Udtryk, et ell. † (jf. dog Feilb.) en (Forklaring over Kunst-Ord.(1771).7. Horreb. II.290). [ˈuðˌtr̥øg] flt. d. s. ell. † -ke (LTid. 1758.69. HCLund.Samler.I.(1803).310. AS Ørsted.T.215. JCLange.Haandbog iModersmaalet.(1832).85). (efter ty. ausdruck (i nht. først i 18. aarh.; jf. mht. uztruc), der fortrænger ældre ausdrückung (jf. Udtrykkelse, Udtrykning) som gengivelse af fr. expression, lat. expressio (se Ekspression); til udtrykke 3) 1) (m. overgang til bet. 2) udløsning, udstraaling, udbrud, aabenbaring af noget indre, uhaandgribeligt paa en ydre, direkte iagttagelig maade; det, at noget indre fremtræder, viser sig, lægger sig for dagen (paa en vis maade, ved visse midler). Fornuften, om den end billiger det rørte Hiertes Følelser, rødmer over deres Udtryk (dvs.: udslag i handlinger). Bagges.DV. IX.366. Dands . . var Glædens naturlige Udtryk. Engelst.L.12. (han) fulgte hver Rhythme og dens Udtryk i Dansen. Schand. BS.280. (jf. bet. 2) aabenbarelse, tilkendegivelse af tanke, mening: ligesom Tanke og Udtryk giøre dem til Digtere, saa er det Ordenes velklingende Afpasning aleene, der kan forhverve dem Navn af Sangere. Carst.(SkVid. VI.106). I Lyrikken . . gaar Digterne den lige Vej fra Mening til Udtryk. BilleskovJ. DD.I.63.   i forb. m. af ell. (nu næsten kun) for. den himmelske Hærskares Lovsang maa have . . gienlydt fra Hav til Hav, som Udtryk af den store Glæde, der timedes hele Menneske-Folket. Grundtv.Vart.26. hvert Ord i Folqvards Elskovssang blev et Udtryk for hans egen Qval. Ing.PO.II.186. Tode tog hans Brummen for Udtryk af Beskedenhed. Schand.VV.137. Ved (sine historiske og ræsonnerende skrifter) var (Holberg) et udtryk for sin tids dannelse. ADJørg.JE.40.   i særlige forb. m. verber. (smuk) Menneskelighed har faaet Udtryk i Scenerne mellem Knud og Hustruen. OFriis.Litt.197. finde udtryk (for): det internationale Samarbejde for Fredens Bevarelse, . . finder sit Udtryk gennem Nationernes Liga. NatTid.⁴/₉1923.Aft.2.sp.5. Vokalernes Nasalitet . . finder (ikke) Udtryk i den latinske Skrift. Brøndum-Nielsen.GG. I.59. om person (jf. bet. 2): finde Udtryk for en Tanke. VSO. det maa dog i Sandhed være fattigt ikke at kunne finde rigere Udtryk for sin Glæde (dvs.: end en vise). JakKnu.A.112. give noget udtryk ell. give udtryk for noget, (jf. bet. 2) tolke, udtrykke noget. Først naar Rigsdagen var inde, vilde Højres Fører . . som sædvanlig kunne give Udtryk for det Virkningsløse, han vilde gaa ind for. EBrand. (Pol.³¹/₈1931.14.sp.3). Kardinalen gav disse Tanker Udtryk. IsakDin.FF.191. give sig udtryk, lægge sig for dagen; komme til udbrud; give sig udslag. En ualmindelig veludviklet Hjerne have (sælerne), og deres gode Forstand giver sig ofte Udtryk. Frem.DN. 469. Den pludselig vakte Opmærksomhed . . giver sig Udtryk i Tilraab til Kunstnerne. UnivProgr.1942.I.30. Dialektejendommeligheder, der kommer til Udtryk i middelalderlige Tekster. Brøndum-Nielsen.GG.I.11. 2) det middel, hvorved ell. den form, hvori begreber, tanker, meninger symboliseres, anskueliggøres, fremstilles.    