veg-gøre, v. (ænyd. d. s.; til III. veg; nu næppe br.) blødgøre. 1) d. s. s. blødgøre 1. JGErichsen.Medicinsk Underviisning.(1749). 44. (harpunremmen maa), deels med Tran, deels med Urin, veeggiøres. Skrivter afNaturhistorie-Selskabet.I,2.(1791).152. jf. hveg: Paa (øen) Mocca tygger og hvæggiør gamle tandløse kierlinger, det korn som hos dem kaldis Mais. Sort.Poet.83. 2) d. s. s. blødgøre 2. Gud . . bløder og veg-giør voris Steen-haarde Hierter. sa.Tr.34.