indtrykke, v. [ˈenˌtr̥øgə] -ede ell. -te. vbs. -ning (vAph.(1764). MO. Hannover.Tekn. 164) ell. (nu l. br.) -else (LTid.1724.444), jf. -tryk. (ænyd. d. s.; jf. itrykke)  1) (nu l. br.) føre, bringe ind ved tryk. Regnen . . har ventelig nedskyllet og indtrykt dette Frøe i Jorden. OeconJourn. 1757.927. indtrykke een i Stolen, i Sengen. VSO. Grenen er indtrykt til Muren. smst. Andres.Klitf.37 (se u. -tryk 3).   refl. Frøkornene . . have indtrykket sig i Huden. JFBergs.G.582. jf.: du indtrykker dig over mine fødders soler (1871: afstikker Grændser for mine Fødders Saaler; Buhl: lægger mine Fødder i Blokken). Job.13.27 (Chr.VI).   trykke noget ned i noget andet, saa at der fremkommer et mærke, aftryk. snart er den (dvs.: muslingskallen, der benyttedes ved udførelse af ornamenter) bleven dybt indtrykket, snart er den ført let glidende hen over Fladen. SophMüll.VO.145.  2) (især fagl., se ndf.) ved tryk faa noget til at synke ind ell. sammen; trykke flad, sammen, indad. omkring Polis er (jordkuglen) indtrykt og afkortet. LTid.1726. 518. indtrykke sin Hattepuld. vAph.(1759). Hierneskallen er indtrykket paa den ene Side. VSO. Tage og Lofter . . fandtes indtrykkede af Jordens Vægt. DaFolkekal. 1843.161. indtrykke Ruder. D&H. en indtrykt Næse. smst.   part. indtrykt brugt (bot.) om plantedel, der har et svagt indsnit i den butte ell. afrundede spids, saa at spidsen er tilbagekrænget (retusus). Træearter. (1799).322. Drejer.BotTerm.161. Lange. Flora.XLI.   spec. (fagl.) om maade at fremstille visse metalarbejder paa (idet godset formes ind i en hulhed i en paa drejebænken anbragt trykkepatron); vist kun som vbs. Indtrykning. Hannover.Tekn.165. D&H. 3) frembringe noget ved tryk, trykning paa en ting.    3.1) (nu næppe br.) i al alm. indtrykke Buler i et Kobberkar. VSO.    3.2) (især fagl.) frembringe et mærke, billede, aftryk ved at trykke en genstand, som efterlader et saadant, ned i, mod et blødt stof. indtrykke sit Mærke, Fodspor i en Ting. VSO. indtrykke sit Segl i Voks, et Billede i Gyps. smst. Dyrefigurerne vare . . indtrykkede med hule Former i det vaade og bløde Ler. JLange.II.202.   billedl. *Gud i det dumme Fæ har ikke . . | Indtrykt sit Billede. Helt.Poet.14. (anføreren) paa hvis . . Ansigt Lasterne allerede havde indtrykt deres . . Mærke. Blich. (1920).XV.45.    3.3) (l. br.) indsætte, indføje (noget, fx. et billede, en passus) i noget trykt. hans Arbeide er . . smykket med de samme i Texten indtrykte Træsnit. Winth.RF.VII. I Texten er indtrykt flg. Afbildninger. Aarb.1887.III. smst.1901.III. 4)  overf. anv. af bet. 3: fæste, indprente i hukommelsen, tankerne, sindet. *Tænk dog derpaa, | At han (dvs.: gud) sin Ære kan faa! | Ak, i din Sjæl det indtrykke! SalmHj.7.4. *Naar det (dvs.: ordet) saa dybt indtrykkes | Ved Korset i vort Sind. Brors.194. til at vides er intet bedre Middel, end et saadant kort Udtog, som alle og enhver lettelig kunde faae indtrykt i Hukommelsen. KofodA.(Reenb.I. Fort.20). jeg stræbte . . at indtrykke disse Begreber i Indbildningen, og at fordrive alle andre. JSneed.IV.421. især m. h. t. billede: Dit Billede er for dybt indtrykt i mit Hierte til at jeg skulde glemme det. Falsen.SA.34. (ellepigen) forsvandt, men hendes Billede blev ligesom indtrykt i hans Sjæl. Hauch.II.126. *ingen Qvinde . . fortrænge skal | Det Billed, I har indtrykt i min Sjæl. Hrz.KRD.72.   † indterpe; indprente. (man) hører . . undertiden de latterligste Forklaringer . . at indtrykkes de Unge. Spectator.87. (jf. trykke ind / trykke 7.4 ).   1 bringe ind ved tryk. slanke Bægre, ornamenterede under Randen med indtrykkede Snore. Glob.Da.Oldtidsm.(1942).44.   2 trykke flad, sammen, indad. der (sluttes) kun .. strøm til lampen, så længe afbryderknappen holdes indtrykket. Vingehjulet.25/4 1953.171.sp.1.   

Ind-trykker, en. (ur.) til indtrykke 1, dels om stang, som ved et tryk udløser repeterværket (GFUrsin.Uhre.(1843).125.204), dels d. s. s. Indtryk 2 (Larsen).