2.1) i al alm., om (forbindelse af) tegn, tal ell. andre ikke-sproglige symboler, der bruges som betegnelse for noget. ved Anvendelsen af dette Slags Maal i Marken, saavelsom ved det deraf følgende Udtryk i Tegningen paa Papiret, kan . . ikke kræves mathematisk Strænghed. MR.1823.143. Masseformel kaldes det mat. Udtryk, ved hvilket man udregner Vedmassens Rumfang. Sal.² XVI.739. jf.: Det givne Parallelograms Indhold være ab, eftersom det er et Flade-Udtryk, det søgte Parallelograms xy. Ursin.Mathematik.I.(1822).146.    2.2) (nu kun m. overgang til bet. 2.3) i al alm., om sproglig ytringsform ell. (parti af) tale; ytring; udtalelse; ord (som del af tale); især i flt. (det) vilde blive føleligt for en Øvrigheds Person, om han skulde taale af en Subordineret at lade sig og sit Embedes Myndighed spotte ved stiklende Udtrykke. Stampe. I.71. *Hvor fyndigt er hans Sprog! Hvor stærke hans Udtrykke! Wess.48. Vore Udtryk ere altfor fattige til paa eengang at sige Alt, hvad der burde siges under Eet. Ørst.II.54. det maa tilstedes den, som gjør et Udtog deraf (dvs.: af historien), at beflitte sig paa Korthed i Udtrykket (Chr.VI: kort tale). 2Makk.2.32. Han var lidt hjælpeløs i sine Udtryk, men Meningen var god nok. Buchh.UH.48.    2.3) sproglig betegnelse for noget; ord ell. ordforbindelse, betragtet isoleret, som en sproglig helhed, m. h. t. forholdet ml. betydningsindholdet og den ydre form; ord; glose; vending; ofte om fast sproglig betegnelse for noget (terminus), ell. om fast forbindelse af ord (frase). Disse Udtrykke (dvs.: i en oversættelse) . . naaer vel neppe Originalens Ziirlighed. LTid.1758.69. *“Ei sandt, det var en Pligt, | At lade Svend i Stikken for det Hele?” – | “I Stikken?” – “Nu, det er et Udtryk kun”. Oehl.IV.52. et Udtryk, man . . forgjeves har søgt i Ordbøger . . det hører man i Forbigaaende. Kierk.VI.453. Der er et Udtryk mellem Bønderne – de siger om en, der er bleven underlig, at han har “set for meget”. JVJens. HF.13. Historien er, med et Udtryk af Cicero, “Livets Lærerinde”. OFriis.Litt.74. et mildt udtryk, se mild 2.4. staaende Udtryk. Mikkels.Sprogl.170.   i forb. m. for (jf. u. bet. 1) ell. † paa. Gud tilkjendegiver sin Villie ved Lodkastning eller Tærningekast, hvilke to Ord betyde det samme, kun at det sidste er et nyere Udtryk paa Tingen. Horreb.II.224. *Hin stolte Dag, da Dansken stred | Saa fast med Modets Flamme, | At dansk og tapper atter blev | To Udtryk for det Samme. Holst.IV.146. “ih” bruges som udtryk for forundring ┆   i forb. finde (parlamentariske, passende, rammende) udtryk for (jf. u. bet. 1). Ting, som jeg for at bruge en af Tidens Vendinger ikke finder parlamentariske Udtryk for. Information.¹¹/₁₂1947.4.sp.5. 3) sjælelivets, aandelige kræfters afspejling ell. aabenbaring i en persons livsytringer ell. udseende.    3.1) (nu l. br.) udførelse (fremførelse) af tale, bevægelser, musik, kunstnerisk gengivelse af noget, hvorved der røbes, gives luft for følelser, indre optagethed, indlevelse olgn., ell. den egenskab ved tale osv., at den er præget heraf og derfor virker bevæget, personlig, livfuld, gør indtryk olgn. JBaden.DaL. Udtryk er Sjælen i Musiken. MusikL.