LykkeLykke (lukke), go. 1) lukke; lat thættæ alt samæn innæn eet kopær kar och lych wæl ofæn. Arnemagn. Hdskr. nr. 187. 14.25-26; tha lyckæs ormænæ utæ. sst. 33.10-11; presten skal lykkæ hannom jnnæ siw daghe. 3 Msb. 13.4 (Gl. D. Bib., 1550; 1607 og 1647: lucke); Ps. 58.5 (Chr. Pedersen); elimino, vde at lycke. Vocab. 1514; Chr. Pedersen. I. 247, 299; løcke hannom till igien. Tidemand, Hierusal. Forst. a 3v; Bruun, Viser. 31; lyck bogen til. Pallad., S. Ped. Skib. k 8; icke lycke vden it vindu. Herm. Weigere. 269v; claudo, ieg lycker. Turson, Vocab. 50; Vedel, Saxo. 56; Hegelund, Svsanna (Smiths udg.). 83; lycke gierderne (1624). Weber, Saml. I. 92. – nær then fornæfnde gorth ær laath. Nielsen, Gl. jydske Tingsvidner. 60.30; nær then forscrefne goræ ær loott j flodj. sst. 59.24-25. J. form, jvfr. Varming. § 83, 123, 219. – l. fra ɔ: udelukke fra; fra Guds giernings kundskaff ligfolck at lucke. Lyndsay, Om Monarkier. 13v. 2) tildække; da lukker du vel først dit gule haar. P. Syv, Viser. 1695. 611. Det tildækkede hoved er tegnet på ikke at være mø, jvfr. Junge, Nordsjell. Landalmue. 166 samt åben og åbenhovedet ndf. 3) indelukke; then keiseræ bøth, at hun skulde luckis i eth mirke presun, hun luctes i thet mirke huss. Hell. Kvinder. 64.3-4. 4) indeslutte, fastholde; thu som lycker all werdhen i thin lowe. N. M. Pet., Lithist. I. 122; indhen tessæ xv stædher tha lickes alle vors herris Ihesu Christi piner. Mod. confit. 13. 5) slutte, ende; nor nw alle thingh ære offuerlæsde, tha lykker iak swa myne ordh. Kristi Efterfølg. 80.15-16 (rettet til: lykter, se sst. og Brandt. 178.31). Smlgn. Univ. Jub. Samf. Bland. I. 8; isl. lúka og lykja; Söderwall, Ordb.: lykkia samt atter-, for-, fra-, igen-, ind-, indelykke ovf. og om-, op-, til-, ude-, ud-, ilukke ndf. Lykke, go. 1) – til lukkende dør ɔ: i orden; allthing er nu thil luckennde døer med fred. Rch 240. – inden lukte dør ɔ: i hemmelighed; (1553). Rsv I. 218 (ovf. II. 260 a8). – aflåse; ChrIV* II. 171 (ovf. V. 359 b3). – sætte sammen (sammenføje); (1551). Stbb 79 (ovf. V. 501 a21). – l. fra; ieg fattigher mand skulle wære ther frae luckther. DM4 VI. 340; luck hende ey fra øll eller mad. TK 80. – adskille; discludo, lucker fraa hin anden. Etym 229; Steph II. 458. – l. ind i ɔ: give adgang til; lukte dend ham ind i fædres guld. DP 4. – l. inde (isl lykja inni) omslutte; murenn, som lucher schoellegaarden inde (1623). Tauber XII. – l. op (isl lúka upp) ɔ: åbne; wi lucte op, wi sloge i lose. Heg 229; begynte at lucke sin trøye op. Jm 142; Wiel XII. 541 (ovf. V. 174 a30). Jf opl. 1). – tm. sammenhængende (ved svømmehud); fødderne lukte. DSt 1909 61 jf not 13; FeilbO: lukt-fod. 4); HS 15327 (ovf. IV. 987 a40); GkS 50 (ovf. III. 263 a45). 5); VdS 157 (ovf. III. 382 a48). Jf be-, sammenl., fuld-, himmel-, inden-, låse-, nyre-, uluk(ke)t.Lykke, no. lukke; ij marck, som han hade vtlagd fore loss oc lycke till yrthesecken (1487). D. Mag. 4 R. I. 72; Rosenv., Gl. L. IV. 39; (1545). N. D. Mag. I. 269; ingen skal foruare sit gods oc penninge vdi lycke oc laas. Vedel, Saxo, 99; Ringsebølle skouf och Hyldtofte skouf icke vorre med gierde eller løcke adskilt. Secher, Rettertings D. (1595-1604) 106; bleff som en faster lycke oc laaes. Lyschand, Calmarnske Triumph. a 2v. – særlig i udtryk om at have rådighed (magt) i et hus; kuinde, som laas och løcke och wolld offuer theris guodtz haffuer (1469). D. Mag. VI. 55; jeg giffuer dig min dotther til heder och hustru til laas och løcke. Rosenv., Gl. L. V. 533; Blasius hafuer sig saa indført i Jens Vognførers huss och vor veldig offuer laass och lycke (1537). sammes Gl. D. I. 63; handtt hagde dreffuett oc udskott hende fraa sig aff lycke oc loss (1537). sst. II. 53. Smlgn. Lund: lykki samt indlykke ovf. og menlykke ndf.Lukke, no. gemme; kornet den rige haffver i lucke, den fattige hand slet intet faar. Psalmedigtn. I. 332 b; gyldne tryldnes af de lukke, lokkes ved dend drage-dukke. P. Syv, Cimbr. Sprog. 144.Lukke, no. 2) stang (skodde, led?); SR II. 181 (ovf. V. 71 b46). 3) = lykje. M.Lykkelse (lukkelse), no. 1) = lykke; antuorde fra sig laas och løckelse. Rosenv., Gl. L. V. 543; ingen maa haffue baade bag theris gorde wden laas eller lyckelse. N. D. Mag. II. 263; hand foruarede dørren met en langhalms kerre vdi stedet for anden lyckelse. Hvitf. III. 18; (1624). Hübertz, Aktstk. om århus. II. 48. – det er forvart inden luckels oc laas. Ranch. 291 (j. form, jvfr. Varming. § 70; se også u. bet. 4)); hvad skøtter hand om fengsel, væctere oc luckelse. B. Tott. III. 56; clavis, en laas, lukkelse. Nucl. latinit. 162. – i udtryk om at have rådighed; quinde, som vold oc luckelse eller laaes offuer deris gods haffuer (1585). Rosenv., Gl. D. IV. 63; hun haffde siddet inde och hafft laass och løkelsse til kiister, skriin (1593). sst. IV. 372. 2) hegn; en engild vor vden for graffuen, dog inden samme graffuis lyckelse. Chr. Pedersen. II. 3; ingen gierde eller løckelse er deremellom. Secher, Rettertings D. (1595-1604). 106. – gierder oc luckelser omkring haffuer (1601). D. Mag. I. 56; som oprøcker sine luchelse eller giør ouergang (1767). D. Saml. II. 238. 3) indhegning; de skal icke fordriste sig til at gaa ind vdi iomfru klosters lyckelse. Hvitf. IV. 392 (= l. clausuras. sst. IV. 380); skall de fasaner settis udi en aff de luckelser, som offuerdragen er med stricker ... da skall de settis udi dend anden løckelse. Chr. IV. Breve (1626-31). 338. 4) = lukke; gak in i mit hiærtes lykkels. H. Suso. 14.31-32; hand befoel, at ingen skulde foruare sine clenodie vdi noget lyckelse. Vedel, Saxo. 106. Smlgn. funt-, hjærte-, ind-, jærnlykkelse ovf. og menlykkelse ndf. Lykkelse, no. Jf efterl.Lykte, go. 1) = lykke 1); hans mwnd, som ær brynnæns gab, luktedhes meth en stor steen. Gl. D. Bib. 1 Msb. 29.2; segel er god for en ond qvinde, oc hvor mange hænder ere, der luckte til. Jes. Sir. 42.8 (1647; 1607: luck). 2) = lykke 5) se u. d. o.; førre æn then røsth lycktethes eller ændhes. (1488). Gl. kgl. Saml. nr. 1586. 72. 3) gøre ende på, afgøre; the lycthe sammen ... tha portener war Flores mand oc ietthe hanum tieneste. Romant. Digtn. II. 325; skyffthe och lychte emellom P.'s børn (1550). Herredagsdombog. 2 (A. L.). Smlgn. isl. lykta.Lykkefløjel, no. fløjl, der ikke er opskåret; kapper till enn seng aff blaae lyche fløyell (1650). D. Saml. II. 215; Moth.Lukkisse, no. blindtarm. Moth.Lukkekrog, no. krog til at lukke med; (1690). Hags (ovf. II. 760 b36).Lykkeknude, no. sløjfe; Dict (= nodus dissolubilis); – vAph I. 395 c (= schleife, schlinge).Lykker, no. hegn? som jche will oplocke sin ljcker til rettertide (1635). GhA VI. till 25. Jf oplukke 2). Vis mere +
