skaansk, adj. [sgå^?nsg, sgån'sg, nu l. br. sgωn'sg] (ænyd. d. s., glda. skanesk (Glda Krøn.152), skhanisk (Skraaer.II.81), flt. skanske (smst.); afl. af Skaane) adj. til Skaane: hjemmehørende i, hørende til (i) Skaane. udi sidste Skaanske Krig (dvs.: krigen ml. Danmark og Sverige 1675-79). Holb.11J. I.7. Vj holt det saa langs op ad den skaandske Vahl med haard Kuling. Æreboe.191. skaanske og hallandske Bønder. VKorfitsen.F.57. AarbFrborg.1918.74. skaanske kirkelov, lov, se Kirkelov, I. Lov 1.1.   substantivisk; dels (i ental) om sproget (dialekten) i Skaane. MKrist.Nydansk.(1906).48. Brøndum-Nielsen.GG.III.73. dels (jf. det sp. 698²¹; nu sj.) i udtr. i det skaanske, i Skaane. i Aaret 1749 blev i det Skaanske en Bondepige aflivet, som havde dræbt sit nyefødte Barn. Junge.166. dels (foræld.) i flt.: de skaanske, skaaningerne. *Fra den østre Danmarks side, | Kom de Skaanske skarp, | Sælandsfaren her vil slide, | Ingen var saa knap. LKok.(PSyv. Viser.(1695).585).   hertil Skaansk-hed, spec. (sprog.) om skaansk ejendommelighed af sproglig art. Nordsjællandskens Skaanskheder. Ellekilde.(Junge.(udg.1915).137).