(1801). 274. (musikeren) har de musikalske Udtrykke i sin Magt. HCLund.Samler.I.(1803).60. Hun er kold, og der er intet Udtryk i hendes Tale eller Bevægelser. MO. En Tale kan være sand, logisk og moralsk rigtig; men den mangler Udtryk, naar den ikke virker paa Følelsen. Et Maleri kan være lignende og correct, men mangler det Udtryk, virker det ikke æsthetisk Deeltagelse. VSO. (skuespilleren) savner ganske lyrisk Udtryk. Pol.²²/₆ 1943.8.sp.1.    3.2) hvad der i et levende væsens holdning, bevægelser, miner, naturligt, ubevidst røber indre egenskaber ell. tilstande; især om udseende af (del af) ansigtet, der vidner om indre egenskaber ell. tilstande (jf. Ansigtsudtryk). Møller (til Mad. Qvist): “Nu, hvordan gaaer det?” – Mad. Qvist (med et krænket Udtryk): “Med mig gaaer det meget godt.” Hrz.IV.176. I Skiønheden er Regelrethed, i Ynde er Udtryk. VSO. *Aa, Gaderne i de store Byer! | Ansigterne, der trækker forbi. – Udtrykkene, Øjnene. JVJens.Di.86. *Ansigtet savner Udtryk (dvs.: paa et billede). KMunk.C.12.   (jf. u. bet. 1) i forb. m. af; dels styrende betegnelse for indre egenskab, tilstand: hans Ansigt . . erholdt et ganske særegent Udtryk af inderligt Selvbehag. Winth.NDigtn.133. et Blik, der i Løbet af et halvt Minut fremviste en Skala af de mest modstridende Udtryk og tilsidst ligesom forstenedes i et Udtryk af medynksblandet Forfærdelse. Pont.FL.132. dels (nu næppe br.) styrende en betegnelse for legemsdel olgn.: det bløde vemodige Udtryk af hans Ansigt. Gylb.II.5. hele Hannes Figur og Udtrykket af hendes Person (var) fiint og luftigt. smst.VII.30.

udtrykke, v. [ˈuðˌtr̥øgə] -te (nu alm. uden for bet. 1; tidligere ogs. i bet. 1: Es.1.6 (Chr.VI). Birch.BibelskeHistorie.¹⁸(1820).21) ell. (nu i rigsspr. næsten kun i bet. 1, jf. MO.) -ede (nu sj. i bet. 3.3: Gylb.IV.99. refl.: HC And.BCÆ.I.200. se ogs. u. bet. 4.1). vbs. -else (s. d.), -ning (s. d.), jf. Udtryk. (glda. wttryckæ (i bet. 1), vththryckæ, vttryg (i bet. 3: Rimkr. Suso.103), ty. ausdrücken (delvis foræld. ausdrucken), mnt. utdrucken, nævne, angive udtrykkeligt, fortælle, til dels efter fr. exprimer, lat. exprimere (se eksprimere); jf. trykke ud u. trykke 7.12) 1) (især fagl.) klemme, presse, trykke ud.    1.1) m. h. t. hvad der tvinges frem, ud, især vædskeindholdet i noget. man udtrykker . . Saften af disse Frugter. vAph.Nath.VI.125. (der) kan udtrykkes en Draabe slimet Vædske af Urinrøret. SundhedsKollForh.1905.169. et brok kan fremkomme, idet det nævnte overtryk da forudsættes at udtrykke viscera i en i forvejen tilstedeværende broksæk. Ugeskr.f.Læger.1942.1472.sp.2.    1.2) m. h. t. noget vædskeholdigt. Dom.6.38 (Chr.VI; se u. trykke 7.12). noget i Vand eller Melk udblødet og vel udtrykket Hvedebrød. CMüller. Koge-Bog.(1785).10. Arket . . anstryges regelmæssigt med den let udtrykkede Svamp. Selmar.¹62. 2) (egl. om afbildning ved aftryk i en plastisk masse (voks olgn.)) m. h. t. billede: fremstille, skabe som en (nøjagtig) gengivelse af noget (i tegning, maleri, billedhuggerarbejde olgn.). udtrykke ens billede. Moth.T198.   