ved-gøre, v. [-ˌgö^?rə] (ænyd. d. s. i bet.: foretage sig noget ved (ogs. i andre bet.: hindre, modsætte sig (glda. wethergøræ, d. s.), handle imod, gengælde, hævne); til gøre ved (se gøre 13.14); nu næppe br.) istandsætte; reparere. Lædertøiet opsmøres eller vedgjøres. Reskr. ³/₆1754. besørge den (dvs.: en vej) vedgjort og i forsvarlig Stand sat. Cit.1793.(RibeAmt. 1940.149). (han) havde sendt sit Uhr hen at vedgiøre. Rahb. Tilsk.1798.518.