I. Skarn, et. [sgɐr'n] ell. [sga^?rn] (Høysg.AG.37), gldgs. ell. spøg. udtalt i to stavelser: [ˈsga^?rən] (jf.: det maa være nogle Skielmer og Skaren, som løber med ald dend forbandet Sladder. KomGrønneg.I.57. *en skarens Mage (dvs.: kone). HMikkels.D.40. Maren . . var et opsetsigt, ondt og uforskammet Skaren. FruentTid.1770.Nr.25.3.sp. 1. samt: *Nu vil jeg synge om Karen, | saadan den Stakkel hed, | og om det skjændige Skarn, | som gjorde hende Fortræd. Hostr. VV.96. sml. Brøndum-Nielsen.GG.I.409). flt. (i bet. 2) d. s. ell. (dial.) -er (Gravl.EB.4). (æda. d. s. (i dufæ, getæ, hanæ skarn, hundskarn. AM.), oldn. d. s., oeng. scearn, oldfris. skern, mnt. scharn; besl. m. gr. skṓr (gen. skatós), skarn; til roden i skære m. grundbet.: noget udskilt, afsondret (sml. III. skide, Ekskrement); jf. u. II. Skaar 6.2) 1) (ikke m. ubest. art.) om noget værdiløst ell. urent, ildelugtende.    1.1) i al alm., om værdiløs masse, værdiløst affald ell. (nu kun; i rigsspr. dog især ) om uren, snavset og ofte ildelugtende masse: snavs; skidt; især om urent affald fra husholdningen, urenheder, der samler sig i hus, paa gade, vej osv. (jf. Feje-, Gade-, Gulvskarn); (dial.) ogs. om utøj, skadedyr olgn. (UfF. (Fyn)); ofte billedl. ell. i sammenligninger. vi ere blevne som skarn i verden (1819: Udskud i Verden; 1907: Verdens Fejeskarn). 1Cor. 4.13(Chr.VI). hans Herlighed skal hjemfalde til Skarn og Orme. 1Makk.2.62. i Julii Maaned er (gaderne) u-paaklagelige, men Resten af Aaret kand man neppe gaae ud uden fare for at druckne i Skarn. Holb.Ul. II.2. sælde Støv og Skarn fra Korn. Høysg.S. 90. Det bedste er allerede udsøgt, og kun Skarnet er tilbage. VSO. *jeg agter det lidt, om Du (dvs.: en hest) agede Skarn. Kaalund. 181 (jf. Skarnager). *vi (maa) hjælpes ad | at skaffe Klaring og kanhænde Soning, | faa friet mig ud af alt det Dynd og Skarn | til et nyt Ægteskab, der tækkes Gud. KMunk. C.31.   (især i best. f.) brugt som symbol paa den laveste befolkningsklasse, elendige ell. uhumske forhold, dybeste fattigdom, ringeagtet tilstand olgn. han ophøier den Fattige af Skarnet. 1Sam.2.8. intet Menniske er mere hofmodig, end det, som af Skarnet kommer strax til stor Værdighed. Holb.Kandst.IV.6. sa.Jep.III.4. hielpe En op af Skarnet. VSO. *Det bobler og gjærer dernede i Skarnet. Drachm.D.68. Hvem der kommer pludselig af skarnet, kommer gjærne snart i det igjen. Krist.Ordspr.nr.7494.   (jf. bet. 1.6) i udtr. for at vise foragt, besudle, nedrakke olgn. *mit Navn var i Foragt, | Min Roos, der dog med Blood var kjøbt, i Skarnet lagt. LThura.SA. 151. træde noget i Skarnet. MO. kaste skarn paa en, tale ilde om, bagvadske en; kaste smuds paa. VSO.III.K60. D&H.   (delvis til bet. 1.2) i talem. og ordspr. (hvoraf næppe nogen nu bruges; i nogle tilfælde findes tilsvarende udtr. m. Skidt); om forb. m. røre se u. III. røre 2.1, 3.1. der er Skarn nok for din egen Dør at feye ud. Hørn.Moral. I.122 (jf. Dør sp. 71¹⁵). Man kan aldrig saa vel forgylde Skarn, at det jo lugter. Mau.2287. VSO. det er ikke altsammen Skarn som stinker. Ew.(1914).III. 272. Guldet skinner, om det ogsaa ligger i Skarnet. VSO.VI.364. jeg agter ham ikke for det skarn, jeg træder paa olgn. Moth.