nu kun i forb. være ens udtrykte billede, være som en nøje gengivelse, kopi af en; ligne en fuldstændigt (i det ydre); tidligere ogs.: være en legemliggørelse af, et sandt billede af noget. Det er jeres udtrykte Billede, det er et deiligt Barn. Skuesp. II,1.14. Der ligger hun nu, Moderen, Ulykkens udtrykte Billede, og trykker det døde Barn op til sit Bryst. smst.IX.77. (Jesus) er hans (dvs.: guds) Herligheds Glands og hans Væsens udtrykte (Chr.VI: rette) Billede. Hebr.1.3. (datteren er) Moderens udtrykte Billede. Hjort.KritLit.III.58. 3) lade noget fremtræde indirekte gennem tegn, symboler, symptomer, udløsning, udstraaling, saaledes at det kan erkendes, opfattes af andre (med sanserne).    3.1) (især mat.) betegne, angive ved ikke-sproglige tegn, symboler. At multiplicere to dekadiskt udtrykte Tal med hinanden. Ursin.Mathematik.I.(1822).11. Bakkeskraaningernes relative Forhold søger Enhver at udtrykke saa fuldstændigt som mueligt, efter det dertil givne Skraaningsmaal og de heri foreskrevne Regler (dvs.: ved tegning af kortskitse over et terræn). MR.1823.145. udtrykke en Ligning geometrisk. Bl&T. udtrykke et Beløb i Guldfrank. smst.    3.2) m. h. t. sjælstilstand, begreb, tanke, mening olgn.: lade komme til udbrud, faa luft ell. blive reproduceret ved et ell. andet ydre (sanseligt) middel; især: tolke ell. fremstille, give til kende v. hj. af ord, tale. een slags Tanker (kan) udtrykkes udi adskillig Stiil. Holb.Ep.IV. 248. Udføreren (maa) anvende Alt, for at udtrykke det, som Digter og Komponist har villet udtrykke. MusikL.(1801).274. Han paatager sig som Menneske en ringe Tjeners Skikkelse, han udtrykker det at være et ringe Menneske, paa det at intet Menneske skal mene sig udelukket. Kierk.XI.237. Bedømmelsen udtrykkes ved een af følgende Karakterer: ug, ug÷ (osv.). Anordn.Nr.289 ²²/₁₀1934. heri ligger hele Digtets lønligste Haab udtrykt. OFriis.Litt.169.   m. tingssubj., især om talegaver, sprog, ord, symbol, tegn. *Min Tunge er for svag | Til min Erkiendtlighed og Glæde at udtrykke. Wess.10. en Tone, som . . skulde udtrykke Misfornøielse. Tode.IX.9. Nogle . . mene, at Modersmaalet ikke skulde være dygtigt til at udtrykke vanskelige Tanker. Kierk.VI.454. Jeg sagde nogle krøllede Ord, som udtrykte min Mening. Nathans. (Pol.¹²/₃1926.8.sp.6). (nu næppe br.) part. udtrykkende brugt som adj.: (helt) dækkende (en mening, et begreb). jeg (har) taget Tilnavnet Goþ-rada i en passiv Bemærkelse . . Neppe tror jeg at Oversættelsen uskyldig eller from er saa udtrykkende. Sandvig.Edda.II.169.   i udtr. for ikke at være i stand til at fremstille noget paa fyldestgørende maade. Jeg kand ikke udtrykke det med ord. Moth.T198. Han mangler Ord til at udtrykke sin Taknemmelighed. VSO. mere end Ord kan udtrykke. Bl&T.   med særligt henblik paa den sproglige formning af et tankeindhold (ofte i sammenlignings-bisætn.). naar en geistlig Person tiltales for nogen betydelig misgierning, dømmes han først ved den geistlige Ret fra sin geistlige Stand og Værdighed, eller, som det i visse Tilfælde udtrykkes: fra Kald og Kiol. Nørreg.Privatr.V.312. der (var) kun “oplunket” derinde (dvs.: i spisestuen), som Fru Meyer udtrykte det. Nathans.MP.52. Han havde “et mørkt Øjesyn”, som Jyderne udtrykker det. JørgenNiels.D.19.    