u-nævnelig, adj. [uˈnæu'nəli] (nu næppe br. unævnlig. Leth.(1800). Levin. (“i Talespr.”)). (no. unevnelig, ældre ty. unnennlich; jf. unævnbar, ubenævnelig) som ikke kan ell. bør (tør) nævnes (ved navn, ved sin egentlige betegnelse). 1)  som man ikke har ell. kender (noget) navn til, nogen (sproglig) betegnelse for; navnløs (1). *Han . . Svaret finder, | Unævnelig i Ord, paa begges blege Kinder. PHFrim.(PoetSaml.I.15). Disse kalder jeg Erotikere . . Mændene kalde dem Forførere, Qvinden har intet Navn for dem, en Saadan er for hende unævnelig. Kierk.Stad.52. Forholdet til “de Unævnelige” – ja, man maa undskylde Ordet, jeg ved ingen anden Maade at benævne dem paa; det er jo saadant et underligt blandet Selskab, som aldrig har kunnet finde noget Navn til sig selv (dvs.: de højkirkelige). VBeck. Erindringer.(1900).177. 2) (, især højtid., poet.; nu l. br.) som (i sin art) er af en saa overordentlig, usædvanlig, mærkelig beskaffenhed, at dækkende udtryk (næsten) ikke er at finde; som næsten ikke kan udtrykkes i ord; ubeskrivelig; u(ud)sigelig; navnløs (1). *Min Iver er slukt i unævnelig Smerte. Haste.BD. 61. *O unævnelige Glæde! | Søde Hansemand, betænk, | Hvor vi skal tilsammen græde (over en roman). PMøll.ES.I.83. Der er en unævnelig Magt i denne Luft, i denne Jordbund . . gid jeg kunde oprulle Rom for Dem. HCAnd.TB.II.69. unævnelig Fryd og uudtømmelig Lyksalighed. VKorfitsen.EV.76. 3) som særlige følelser forbyder en ell. afholder en fra at nævne (ved det rette, egentlige navn).    3.1)  om noget overnaturligt, guddommeligt, ophøjet. “hvad er dit Navn, Du forunderlige Væsen?” . . “Mit Navn er unævneligt, men Du kan kalde mig Svava!” Bagger.I.176. om gud: *Stiig, Sang! fra alle Folkefærd | Til den Unævnelige! Riber.II.79. HCAnd.(1919). III.314.    3.2) (jf. uudsigelig 3.2) eufem., om hvad man af sømmelighedshensyn, konvenienshensyn ikke vil nævne (ved det rette, egentlige navn); saaledes om, hvad der vedrører seksuelle forhold, fordøjelsesprocessen (afføringen; jf. nok sagt u. V. nok 1.5) olgn. en lille Dør . . førte til et unævneligt, men nødvendigt Rum. Schand.IF.126. Det var et halvt Hundrede Aar siden, men det forhindrede ikke, at de huskede alle Enkeltheder til de unævneligste . . “Det var en dejlig Tid; men du kyssede faktisk skidt!” NisPet.SG.52. høje Stabler af Tallerkener og Kander og unævnelige (dvs.: natpotter). Socialdem.²/₉1945.3.sp.1.   om visse klædningsstykker, som damelinned, (under)bukser olgn. tilskaarne Sager (der skulde) sys og dannes til Særke, Skjørter og endnu unævneligere Klædningsstykker. Schand.SB.¹(1884). 330. unævnelige Ting af Silke (dvs.: dameundertøj). MartinAHans.NO.109. spec. brugt som subst.: (et par) unævnelige, (efter eng. inexpressibles, unmentionables olgn.; tilsvarende i andre spr.; “efter 1866”. Levin.; jf. Permission 4; se KNyrop.OL.I.57; nu mindre br.) som eufem. betegnelse for (under)-bukser. Begge Gentlemen bare . . symetriske unævnelige og . . parfumerede Lommetørklæder. LMoltke.Dick.V.451. Gadeordb.¹ (han) aabnede Laaget paa den store Reisekuffert (og der) væltede (en) Masse af Gjenstande frem . . et Par sorte Unævnelige . . hvide Halstørklæder . . Fadermordere (osv.). Bergs. PP.242. Schand.Fort.161. Tante Bertha . . lod et Par unævnelige, som hendes flittige Fingre bødede, synke ned i Skødet. ThBarfod.EnHjærtefejl.(1924).84.