(GkS2°770.IV.69). VSO. D&H. der hænger altid (lidt) skarn ved hjulet, ingen, intet er fejlfri(t). Mau.8802. D&H. Skarnet vil op at age, skulde det end henge ved hiulene. Moth.S250. PalM.IL.III.519. Skarn og Vox brænder ej éns i Kirken. Mau.1022. Oehl.I. 179. tabe skidt og faa skarn, se I. Skidt 2.2. jf. bet. 2: det har blæst haardt, skarnet er fløjet i højsædet. Mau.8804. HC And.H.50.    1.2) (især ) ekskrementer; møg (1); ogs. om (gødning paa) mødding. jeg haver givet dig ko-møg i steden for menniskens skarn (1871: Menneske-Skarn). Ez. 4.15(Chr.VI). hvad seer jeg? ligger hand icke der i Skarnet og snorker? Holb.Jep.IV.2. jeg skal . . træde saaledes, at Skarnet skal gaa ud af dig. Cit.1736.(JohnMMøller.VerningeSogn.(1916).36). I Klisterer gives Pudder-Sukker for at løse og afføre haardt Skarn. Aaskow.A.99. *Paa Skarn sig Hanen bryster, | Mens Hønen lægger Æg. Ing.VSt.100. Storkefamiljer, der om Sommeren kalkede de røde Tegl hvide med deres Skarn. Pont. Noveller.III.(1930).406. (spyfluen) lægger sit sorte Skarn paa mine Lagener. Nans.M. 20. Hun maatte først hente sit Vejr igen. Men saa fusede ogsaa Beretningen ud af hende som Skarn (alm.: skidt) fra en Spædekalv. Pont.SM.28. (jf. u. I. Skidt 1:) De maa nu æde deres eget Skarn. Rowel. Br.562. de Mænd, som sidde paa Muren at æde deres eget Skarn (Chr.VI: møg) og drikke deres eget Vand. 2Kg.18.27. af Dødsenshunger æde (de) baade Rotter og Lus og deres eget Skarn. Pont.K.11.    1.3) (dial.) om urenhed, der fremkalder forgiftning, infektion olgn.; ogs.: noget giftigt, sygdomsvækkende; ofte i forb. faa skarn i sig, der kom skarn til (et saar olgn.). Rask.FynskeBS.50. Han har faaet noget Skarn i en Finger. VSO. (“i Jylland og tildeels paa Smaaøerne”). Der sidder noget Skarn i Kroppen paa ham. VSO. Skattegraveren.1885.II.55. Feilb.    1.4) (jf. Koskarn 2; landbr., dial.) især i best f., om efterbyrden hos husdyr (som koen, soen, faaret). VSO. De saakaldte “kloge Folk”, som give sig af med “at tage Skarnet” (dvs.: fjerne efterbyrden hos en ko). Stockfleth.S. 94. FrGrundtv.LK.111. SjællBond.81. Feilb.    1.5) (nu kun dial.) videre anv. af bet. 1.1, om hvad der er daarligt, elendigt, usselt ell. ganske ubetydeligt, værdiløst, unyttigt, formaalsløst, ell. i udtr. for, at noget ødelægges, gaar til grunde, bliver til intet olgn. det er skàrn du farer med (dvs.: du handler ubetænksomt). Moth.S250. *Ach! hvi har jeg dog saalænge | Elsket Verdens Skum og Skarn? Stub.22. i forb. som agte, holde (noget) for skarn, regne for værdiløst, intet. jeg agter . . alt for Tab mod Christi Jesu (ypperlighed) og agter det Skarn at være. Phil.3.8. *Alt hvad du kand og veed, hand agter kun som Skarn. Helt.Poet.72. Cit.1816.(Grundtv.B.I. 416). jf. bet. 2: Vi holdes af ham for Skarn, og han holder sig fra vore Veie som fra Ureenheder. Visd.2.16. blive til skarn, ikke føre til noget resultat; blive til intet. *Hans Anslag bleven er til Skarn. Kingo. 428. det bliver til skàrn med ham. Moth. S250. VSO. MO. falde, ligge i skarnet, gaa, være gaaet til grunde. Hans myndighêd falt i skarnet. Moth.F34. Den hele Herlighed ligger i Skarnet. Molb.Ordspr.347.   