Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:
uafgjort
u-afgjort, part. adj. spec. i flg. anv.: 1) om indbyrdes mellemværende som kamp, konkurrence: som ikke er resulteret i sejr for nogen af parterne. En uafgjort Kamp. Wolfh.MarO. E. var faldet i Søvn, træt og fortumlet af Dagens uafgjorte Kamp med Sindets Dæmoner. HansPovls.HF.31.   spec. (sport.) om sportskamp. uafgjort Kamp i . . Cricket, Fodbold, Boksning. Sportsleks.I. 293. ogs. i substantivisk anv.: Uafgjort havde været retfærdigst (dvs.: som resultat af en fodboldkamp). Pol.4/101937.10. sp. 2. (Danmark) skal nu kun spille uafgjort mod Finland . . for at erobre Aarets ubestridte Førsteplads i Norden (dvs.: i fodbold). smst.8.sp.1. 2) om tvist olgn.: som ikke er bragt ud af verden ved dom, mægling olgn. (det) var (ikke) tienligt, at samme Irringer længere skulle u-afgiorde henstaae. Slange.ChrIV.157. Høieste-Rets uafgiorte Sager. VSO. jf. Moth.G363. 3) om sag: som har flere muligheder, løsninger, m. h. t. hvilke man ikke har truffet sit valg; om usikkert forhold: som man ikke er naaet til klarhed over, ikke har dannet sig nogen sikker mening om. og er det endnu hos mig en u-afgiort Sag, om den borgerlige eller velbaarne Smag er meest naturlig. Holb.Ep.IV. 266. Det er . . uafgiort om Høsten ikke er nok saa behagelig som Foraaret. Bagges.L. II.88. Dette Forslags Skæbne er uafgjort. Socialdem.30/41948.2.sp.3. ofte i forb. som henstille som uafgjort (se henstille 4.2), lade henstaa (se u. henstaa 2.2), staa, være uafgjort ell. lade uafgjort: (man) lader det være uafgjort, hvilken af Delene det er. Høysg.S.145. Hvorvidt det vilde blive en passende Indledning skal jeg lade uafgjort. Kierk.I.42. Det er ikke et ligegyldigt Spørgsmaal . . som vi kunde lade staae uafgiort. Mynst.Betr.I.313.   hertil: Sagens absolute Uafgjorthed. JakKnu.A.146. (sj.) i flt.: en lille usikker Student, der famlede om paa maa og faa og saa smaat begyndte at slaa sig til Ro med Uafgjortheder. Aase Hans.Vr.72. 4) i videre anv.: ubestemt; vaklende; usikker.    4.1)  om børs, kurser. usikker el. uafgjort Tendens; afvekslende højere og lavere Kurser. ForrO.576. jf.: Londons børs viste i dag en hel del uafgjorthed. Cit.1946.(OrdbS.).    4.2) (Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog; l. br.) om person: som ikke er naaet frem til et fast standpunkt, en bestemt indstilling. Det gjelder om at blive saa apathisk og uafgjort som muligt. Kierk.VI.188. Ogsaa Ungdommen spørger efter Livets og Tilværelsens Mening . . Men Ungdommen er uafgjort og uafklaret. VorUngdom.1937/38.97. Det er ikke de store Syndere, men de pjattede og uafgjorte, der giver Grobund for det onde paa Jorden. KMunk.OS.47. den uafgjorthed, hvormed (Adam af Bremen) står overfor spørgsmålet om den nordiske kirkes fremtid. AD Jørg.I.207.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 25, udkommet 1950.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag