op-maale, v. [7.2] [-ˌmå^?lə] vbs. -(n)ing (se Opmaaling). (ænyd. opmæle i bet. 2, fsv. upmäla; jf. maale op u. I. maale 1.8) 1) (fagl.) bestemme størrelsen af et stykke (jord), et rum, et parti varer (især: brænde) ved maaling; navnlig m. h. t. større distance ell. rum: beregne maalet af; maale op. vAph. (1772).III. Et Toug, eller en Trosse, hvoraf første Gang kappes, skal ved en Commission opmaales. Cit.1794.(SøkrigsA.² Nnnn4^r). Skibet skal opmaales. VSO. (det var latterligt) om man vilde opmaale en Æske med Favnemaal. Kierk.P.II.81. Opmaale et Farvand. Hag.VII.510. jf.: Blikket gik opmaalende hen over det skraa Loft. JacPaludan.EV.60.   (sj.) om astronomisk beregning: udmaale. *Det var Tyge, som opmålte Klodernes Gang | gennem Himlens højthvælvede Sale. Rørd.GK.4. 2) (jf. -maal samt op 1.3 slutn.; nu dial., kun i perf. part.) m. h. t. kvantum: udmaale; især: maale rigeligt ud, med topmaal. *Hvor mange Kierner Rug man kand | Opmaale paa en Skieppe? Reenb.I.23.   part. opmaalt som adj. 1. (“Obsolet.” VSO.) i egl. bet.: rigeligt maalt; især: med topmaal. En opmaalt Tønde. VSO. en Tønde Korn indeholder . . syv opmaalte Skæpper (dvs.: med top). OrdbS.(sjæll.). 2. † overf., om person, i forb. som et opmaalt skarn, en slyngel helt igennem; en topmaalt slyngel. (han) er en obmaalt Skarn og Rebeller. Cit.1761.(JySaml.4R.III.118). det er en opmaalt Skielm, som er istand til at begaae de største Skalke-Stykker. Skuesp.V.202. VSO.