evig-gøre, v. [-ˌgö^?rə] (sj.) Moth.E92. gudelig sindede Mennesker . . have været omhyggelige for at eviggiøre i Menneskernes Hukommelse Guds Velgierninger. Ruge.FT.262. *(en mand) eviggør sig i sit Værk, sin Dyst. Marton.HB. 187. vbs. -else (Kierk.2 IV.254. Goldschm.III.294).    (jf. forevige ). hans Greb om hende var det afsindige Forsøg paa at fastholde og eviggøre sin første Lyst. JacPaludan.UR.52. aktuelle Sprællemænd .. Det var Hitler, Göbbels og Himmler, der var eviggjort i Pap. BerlTid.24/12 1945.10.sp.1.