u-skikkelig, adj. alm. udtalt: [-ˈsgigəli, gldgs. -ˈsgegəli] (jf. Høysg.AG.118 og Bertels.H.254). (ænyd. glda. d. s., sv. oskicklig, ty. unschicklich (mnt. unschiklik); nu sj.) 1) om person: hvis skikkelse, legemsbygning olgn. er uskøn, grim, uformelig olgn. *saa blind dog kun Vanvid er, at en Yngling . . | Skulde forgabe sig slet i en grov uskikkelig Trælqvind. Oehl.XXIX.230. 2) om ting ell. forhold: upassende; utilbørlig; ukorrekt; ogs. (nu næppe br.): uegnet; ubekvem. den gemêne Sællandske (dvs.: dialekt) er lángt mere u-skikkelig i Aandelavet, end nogen af de Jydske. Høysg.AG.16. Jeg samledes . . med mine Medreisende i Parkettet, eller som det her uskikkeligen kaldes: Parterre noble. Bagges.DV.IX.179. Gud forbyde, at jeg skulde raade min Konge til en uskikkelig Fred. Gjel.HS.113.   især (jf. bet. 3) om persons optræden (adfærd, handling osv.): upassende; usømmelig; uanstændig. hvis befindis noget Uskikkeligt hannem (dvs.: en præst) at være overbevist, da bør hand . . ej at nyde Kaldet. DL.2–3–2. Vi høre . . at Nogle omgaaes uskikkeligen (1907: uskikkeligt) iblandt Eder. 2Thes.3.11. Jeg siger at jeg har med ham intet at bestille, men allene med den anden (dvs.: sønnen), der ved sit uskikkelige Forhold fast har ødelagt mig. Holb.Abrac.III.8. Alt var smaat og yderst tarveligt i dette Hus; men der taaltes intet Uskikkeligt. Ing.LB.II.47. Tvi for en uskikkelig Vise at lyse Kongebørn til Kammers med! Gjel.HS.103. Jeg er lissom to Mennesker paa samme Gang. Den ene er næsten altfor uskikkelig glad, den anden kunde græde en hel Spand fuld af Taarer. KMich.Mors Øjne.(1940).169. 3) om person: som ikke er skikkelig (2); som ikke skikker sig, opfører sig ordentlig; tidligere ogs.: uanstændig. En uskikkelig (1871: uanstændig) qvinde skal giøre sin mand vanære. Sir.26. 26 (Chr.VI). Men, min hierte Fader! efterdi hand er saa uskickelig, hvorfor vil I da binde mig til ham. Holb.Jean.II.6. “Hvorfor jog du dem (dvs.: børnene) ind?” spurgte hans Kone . . “De var uskikkelige, saa' du jo,” sagde han. Sv La.AB.78.   † udygtig; uegnet. jeg maae troe om alle jere Jurister at de ere allesammen nogle uskikkelige Folk. Luxd.FS.33.