ud-gjort, part. adj. se udgøre 9.

udgøre, v. [ˈuðˌgö^?rə] præt. -gjorde (sj. skrevet -gjorte. Suhm.VI.416); part. -gjort. (glda. wd-, wtgøræ; jf. gøre ud u. gøre 13.13) 1) (nu dial., se Feilb. u. udgjort 2) naa frem til en opgørelse, afgørelse, afslutning, et resultat i en (omtvistet, usikker, indviklet) sag; opgøre; afgøre; klare; finde ud af. S. Bernhardus, som da var tilstæde, (blev) udseet til at foreskrive dem en vis Regul, og udgjøre (dvs.: bestemme, fastsætte) deres Dragt og Klæder. LTid.1727.602. (skifteforvalterne skal) ved deres Decision udgiøre, om Fordringen skal betales eller ei. Stampe. I.7. “Nægter De mig, at omfavne Dem, og at tilkiendegive Dem min Glæde?” – “Ja. Vi have først noget at udgiøre med hinanden.” Lodde.(Skuesp.XI.172). Ved endelig Afregning blev det saaledes udgiort, at den anden, som fordrede ham, blev ham Penge skyldig. VSO.II.387.   part. udgjort, i forb. som en udgjort sag, en afgjort sag. det er en gandske udgiort Sag, at saadant (dvs.: tiltrækning mellem de to køn) icke skeer per attractionem men per impulsionem. Holb. Tyb.III.4. sa.Ep.IV.211. 2) (nu kun dial., jf.: “obs. men endnu hos den Udannede.” Levin.) arrangere, ordne ell. (jf. bet. 3) udvirke, sætte igennem. det fik Bispen udgjort i Rigens Raad, at (Hans Tavsen) skulde Sjælland forvises. Grundtv.Udv.II.650. Om Eftermiddagen fik hun det udgjort, at man tog over til hendes Fader, to Mile borte. Sibb.II.157. en ældre Karl (skulde) betale en saadan Ægteskabsmægler en Tønde Rug, for at han skulde udgøre, at han fik en Enke, der havde en Jordlod. Halleby.47.   udrette; udføre. der (dvs.: i bogen, Holbergs Jac. v. Tyboe) stod da, at de vare over sex Hundrede imod ham. – Det var nok ovre i Holland, at det skete; men det var da ellers en dansk Mand, som udgjorde det. Schack.22. 3) (nu næppe br.) bevirke fremkomsten af noget; skabe; frembringe; danne; lave. Jeg har tilladt vore gode Venner at forklæde sig og udgiøre et lidet Ball. Skuesp.V.407. Spatten kommer deraf, at man lader en Hest trække og slæbe for stærkt . . Denne Feil kan siden fortplantes og udgiøre et fordervet Hesteslags. OeconH.(1784).III.146. den ulærde Bademand paa Friderichs Hospital, som udgiør sig en Indkomst af 800 Rdlr. om Aaret, tilegnede sig disse Iglers Sættelse, som et Privilegium. GHLund.KA.145. 4) repræsentere, ækvivalere, være lig, ensbetydende med noget andet.    4.1) (dial.) i forb. m. for: gøre det ud for; erstatte. Den paagældende Dag skulde Forkarlen møde meget tidligt i Smedien med rigelig Mad, Øl og Brændevin, der skulde udgøre for baade “Davre” og “Halvgaaenmiddav”. Aarb Sorø. 1925.22.    4.2) (jf. gøre 5.3) som udtryk for, at noget for en bestemt betragtning, under en vis synsvinkel kan bestemmes som, regnes for at være noget (ofte om hvad der betragtes samlet, i en sum, som en helhed); være; danne; m. h. t. sum olgn.: beløbe sig til. *Omsonst den kiere Mand, som havde Panden deelt (dvs.: kløvet hundens hoved), | Ham vilde forestille: | To halve Hoveder udgiør et heelt. Wess.81. (Bolingbrookes værker) udgiorde fem store Qvartanter. Suhm. V.23. (apokalypsen) udgør det Ny Testamentes Grundvold. Brandes.J.87. Fakturabeløbet udgør Mark . . Ludv. (han kunde) skelne Stenene, der udgjorde Gangens Loft og Sider. Da.Folkesagn.