u-skillelig, adj. [-ˈsgel'əli] (, nu l. br.) d. s. s. uadskillelig. Moth.S304. *Min Skiebne er uskillelig fra Svends. Oehl.IV.66. en Yngling . . med en lysende Kvinde uskilleligt lænet til sin Side. Bang.Mi.289. (irernes) Hang til Fabuleren, deres Beundring for store Bedrifter og deres Praleri, godt og ondt i een uskillelig Blanding. GadsMag.1943.103.