indtryk paa en († i ens hjerte olgn.), øve en vis indflydelse ell. paavirkning paa; bevirke, at man i tankerne beskæftiger sig med, er optaget af en ell. noget; spec. m. h. t. erotisk optagethed. (hoffets) Herligheder gjorde et stort Indtryk gjennem Sandserne i mit daarlige Sind, saa at jeg syntes, Hoffolk havde deres Himmel paa Jorden. EPont.L.16. Dette giorde vel nogen Indtryk hos mange. Slange.ChrIV.1236. da giorde . . alt det, som jeg her saae og hørte, ikke lidet Indtryk i mit unge Hierte. Ew.(1914).I.62. Hans Ord gjorde Indtryk paa Mange. Ing.EM.III.106. Den unge Pige . . havde ogsaa gjort et usædvanligt Indtryk paa Arthur. Hauch.IV.18. I det Hele kunde jeg . . sige, at Alt, hvad der ellers sætter Menneskene i Bevægelse, Aar igjennem ikke havde gjort stærkt Indtryk paa mig. Schack.368. Han sagde det . . med en sælsomt dirrende Klang i sin Stemme, en Klang, hun ikke kendte, og som gjorde Indtryk paa hende. JPJac. II.126. abs.: han vil gærne gøre Indtryk. D&H. dels, i forb. m. adj. ell. præp.-led med af: forekomme, synes en at være, som adj. ell. præp.-leddet angiver. det Indtryk, hun giorde, var sædelig velgiørende. Mynst. Levnet.107. Lindsen vil synes sort, eller, hvis den staaer i et stærkt Lys, gjøre Indtrykket af et matslebet Glas. Heib.Pros. IX.436. Paa mig gjør hun aldeles ikke Indtrykket af et rigtigt Menneske. Hauch. IV.196. (han) gør Indtryk af . . at være halvgal. D&H. (han) gør et dannet Indtryk. smst. jf.: han gør et fordelagtigt Indtryk (dvs.: man faar en fordelagtig mening om ham). smst. (sj.:) Hvis jeg vilde gjøre Indtryk af (dvs.: bibringe andre den opfattelse), at alt dette foregik, uden at Nogen omkring mig deltog i, hvad der angik mig, da var det stor Uret. LuisBramsen.O.54.    ofte i ssgr. som Lugte-, Natur-, Sanse-, Smags-, Synsindtryk.3 (anat.) (jf. Muskelindtryk ).   4 et uudsletteligt indtryk, se uudslettelig 2 slutn.    i ssgr. jf. (ogs.) Helheds-, Totalindtryk .   

  indtrykke, v. [ˈenˌtr̥øgə] -ede ell. -te. vbs. -ning (vAph.(1764). MO. Hannover.Tekn. 164) ell. (nu l. br.) -else (LTid.1724.444), jf. -tryk. (ænyd. d. s.; jf. itrykke)  1) (nu l. br.) føre, bringe ind ved tryk. Regnen . . har ventelig nedskyllet og indtrykt dette Frøe i Jorden. OeconJourn. 1757.927. indtrykke een i Stolen, i Sengen. VSO. Grenen er indtrykt til Muren. smst. Andres.Klitf.37 (se u. -tryk 3).   refl. Frøkornene . . have indtrykket sig i Huden. JFBergs.G.582. jf.: du indtrykker dig over mine fødders soler (1871: afstikker Grændser for mine Fødders Saaler; Buhl: lægger mine Fødder i Blokken). Job.13.27 (Chr.VI).   trykke noget ned i noget andet, saa at der fremkommer et mærke, aftryk. snart er den (dvs.: muslingskallen, der benyttedes ved udførelse af ornamenter) bleven dybt indtrykket, snart er den ført let glidende hen over Fladen. SophMüll.VO.145.  2) (især fagl., se ndf.) ved tryk faa noget til at synke ind ell. sammen; trykke flad, sammen, indad. omkring Polis er (jordkuglen) indtrykt og afkortet. LTid.1726. 518. indtrykke sin Hattepuld. vAph.(1759). Hierneskallen er indtrykket paa den ene Side. VSO. Tage og Lofter . . fandtes indtrykkede af Jordens Vægt. DaFolkekal. 1843.161. indtrykke Ruder. D&H. en indtrykt Næse. smst.   part. indtrykt brugt (bot.) om plantedel, der har et svagt indsnit i den butte ell. afrundede spids, saa at spidsen er tilbagekrænget (retusus). Træearter. (1799).322. Drejer.BotTerm.161. Lange. Flora.XLI.   spec. (fagl.) om maade at fremstille visse metalarbejder paa (idet godset formes ind i en hulhed i en paa drejebænken anbragt trykkepatron); vist kun som vbs. Indtrykning. Hannover.Tekn.165. D&H. 3) frembringe noget ved tryk, trykning paa en ting.    3.1) (nu næppe br.) i al alm. indtrykke Buler i et Kobberkar. VSO.    3.2) (især fagl.) frembringe et mærke, billede, aftryk ved at trykke en genstand, som efterlader et saadant, ned i, mod et blødt stof. indtrykke sit Mærke, Fodspor i en Ting. VSO. indtrykke sit Segl i Voks, et Billede i Gyps. smst. Dyrefigurerne vare . . indtrykkede med hule Former i det vaade og bløde Ler. JLange.II.202.   billedl. *Gud i det dumme Fæ har ikke . . | Indtrykt sit Billede. Helt.Poet.14. (anføreren) paa hvis . . Ansigt Lasterne allerede havde indtrykt deres . . Mærke. Blich. (1920).XV.45.    3.3) (l. br.) indsætte, indføje (noget, fx. et billede, en passus) i noget trykt. hans Arbeide er . . smykket med de samme i Texten indtrykte Træsnit. Winth.RF.VII. I Texten er indtrykt flg. Afbildninger. Aarb.1887.III. smst.1901.III. 4)  overf. anv. af bet. 3: fæste, indprente i hukommelsen, tankerne, sindet. *Tænk dog derpaa, | At han (dvs.: gud) sin Ære kan faa! | Ak, i din Sjæl det indtrykke! SalmHj.7.4. *Naar det (dvs.: ordet) saa dybt indtrykkes | Ved Korset i vort Sind. Brors.194. til at vides er intet bedre Middel, end et saadant kort Udtog, som alle og enhver lettelig kunde faae indtrykt i Hukommelsen. KofodA.(Reenb.I. Fort.20). jeg stræbte . . at indtrykke disse Begreber i Indbildningen, og at fordrive alle andre. JSneed.IV.421. især m. h. t. billede: Dit Billede er for dybt indtrykt i mit Hierte til at jeg skulde glemme det. Falsen.SA.34. (ellepigen) forsvandt, men hendes Billede blev ligesom indtrykt i hans Sjæl. Hauch.II.126. *ingen Qvinde . . fortrænge skal | Det Billed, I har indtrykt i min Sjæl. Hrz.KRD.72.   † indterpe; indprente. (man) hører . . undertiden de latterligste Forklaringer . . at indtrykkes de Unge. Spectator.87. (jf. trykke ind / trykke 7.4 ).   1 bringe ind ved tryk. slanke Bægre, ornamenterede under Randen med indtrykkede Snore. Glob.Da.Oldtidsm.(1942).44.   2 trykke flad, sammen, indad. der (sluttes) kun .. strøm til lampen, så længe afbryderknappen holdes indtrykket. Vingehjulet.25/4 1953.171.sp.1.