ind-trylle, v. [-ˌtr̥yl'ə] (nu sj.) bringe, føre ind ved trylleri. Skiønt er det Kald, med rythmiske Toner at indtrylle Forfædres Dyder i Ynglingens Hierte. Engelst. Nat.95. *du (vilde) Liv igjen indtrylle i det Døde. Grundtv.Kvædl.199.   refl. *O! hvilket Øieblik! – Tilgiv, at atter | Jeg stræber at indtrylle mig deri! Bagges.SkR.55.