blødgøre blød-gøre, v. [III] [-ˌgö?rə] vbs. -else (s. d.) ell. -ing. (ænyd. d. s.; nu l. br.) 1) gøre blød (1). hin Blødgøring af den forhærdede Forstening, der er Staffeldts Yndlingstanke. Brandes.I.353. (jf. blød 1.2; overf.:) *Arbeyde . . blødgiør dit Leye.Zetlitz.BS.20. nu især i præs. part. som adj., navnlig (med.): blødgørende midler olgn., omslag, bade osv., som fjerner haardhed og (jf. bet. 2) virker beroligende og smertestillende. Apot.(1791). 127. Panum.80. 2) (overf.; jf. III. blød 3.1) gøre (en person) medgørlig; formilde; røre. (især i udtr. blødgøre ens hjerte). JSneed.VIII.476. da blev han fuldkommen blødgiort.Ew.VI.154. hans Hjerte blødgjordes af Veemod.Winth.NDigtn.218. Nans.FR.176. Leop.HT.64. Hjortø.OS.111. (1920: nu l.br., senere alm.). 1 Mundens tililende Fugt blødgjorde den tynde, haarde Krumme. MartinAHans.LK.12. Hurtigere Blødgøring af Skægstubbene. BerlTid.18/5 1954.Aft.7.sp.5. præs. part. som adj. locale blødgjørende Bade. Ugeskr.f.Læger.III.(1840).223. Urte Rod-Olie .. blødgjørende for Haaret. HolbækAmts-Avis.5/10 1863.4.sp.2. m.h.t vand (jf. blødt vand / III. blød 1.1 ). at blødgøre Vand til Vask. StatensHush.FaglMedd.1936.24. Paa Tuborgs Bryggerier bliver alt det Vand, der bruges ved Fremstillingen af Øl, blødgjort i et Afkarboniserings-Anlæg. IngBygn.1943.Nr.5.annoncer. 2 overf. (jf. bløde op / III. bløde 1 S ). Vis mere +