ved-røre, v. [-ˌrö^?rə] vbs. (nu næppe br.) -else (i bet. 1: LTid.1758.268. vAph. Chym.III.404) ell. -ing (i bet. 1: OFMüll. Svampe.51). (ænyd. d. s.; til røre ved noget (se III. røre 3-4)) 1) † i egl. bet.: røre ved; berøre. den dinglende Bevægelse, man merker hos fedt Flesk, naar det vedrøres. ACHviid.Dagbog.I.(1787).257. Haugen lod han uden videre omhugge; men det brandlidte Yndlingstræ maatte intet Jern vedrøre. Blich.(1920).XXVIII.148. Min Kjæreste tillodes det vel at bringe mig Thevandet i Værelset, men i største Stilhed, uden Pikken paa Døren, eller nogensomhelst Vedrøren. RUss.U.64. 2) (nu næppe br.) omtale flygtigt ell. i forbigaaende; omtale; berøre. (det var) en Sag, som blef endnu alt for tilig og u-tidigt at vedrøre. Slange.ChrIV.1278. Dog skete dette først, efterat Thorvald, som siden skal vedrøres, havde forladt Skotland. Hauch.V.243. en Indsamling til en Mindesten (sattes) i Gang, og det var den, der, som i Indledningen vedrørt, afsløredes den 22. August 1886. NordslSønd.Folk.1898.413.sp.1.   ogs.: behandle ell. studere et emne. det ofte yttrede Ønske, at erfarne Læger og gode Skribenter maatte ville bearbejde dette lidet eller intet vedrørte Fag (dvs.: pædiatrien). PhysBibl.II.439. 3)  dreje sig om; angaa.    3.1) i al alm. Noget har jeg udeladt, da det vedrører andre. Mall.HG.60. Fag, der mindre vedrøre den Side af Dannelsen. MHamm. Progr.(1853).8. Alt hvad der vedrører Sygehuset omfatter jeg med . . Interesse. Buchh. UH.19. Parlamentslove, der vedrørte Eksport, Import. Verden GD.IV,1.24.    3.2) i forb. hvad noget vedrører (vedrørte), hvad noget angaar (angik); med hensyn til; angaaende. Hvad hans Fader vedrørte (orig.: Hvad Faderen angik), da var han atter efter faa Dages Forløb bleven sat paa fri Fod. ZakNiels.GV.47. hvad den daarlige Stil vedrører, saa var den skreven uden Ordbog. Høm.HT.16. 4) part. vedrørende.    4.1) (til bet. 3) brugt som præp.: angaaende; med hensyn til; dels styrende et foransat, dels (nu oftest) et eftersat ord. Skoletidende.1884. 588. (de havde) drøftet allehaande Ting, deres fælles, ansvarsfulde Gerning vedrørende. Pont.FL.6. Kongens Bud vedrørende (1871: om) Præsterne. 2Krøn.8.15(1931). Uvidenhed om alle personlige Forhold, Sakse vedrørende. Vla Cour.DH.I.165.    4.2) † brugt substantivisk: slægtninge; paarørende. Moth.¹R 183. Rostgaard.Lex.V32b.