LykkeLykke, no. løkke; se ovf. III. 614 a37; – vAph I. 395 c. Jf ror-, vinl.se i sammenhæng Vis mere +
LykkeLykke, no. – til l.; Helt 181 (ovf. V. 532 a18). Jf narre-, nære-, slømpt- (III. 898 a28), svinel.Lykkegrænse, no. grænse sat af l.; lykkegrendser giør vit for hans konge-blod. DV IV. 310.Lykkehjul, no. (mnt luckerat) l. tænkt som et drejende hjul; lykke-hiulet løber snart om ... det er besværligt at stige op paa lykkehiulet. PSO I. 287. – Jf ovf. III. 320 b4; V. 346 b42; årb 1887 98 f; GrimmM4 722, nachtr 263; lykkerad ndf.Lykkekrone, no. krone given af l.; den lykke-krone, som enhver af eder bær. DV VII. 546.Lykkekunst, no. duelighed; Etym 301 (u. dexteritas).Lykkelod, no. (t glückslos) det af l. tildelte lod; greeb jeg need i korsets skebne-punge og fick til lycke-lod et slag af folcketunge. Thrane 31.Lykkelys, no. l. som et lys; see, hvor mit lykkelys saa lenge for mig hveeger. Wiel X. 415. Lykkelæ, no. læ, som l. giver; mens mand som et træ staar fast i lykke-læ. KPs 442. Lykkerad, no. = lykkehjul; det wor en aff mester Cristierns legebøger, oc stod ith løcke-radt bag vdi (1543). DM3 I. 56, jf not sst.; KBb II. 88 (58).Lykkerave, go. have svigtende lykke; lære, hvi hans børn saa tit maa lyckerafve. Thrane 25.Lykkerente, no. indbringende l.; en sølf-beslagen dyd er daglig lycke-rente. Thrane 17.Lykkerig, to. rig på l.; at dette store verk mott' bliffve lyckerig. GI 12; nogle fødis lykke-riige. KS 168.Lykkesaftig, to. fuld af l.; du lykkesaftig kierne. Wiel X. 455.Lykkeskål, no. l. som en skål, der drikkes; hand søgte Gud for dobbel lycke-skaal. Thrane 20.Lykkespring, no. brud på l.? nu kand en anden faa et lykke-spring. DV IV. 301. Jf ovf. IV. 77 a10.Lykkestrime, no. stråle af l.; blink op du ny-aars soel med fulde lykke - strimer. Wiel X. 405. Jf strime 2).Lykketing, no. lykke; verden verksted er for himlens lykke-ting. KS 190. Lykkevej, no. lykkelig vej (skæbne); vil jeg mig ey støde paa en andens lykkevey. KS 174. Lykkevinge, no. til l. bringende vinge; jeg ham ikke føre kand paa medgangs lykke-vinge. KS 177. Lykkevogn, no. l. som en vogn; lykke-vognen helte for Romerhæren. SortS 64.Lykønske, go. (sv lyckönska) ønske til l.; Jydlands lyk-ønskende fryde-skrig. AB I. 16; lyk-ynske hiertelig hvert hendes fodefied. Wiel IV. 14; lyk-ønsker! beder for vor konges liv. DV VII. 546.Lykkelig, to. (sv lycklig); en løckelig oc en salig framgang. TVd 68; Etym 300 (u. dexter), 410 (u. faustus); GI 4 (ovf. III. 700 b4). – Som bio.; RdAH aktstk 187 (ovf. V. 39 b1); RFII 106 (u. afgange 4)), 17; (1686). Hüb II. 176 (ovf. I. 783 b13). Jf ul. Lykkelighed, no. lykke; Etym 410 (u. faustitas); NL 391. Vis mere +
LykkeLykke, no. lukke; ij marck, som han hade vtlagd fore loss oc lycke till yrthesecken (1487). D. Mag. 4 R. I. 72; Rosenv., Gl. L. IV. 39; (1545). N. D. Mag. I. 269; ingen skal foruare sit gods oc penninge vdi lycke oc laas. Vedel, Saxo, 99; Ringsebølle skouf och Hyldtofte skouf icke vorre med gierde eller løcke adskilt. Secher, Rettertings D. (1595-1604) 106; bleff som en faster lycke oc laaes. Lyschand, Calmarnske Triumph. a 2v. – særlig i udtryk om at have rådighed (magt) i et hus; kuinde, som laas och løcke och wolld offuer theris guodtz haffuer (1469). D. Mag. VI. 55; jeg giffuer dig min dotther til heder och hustru til laas och løcke. Rosenv., Gl. L. V. 533; Blasius hafuer sig saa indført i Jens Vognførers huss och vor veldig offuer laass och lycke (1537). sammes Gl. D. I. 63; handtt hagde dreffuett oc udskott hende fraa sig aff lycke oc loss (1537). sst. II. 53. Smlgn. Lund: lykki samt indlykke ovf. og menlykke ndf.se i sammenhæng Vis mere +