i stilling som præd., ofte brugt som et slags (ubøjeligt) adj.; dels (nu kun dial.): daarlig; sløj; sølle; spec.: syg; svag; dels (nu næppe br.): til ingen nytte; formaalsløs; tidligere ogs. om person: skarnagtig (KomGrønneg.II.336). *Døden tog min (dvs.: Cupidos) Piil, og skiød en gammel Mand, | Men saadant er kun Skarn, og aldrig har Bestand. Helt.Poet.111. *det (dvs.: at græde) mig hielper ey, jeg veed at det er Skarn. Holb.Paars.65. Min Kone er Skarn, er noget skarnvorn i disse Dage. Nysted.Rhetor.28. Krummemarken er af lige Beschaffenhed som Kirkemarken, bægge Skarn. Cit.1729. (Bornh.Samlinger.XIII.(1920).101). Dersom Kongen ikke . . skiller os ved dette Brammerie, bliver det for Gud Skarn. Cit.1760.(Jy Saml.4R.III.103). MDL. Mor Sidsel . . laa til Sengs og var rent skarn. NKlein.TreFortællinger fraÆrø ogAls.(1927).142. Feilb.   (dial.) ♠ om daarlige kort, som man kaster til ell. bytter bort (jf. u. I. Skidt 3.1). Junge.185.    1.6) (nu ikke i rigsspr.) brugt i udtr. for haanlig afvisning, væmmelse olgn.   i haanligt afvisende udtr., som angiver, at der slet ikke er noget af det, der ventedes, at man faar en lang næse, ell. at noget er uden betydning, kan lades ude af betragtning. O Skarn (dvs.: aa pyt! aa skidt!), hand seer ey saa nøye efter, fordi hand troer Eder ey til sligt. Phønixb. TC.II.Nr.2.7. “Her staaer Kassen, i den er Skillingen, maaskee et stort Liggendefæe.” – “Aa Skarn er der. Naar har man hørt, at nogen er gaaet bort og har ladet ligge Penge efter sig.” Wiwet.EL.127.   i forb. m. ord som fy, føj i udtr. for væmmelse olgn. Fy Skarn! Hvor lugter den Hund. CBernh.III.77. Pøj for skarn! Krist.Ordspr.250. 2) overf. anv. af bet. 1, om levende væsen, især person: slet ell. (nu næppe br.) uduelig person (Moth.S251); nu i rigsspr. (uden for talem.) oftest brugt spøg. ell. (og) m. mildere bet. om person, hvis handlinger man er ærgerlig over, utilfreds med, hvem man bebrejder noget (paa en mild, halvt spøgefuld maade): asen; bæst. Fort her ud dit Skarn! jeg forbyder dig at komme i mit Huus meer. Holb.LSk.I.6. *En Bøddel mod sit Barn, | Hvad kalder du ham, min Gubbe? jeg kalder ham et Skarn. Oehl.XXXI.210. Hils den søde Tante Drewsen. Oncle maae Du slaae med Sophapølsen fra mig, han er og bliver et Skarn. Cit.1831.(Reumert.CO.129). *Munken det Skarn slog mig (dvs.: et æsel) Vand i Næsen. Rich.I.95. *hun er rent ud sagt vores “Smærtens Barn”; – | enhver Familie har jo sit Skarn. Drachm.UD.347. jeg samler Udskud og Skarn omkring mig og danner en Mønsterhær. KMunk.EI.71. jf. u. bet. 1.5: *En Fader ofte for sit Barn tilbageholder | Hans Skoleløn og meer, hvormed han selv forvolder, | At Drengen bliver Skarn. Falst. 125. i forb. m. adj.: *du løgnagtig Skarn . . | Som ublufærdig mig for Fredløs haver skieldt. sa.Ovid.133. Jeg siger Dig det endnu, Dit troeløse Skarn, at Himlen skal straffe Dig. Lodde.(Skuesp.IV.280). *O, slemme Skarn! . . | Som skiller mig ved al min Næring. Oehl.I.78. *Herodes han var det største Skarn, | Han vilde Guds Søn ombringe. Grundtv.SS.II.206. *Den, som har lært dig saadant, er et letfærdigt Skarn. Winth.D.233. Du (dvs.: et barn) er et lille Skarn! D&H. ofte i forb. utaknemmeligt skarn: Holb.11J. V.1. HCAnd.(1919).I.291. du maa da ikke tro, at jeg er et saa utaknemmeligt Skarn, at jeg ønsker den (dvs.: ferien) borte. JLange. (Brandes.XIV.442). opmaalt skarn, se opmaale 2.   