ny-gjort, part. adj. (jf. nysgjort; nu næppe i rigsspr.) nylig skabt, frembragt, dannet, lavet. Moth.N86. enhver vil dømme om Ord i sit eget Sprog, og synes altiid at finde noget urigtigt i de nygjorte. Høysg.S.a7^v. (en) nyjort Grisselort. Fr Grundtv.LK.85. talem.: saa pæn som et nygjort æg. VSO. glo (gabe, se) som en ko paa en nygjort port ell. dør, se Ko 2.1.   om person: nybagt (2.2). tvende nygiorte Cives Academicos. Gram.Breve.23. der (er) især . . fire Mærker, hvorved en nyegjort Karl uimodsigelig kan beviise sin Mandhaftighed. Ew.(1914).IV.303.