LykkeLykke (lukke), no. hunk. (∾ isl. lykka, lukka) i nuv. bet; ficthe, som løckhen hwn gaffue. Rimkr. e 4v, g 2v, i 2 (se u. glar ovf.); godh luckæ ther først at prøffuæ. sst. g 1v; lycken er wstadig, store Hanser haffuer hun nederkryst. Herm. Weigere. 85; Kortvending. v. 1177 (se ovf. u. forsvinde 1)); Grundtv., Folkev. IV. 180 b; Vedel, Saxo. fort. 16; Ranch. 62; vædslet deris vare, som lycken hun gaff. Lyschand, Grønlandske Chronica. a 2; lættere er lycken at finde, en hun er at beholde. H. H. Skonning, Kattenes Rettergang. b 1; vi skulle biude os frem til kamp mod lycken, at vi af hende self kunde hærdis til at giøre hende modstand. B. Tott. II. 11; saa tumler lykken folk med sin ustadighed, i dag hun højer op. Bording. II. 85; Kingo, Sjungek. II. 175; tag mod lykken, medens hun bydes. P. Syv. I. 254. – til lykkes ɔ: heldig vis, til al lykke; de ziffrer ware til lyckis fuldkommen. Jammersm. 75. Smlgn. mis-, slumpe-, u-, vanlykke ndf.Lykkedans, no. et slags dans; iumfruer treder lycke-dantz. Grundtv., Folkev. IV. 455 a.Lykkefuld, to. heldig; prosper, lyckesom, lyckefuld. Colding, Etymol. 1000; Moth. Lykkeglas, no. et glas, af hvilket der spås om et menneskes skæbne? jeg vende, hvor jeg vende vil, mit lykke-glass, saa seer det til at gaa for mig i stykker. Kingo, Sjungek. II. 176.Lykkeglas, no.; KS 190 (ovf. u. ankelig).Lykkepalt, no. en ringe gave af lykken; skal hver tage mod sit skæbne-skaaren stykke og saa sin lykke-palt aff beste æfne smykke. Kingo, Sjungek. II. 184. Smlgn. palt ndf.Lykkepot(te), no. en potte, som man trækker numre af (lotteri); situla, lycke potte. Colding, Etymol. 1181; maa nu en lycke pott andrette, dog skulle de vere forpligt fra sig at giffue en rigtig designation paa alle slags vhare, de vdi samme lycke potte ville indlegge (1634). Kbhvns. Dipl. III. 134; naar lykkepotter eller deslige, hvorved gevinster kand falde (1708). sst. VIII. 45; den ære, mand dem giør, ey meere sicker er, end mand aff lyckepot en seddel griber her. Lauremberg, Skjæmtedigte (1889). 57; spil, som er slumpelycke, som mand tager i lycke-potten. Comenius, Orbis pict. 415, 408; forbud paa usømmelig dobbel, spil oc lyckepotter. Forordn. 10/1 1685 overskr.; Forordn. 31/3 1738 (se u. komoediantspiller ovf.). Smlgn. Sch. u. L.: luckepot samt pot ndf.Lykkepotbog, no. en fortegnelse over lykkepotlodderne. Moth.Lykkepot(te)mand, no. en mand, der har en lykkepotte; dersom nogen deslige dobler og spiller saavelsom lychepotte - mænd herefter schulle findis (1685). Kbhvns. Dipl. VII. 92; de skal accordere med lykke-pot-mændene eller deslige om, hvad de til de fattige af deris gevinst skal betale (1708). sst. VIII. 45. Efter Moth: den, der af øvrigheden er udnævnt til at have tilsyn med lykkepotter.Lykkepotteseddel, no. en seddel i en lykkepotte. Moth.Lykkepotval, no. et tilfældigt greb; i fyrsternis sall, hvor herre-gunst tagis i lykke-pottval. Kingo, Sjungek. II. 167.Lykkeris, no. et knippe af (hassel-) grene, der mentes at bøje sig, hvor der var lag af erts under jorden; som biergemesters lykke-riis til malmen need sig bøjer. Bording. I. 151 a. Smlgn. t. glücksruthe.Lyksalig, to. lykkelig; hand (ɔ: Josef) bleff en løcksalig mand. 1. Msb. 39.2 (1550, 1647; Gl. D. Bib.: lykkelighe); rose ingen lycksaleg, før hans endeligt kommer. Jes. Sir. 11.34 (1607, 1647); dives, riig, lycksalig. Colding, Etymol. 