Skarn-, i ssgr. [ˈsgɐrn-, ˈsga·rn-] (jf. dog skarnagtig, Skarntyde). (tidligere undertiden Skaren-. Skarenbasse. Tychon.Vers. 320. Skaren-Kiørerne. ChrFlensb.DM.II.77. – sj. Skarne-, se u. Skarn-tyde, -vorn). af I. Skarn 1.1-2 (jf. Skarns-).