3.3) om ting ell. forhold: ved sin fremtrædelsesmaade, sit udseende, sine reaktioner bære vidnesbyrd om, vise indre egenskaber. (jeg) bemærkede den Characteer af Urolighed, som hans (dvs.: en spillende persons) musikalske Digten udtrykkede. Gylb.IV.99. Hans Aasyn udtrykker Velvillie. VSO. Ikke sjældent udtrykte hendes Væsen og Bevægelser dyb Melankoli. KnudAnd.HH.48.    3.4) (sj.) være en legemliggørelse af, et udtryk (1) for noget. i det krigerliv, som Starkad udtrykker, er strådøden af det onde. AOlr.DH.II.19. 4) refl.    4.1) om person: give sine følelser, meninger til kende, især i ord, tale; oftest i forb. m. angivelse af maaden, hvorpaa dette sker. (forf.) udtrykker sig kort og fyndig med disse Ord. Nyerup.LittM.343. Deres Maade at udtrykke Dem paa, synes at bekræfte, at De er en Mand af Dannelse og af Ære. Heib.Poet.VI.283. Til allersidst udtrykte han sig kun i Citater. Bergstrøm.KD.102. Mennesker med stærke Følelser . . kan (ofte ikke) udtrykke sig skriftligt. KnudAnd.HH.37. m. særlig tanke paa det ord ell. den vending, der anvendes: Han beskrev Drengen . . som meget overgiven og lystig, eller, som han udtrykkede sig, “rigtig vildhovedet”. Winth.VIII. 137. Et Slag i Bordet er intet Argument . . der skal, om jeg saa maa udtrykke mig, mathematiske Udviklinger og filosofiske Bevisligheder til. Schand.AE.70.    m. prægnant bet.: tale frit, flydende og paa passende maade, vælgende de rette ord olgn. han vidste . . at bevæge sig og udtrykke sig med et Kjendskab, en Kundskab. HCAnd.(1919).V.24. han forstaar at udtrykke sig ┆   (nu sj.) i forb. m. angivelse af emnet: give bidrag til en konversation, diskussion, drøftelse; udtale sig (om). (Goethe og Schiller i deres brevveksling) udtrykke . . sig over alle disse Gjenstande med al den Uforbeholdenhed, som man kan ønske sig. Heib.Pros.V.216.    4.2) (l. br.) om indre egenskab: lægge sig for dagen, give sig til kende paa indirekte maade. En dyb Sørgmodighed udtrykte sig i hans Ord og Miner. Gylb.(1849).IX.205. 5) (videre anv. af bet. 3.2; l. br.) m. h. t. tale(del): forme (ved artikulationer); udtale. Thi, hvor lang man end vil trekke Vocalen i den sidste (dvs.: lukkede stavelse), kan dens Lyd eller Tone dog ikke vare længere end til det Øjeblik, da Munden udtrykker Consonanten. Høysg.Anh.16. Alle de Lyd, som Taleorganerne kunne udtrykke. SBloch.Da.Retskrivningslære.(1805).8. Han hørte til disse rige, man kan godt sige digteriske Naturer, som ikke siger alt, hvad de ved, men udtrykker en Sætning, der giver Rum for Tanker. Buchh.FD.78. 6) (bogtr.) fuldende trykningen af (noget). vAph.(1759). Bogen bliver rimeligvis udtrykt paa Onsdag. JPJac.(Brandes.Br. II.271). udtrykt Sats. TypogrOrd.118. ogs. uden obj.: vi skal have udtrykt den 3., hvis bogbinderen skal være færdig med hæftningen til den 6. Cit.1941.(OrdbS.).4.1 jeg har svært ved at udtrykke mig (1871: et svart Maal) . 2Mos.4.10(1931).