Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
2 resultater
Indtræk
Ind-træk, et. 1) (jf. indtrække 3; l. br.) indadgaaende bevægelse, strøm, træk af dyr ell. mennesker. de moderne Byer med deres friske Ind- og Udtræk. VVed.BB.53. om Efteraaret foregaar et betydeligt Fiskeri af gule Aal for Indtræk i Aaernes nederste Løb. Størst er vel nok Indtrækket i Varde Aa, men Indtrækket er ogsaa af stort Omfang (i) Ribe Aa. NaturensV.1922.367. 2) (jf. indtrække 2.5; dial.) indkomst; indtægt. OrdbS. (sjæll.).  3) (jf. ind- 4; fagl. ell. dial.) indvendig polstring, indvendigt betræk (i automobil, agestol olgn.). Cit.1920.(OrdbS.). smst. (sjæll.).3 en Vogn koster 2.000 Kr. mer med originalt Indtræk. Pol.3/5 1952.9.sp.3. jf. Plys-indtræk Automobil .. med Plys-Indtræk . PolitiE.Kosterbl.6/1 1926.2.sp.1. Læder-indtræk Cabriolet yderst elegant, med .. fineste Læderindtræk . BerlTid.3/9 1939.17.sp.3.   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 9, udkommet 1927.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
indtrække
  indtrække, v. [ˈenˌtr̥ɐ̤gə] præt. -trak; part. -trukket ell.  -trækket (Gram.Breve. 228. Slange.ChrIV.534). vbs. -ning (vAph. (1764). Hinnerup.Juv.482. D&H.), jf. -træk. (ænyd. d. s., mnt. intrecken, jf. inddrage) trække ell. drage ind; især i flg. anv.: 1) (nu næppe br.) m. h. t. person.    1.1) føre ind med magt; slæbe, hale ind. (Jeronimus savner) sin Kone og Leander, løber ud og kommer indtrekkende med dem. Holb.Jul.13sc. han kan trine til den Vagthavende Officeer, som ved Arrest-Seddelens Forevisning er pligtig til at indtrække den paaviste Person. CPRothe.JN.264. Han blev indtrukken i Fængslet. VSO.   uegl.: indkalde; indstævne. Rescr. ang. hvorvidt Friemænd ved Uldmanufacturiet maae indtrækkes til Tienesten. MR.1764.121.    1.2) lade (en hær, soldater) trække sig tilbage til ell. ind til et sted; m. h. t. forpost olgn. ogs. (m. overgang til bet. 2.6): ophæve; inddrage. naar Voris . . Commandant . . maatte finde for got Garnisonen der fra Byen udi Fæstningen at indtrække. Cit.1700. (DMag.2R.III.112). Poster (dvs.: vagtposter) . . skal indtrækkes. Skr.(MR.)30/41774. Mil Conv.IV.50. D&H. refl. (jf. bet. 1.4): Siden Slaget ved Parma have de (franske og allierede) sig til største Deel i Modena indtrækket. LTid.1734.610.    1.3) billedl. ell. overf. anv. af bet. 1.1: Betænk, at du nu engang er bleven indtrukken i denne Trolddoms Kreds. Gylb.I.303.   indblande, indvikle i en sag olgn. (de forretninger) som han uden for sit . . Embede blev indtrækket udi. Gram.Breve.228. Han blev indtrukken med i denne Sag. VSO.    1.4) i forb. som være indtrukket i sig selv, være indesluttet, tilbagetrukken (jf. indgetogen). Jeg blev tilbageholden og indtrukken i mig selv. Gylb.XI.172. 2) m. h. t. ting ell. forhold.    2.1) Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog bøje, bevæge ind ell. tilbage; især i perf. part. Skuldrene indtrukne. Dandsek.(1801).12. en Løve med indtrukne Kløer. SMich.Æb.79.   føre ind ved et træk olgn.; spec.  om det arbejde i børstenbinderiet, der bestaar i at indføre børster olgn. i børstetræets huller. (især i perf. part. ell. som vbs.; jf. Indtrækkerske). jf.: Indtrækningsarbejdet læres med stor Lethed af de Blinde. JMoldenhawer. Det kgl. Blindeinstitut.(1905).106.    2.2) (nu næppe br.) drage, hale sammen ell. til sig (fx. v. hj. af snore, tove olgn.). vAph.(1759). indtrække Gardiner ved et Baand. VSO. indtrække Seilene. smst.    2.3)  indsnævre (en hul metalgenstand, fx. et kobberrør) paa en del af længden ved overhamring. (man) indtrækker Halse som ved Kaffekander. Hinnerup.Juv.482. Larsen. D&H.    2.4) (nu næppe br.) optage i sig ved indsugning olgn. (jf. bet. 3.2). Skindet havde indtrukket den garvende Kraft deraf (dvs.: af garveluden). JFBergs.G. 90.    2.5) (nu næppe br.) m. h. t. penge: trække hjem; tage ind. At indtrekke Pengene ved Vexel. Langebek.Lex.I178a. til Cassen . . skal (igen) indtrækkes, hvad . . ved forberørte Auctioner . . maatte indkomme. MR.1779.751. VSO.    2.6) (nu næppe br.) konfiskere; inddrage; lægge beslag paa. Indkomstene af det Gods, som laae under Marieboe-Closter, blef udi dette Aar indtrokne, saasom Closteret nu skulle ophæves. Slange.ChrIV.453. At indtrekke eens Arv, Gods. Langebek.Lex.I178a. de 10 Rbd., der . . have været tilstaaede for Indcassering af Stoleleien, indtrækkes og bespares. MR.1839.12.     2.7) (nu næppe br.) optage ell. indarbejde i et større hele. (recessen er) vel en snees Aar efter siden blefven indtrokket udi en anden udgangne vitløftigere Reces. Slange.ChrIV.374. 3) intr.    3.1)  om person: drage ind (i by, land osv.); ogs.: flytte ind (i hus olgn.). Hertug Christian, som med sin Magt allereede var indtrækket udi det Halberstadske Stift. Slange.ChrIV.534. *Hver Fransk mod Vinter-Kuld indtrekker i Qvarter. Prahl.ST.I.109. indtrække i et nyt Hus. VSO.    3.2) (nu næppe br.) om ting (fx. vædske): trænge ind (i). Alt Vandet er indtrukket (trukket ind) i Svampen. VSO.vbs. -ning (s.d. S ).    (jf. trække ind / trække 45 ).   2.7 optage ell. indarbejde i et større hele. Brugen af arabiske eller romerske Taltegn, og lignende Undersøgelser, hvilke Rask har indtrukket i Retskrivningslæren. Levin.Betragtninger over da. Sprog.(1846).33.   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 9, udkommet 1927.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag