u-nærmelig, adj. [uˈnɐ̤r'məli] som man ikke kan nærme sig (til), ikke komme nær, især paa grund af vedk. tings ell. (i alm.) persons ophøjede beskaffenhed, fornemhed, tilbageholdenhed, reserverthed; utilnærmelig. Agathe . . havde udviklet sig til en unærmelig ung Dame af engelsk Tilsnit. Bang.S.269. Huset . . saae fornemt og unærmeligt ud. EChristians. Hj.1. Jørgen var ene med . . sin ulykkelige Kjærlighed . . siden hin Augustaften . . havde Lise været ganske unærmelig. Gjel.M.213. KnudRasm.MS.III.149. jf.: Det var Kulde altsammen, og Haardhed og Unærmelighed. EErichs.S.274.