316, 412 (u. felix), 471 (u. fortunatus), 1102 (u. salvus); Nucl. latinit. 393, 469. Smlgn. ulyksalig ndf.Lyksalig, to. (sv lycksalig) heldig, tiltalende; ErF 74v (ovf. III. 32 a4). 2) salig; RsR e 5 (ovf. u. blive 3)).Lyksalighed, no. hunk. lykke, held; hand skulde lære hannem aff hans vngdoms første flor, huilcket oc skede met saadan lycksalighed oc fremgang. Ranch. 9; felicitas, lycksalighed. Colding, Etymol. 412; Nucl. latinit. 393; der Eleazar begyndte at bede till Herren om hans reysis lycksalighed. Gerner, Hell. Dage. II. 269; denne verdens lycksalighed er intet andet end ret en daarlighed, fordi i dag blomstris hun, i morgen forvissner hun. H. H. Skoning, Kattenes Rettergang. b 1 (fl. g. sst.). Smlgn. ulyksalighed ndf.Lyksalighed, no. (sv lycksalighet, mnt luckselicheit); skall all ether nades komber wendis tiil luckzeligheit. Allen 244.Lykønske, no. lyk- ønskning; lyk-ynske til den stoormægtigste monark. Kingo, Hosianna. ttbl.; ey kand mand undre det, at ærlig Svenske giøre, hvad deris konge kand til ald lyck-ynske høre. sammes Val. Korn. 1; et allerunderdanigst lykønske. samme i Lüxdorph, Dske Vers. IX. 661; Moth. Colding, Etymol. 538: lyck ynskning.Lykkes, go. i nuv. bet.; indtil hand fick at vide, om Herren haffde ladet hans reyse løckis eller ey. 1 Msb. 24.21 (1550, 1647); bene accidit, det faldt vell, lyckedis. Colding, Etymol. 133, 194 (u. succedo); Nucl. latinit. 125; det er tit lycktist mig ilde. B. Tott. I. 5. Jvfr. til sidste form: hænde 2) ovf. (u. hand). Smlgn. u-, vanlykkes ndf.Lykkes, go. – tm.; VdS fort 18 (ovf. u. forfølje 3)). Jf mis-, vell.Lyk(ke)som, to. = lyksalig; der mand haver formærket de Danskes trofaste og lyksom mandelighed. Vedel, Svend Tiuveskæg. 56; Colding, Etymol. 1000 (se ovf. u. lykkefuld); Nucl. latinit. 1380; har jeg hende, da er ieg en lycksom mand. Terkelsen, Astreæ Sjungek. I. 26; jeg ynsker lycksom par! ad røctet eder fører i alle land' omkring. sammes Chr. Hustrue. 39; begynd i lyksom tid den søde frugt at nyde. Bording. I. 79; Kingo, Sjungek. I. 52; hvad lycksom fremgang dig ved hans anledning hendte. sammes Chr. V. a 4v; anhang f 3; hvor man kand gaae lyksom paa parti. samme i Lüxdorph, Dske. Vers. IX. 662; (1685). D. Saml. 2 R. VI. 221; Psalmedigtn. I. 381 a. – Som bio.; det skal i verden her ham altjd lycksomt gaa. Terkelsen, Chr. Hustrue. 215. Smlgn. sv. lyck(o)sam samt ulyksom ndf.Lyk(ke)som, to. Jf vindl. (IV. 832 a30).Lyksommelig, to. = lyksom; du giff vor konge lang liffs frist at leffue lycksommelig here. Psalmedigtn. I. 72 a; effter et loffligt oc lycksommeligt regemente. Lyschand. 222; der ynsker hun den lycksommelige til lycke. Comenius, Opladne Dør. § 373; er nogen lycksommelig oc hafver lyckelig fremgang. sst. § 912. – Som bio.; om du vil komme lycksommeligen fort. sst. § 735. Smlgn. ulyksommelig ndf.Lyksammelighed, no. = lyksalighed; sosom lyksammelighet nedher treendis ey ræendis genvordughet. H. Suso. 23. 28-29. Vis mere +