i talem. og ordspr. (se ogs. u. II. falde 4.6, Kælenavn 1). jeg vil være tusind gange et Skarn, om det skal komme af min Mund. Holb.Hex.II.5. de fik . . gjort mig til Etatsraad, og jeg vilde jo være et Skarn, om jeg ikke takkede Hans Majestæt Kongen . . for Titelen. Schand.TF.II.221. jf.: *evigt Skarn (dvs.: jeg vil være forbandet), om Hurliburli ei | I Morges selv har bundet disse Krandse | Til Ære for din fyrstelige Naade. Oehl.II.169. det største skarn, der kan gaa paa jorden (Holb.Tyb.III.2. jf. u. Jord 2.3) ell. paa to ben (VSO.) ell. i et par sko (jf. Moth.S251). (jf. u. Kælebarn; nu næppe br.:) Eneste Barn, eneste Skarn. VSO. han er et skarn i sine bedste klæder, (jf. Klæde sp. 723^65ff.; nu kun dial.) han er trods alt ell. slet og ret et skarn. Moth.S251. Krist.Ordspr.nr.7499. Feilb. UfF.(Loll.). man kan ogsaa skylde et skarn for uret (Krist.Ordspr.nr. 7498. Feilb. UfF.(Sjæll., Fyn)) ell. (i rigsspr. kun) man kan ogsaa gøre (et) skarn uret. Ew.(1914).IV.143. Grundtv. BrS.16. Ing.PO.I.74. POBrøndst.B.47. naar skarn kommer til ære, ved det ikke, hvor (ell. hvad) det vil være, se Ære. 3) gen. skarns brugt som adj. (ofte findes side om side attrib. forb. af skarns + subst. og ssgr. m. Skarns-); dels: som er et skarn (2); som fører et ondt levned, har ell. vidner om en lav karakter; slet; ond(sindet); nedrig; ogs.: ondskabsfuld (Esp.298. Thorsen.169); nu i rigsspr. oftest spøg. ell. m. mildere bet.: slem; styg; uartig; dels (nu kun dial.): uduelig; værdiløs; daarlig; spec.: syg, sløj (MDL. VSO. Feilb.); dels (nu næppe br.): snavset; skiden (skidet og skarns Vand. Gram.Nucleus.806).    3.1) i attrib. forb. (nu næppe br. i sideordnet forb. m. et adj.: Løgnen, hvilken uden Læsen og Studeren kand flyde af en Skarns og dum Hierne. Tychon.AB.48. skarens og liderlige Fruentimmer. Prahl.AH.I.17). *hvi vil du mig besnilde | Paa slig en skarns Maneer? Helt.Poet.43. Anton! din Skarns Dreng! . . gjør du Fastelavnsløier din Confirmationsdag? Ing.LB.I.8. han kørte herind paa Slottet i Hobevis af løse Kvindfolk og Skarns Skjøger. JPJac.I.198. En Skarns Præst. Aakj. (bogtitel.1917). ordspr.: det er en skàrns (dvs.: uduelig, daarlig) kræmer, som laster sine egne vare. Moth.S250. det er en skarns høne, der ej kan føde een kylling, se Kylling 1.3.   jf. tilsvarende ssgr. ndf. (u. Skarns-). Det maa være nogle skarns Folk, som siger saadant. Holb.Bars.I.5. Tyve og deslige Skarns Folk. Thurah.B.189. Feilb. UfF. (Fyn). skarns gerning. Cit.1701.(Vider. II.395). Feilb. (u. skarns). En Skarns Karl kan sagtens narre en Stakkels Pige. Wibe. DeNysgierrigeMandfolk.(1783).131. PVJac.Trold.6. Carl “læste Lektier”, det vil sige han sad og tegnede, den Skarns Knægt. R Magnussen. Carl Bloch.(1931).17. Feilb. (de) hafde hafft een skiebne, at faae skarns qvinder. JJuel.255. Fy! du est en Skarns Qvinde, pak dig bort. Holb.Jep.V.1. Saaby.⁷ et Skarns Menneske. Falst.Ovid. 132. Argus.1770.Nr.2.4. Saaby.⁷ Feilb. det var dog et Skarns Stycke af Abelone. Holb.Vgs.III.4. Skarns Tøi. MO. “Aa, den Skarns Tøs,” sagde den gamle leende – “nu har hun smurt dig med Sod i Ansigtet.” AndNx.PE.III.22. en skarns Unge. UfF. (Fyn).    3.2) (dial.) som præd. Det er skarns med Drengen. MDL. Jeg er skarns i Dag. VSO.(“i hverdags Talen”). ingen kan være saa skarns at sælge Vaarsæden, naar Jor'n venter. AndNx.FD.29. Feilb.

skarns, adj. se I. Skarn 3.

Skarns-, i ssgr. (i rigsspr. især arkais. ell. spøg.) af I. Skarn (jf. Skarn-; i enkelte tilfælde findes vaklen, sml. u. Skarnsstykke og skarnvorn).