(1933).49. se ogs. u. Modsætning 2.  ogs. i pass. i forb. m. af (tidligere usædvanlig, jf.: “Den passiviske Form bruges ikke.” MO. “kan ikke siges.” Levin.): Derimod udgiøres det hele juridiske Facultet af to Professorer. Molb.BfS. I.244. (et) Rum, hvis Møblement hovedsagelig udgjordes af en Sofa . . et Bord . . og et Par smaa Skabe. MMLund. En fremmed Fugl.(1899).55.   (l. br.) bestaa af. 2 “Par” Kaniner, hvilket . . har vist sig at udgjøre 4 Hunner. Rüttel.TA.33. den uhyre Bylt Tørklæder og Skørter, som (kagekonen) udgjorde baade Sommer og Vinter. Galsch. H.146. 5) † udrede; udbetale. den heele Boes visse og beholden Formue, naar al Gielden er udgiort. DL.1–25–24. smst.5–14–37. 6) (nu næppe br.) især i forb. m. i: faa en vis indtægt af noget ved udnyttelse ell. salg deraf; gøre i penge; udbringe (2.2). de nye Eiere som med Skaansomhed agte at bruge Skoven, udgiøre ved at holde Træeskoe-Karle, en Bøg i 60 til 70 Rdr. HMHoff. MinVirkekreds.(1810).80. en gammel og feed Bjørn kan stundom udgjøres i 40 til 50 Rbdlr. Blich.(1920).XVII.110. 7) † (ud)pynte, forsire (især ved syning, brodering olgn.); udsy. 4 karle i røde klæder, med hviidt udgiordt. JJuel.446. *Her gaar det løs paa Hug og Stik, | Her er Skribenter-Faner | Udgjort med Vaaben udaf Pik, | Af Prygl, og Partisaner. Falst.185. NvHaven.Orth.180. 8) † udstøde, udelukke ell. tilintetgøre, bringe ud af verden. Hand er udgiôrt i (dvs.: udelukket fra) det huß. Moth.G358. Betienterne . . kand gaa ind i Kammeret, og med vaade Visker . . fuldkommen udgiøre de tilbage blevne Gnister. LTid.1725.75. jf. bet. 9: det er ûdgiôrt (dvs.: ude, forbi) med ham. Moth.G358.   spec.: slette i en fortegnelse. det er udgiôrt i bogen. smst. Holb. Brv.111. 9) (kun i part. udgjort; nu kun dial.) udtømme for kræfter, midler.    9.1) i forb. have ell. (jf. bet. 9.2) være udgjort, fx. om høne: have ophørt med at lægge æg. MDL. 625. FrGrundtv.LK.102. Feilb. om person: være udtømt, lens for midler olgn. smst. UfF.    9.2) part. udgjort brugt i mere selvstændig anv. (som adj.): udtømt for ressourcer, kraft; udmarvet (legemligt ell. aandeligt); udmattet; udaset. Naar Manden er udgiort, giør Konen Nar ad ham. (Siges blandt gemeen Mand.). VSO.II.388. de mærkede, at det hoftede med den Jernregn, og at Fienden var udgjort. Grundtv.Saxo.I.85. disse usigeligt udgjorte Mandfolk (i Venezia), hvis Konversation er værre og dummere end Skøgernes. Drachm.(Rubow. Holger Drachmanns Ungdom. (1940).93). Han laver saadan et Halløj, at Forsamlingen glemmer alt andet for denne springende, svedende og aldrig udgjorte Gummimand. HolgerRasmussen. “LilleVorherre”.(1907).62. Feilb. u. udgjort 1. jf.: “København er aldeles udgjort.” – “Udgjort?” – “Ja. Litterært udgjort. Der er bogstavelig ingen Emner mere i København.” KG Brøndst.Fu.67.