hid-røre, v. [-ˌrö^?rə] (efter ty. herrühren; jf. hen-, herrøre) i forb. hidrøre af (Gylb.IV.91.VII.321. Kjærbøll.FB. 1) ell. (nu kun) fra, have sin oprindelse fra, grund i; stamme fra. denne Dyd skulde fornemmelig hidrøre fra Stammens Egenskaber, hvori der podes. Fleischer.HB.301. en dyb Grøft eller Huulvei . . menes ogsaa at hidrøre fra Beleiringen. Molb.Dagb.111. Herrecykle . . Er fundet i en her arresteret Persons Besiddelse og hidrører sikkert fra Tyveri. PolitiE.Kosterbl.²¹/₁₀1924.3. Præstegaardens Bygninger .. hidrører delvis fra 16. Aarh. Trap.4 IV.260.