titelere, v. se titulere.

titulere, v. [tiduˈle^?rə] (nu kun dial. titelere. Moth.Conv.T75. Leth.(1800). jf. Feilb. LollO.). præt. -ede ell. (nu l. br.) -te (jf. u. bet. 2). vbs. (l. br.) -ing (Leth.(1800) (u. Titulatur). EJessen.RI.5); jf. Titulats, Titulatur. (ænyd. tittulere, ty. titulieren; fra lat. titulare; jf. (be)title) 1) nævne, kalde (tiltale ell. omtale) med en vis titel; ofte m. obj.-præd. ell. (nu l. br.) præp.-led m. for. Andre Officerer her i Byen holde gode Miner med ham, og titulere ham nu Hr. Captain, nu Hr. Major, nu Hr. Oberst, ligesom hand tracterer meer eller mindre til. Holb.Tyb.I.1. Her er kommen en ung Engelsk Cavallier til Byen, som T. titulerer for Mylord. Gram. Breve.236. Greven, eller Hvad han den Gang tituleredes. Blich.(1920).XXIX.86. Vi kan vist lige saa gerne titulere ham Ekscellence med det samme. Bergstrøm.MD.88.   refl. (ingen kan) foreskrive Kongen af Sverrig, hvorleedes hand sig skulle titulere. Slange. ChrIV.239. de holstenske Grever titulerede sig efter deres Bopæl. Thorsen.Afh.I.39.   i videre (navnlig spøg.) anv. om benævnelse af anden art. (gud) kalder Jordens Konger Guder . . men titulerer dog ikke ligeledes andre Jordens Borgere. Hørn.Moral.I.79. Augustas Besvimelse eller hvad det nu skulde tituleres. Reinhard.FC.317. spøgende titulerer (han) den snart voksne unge Dame med “De”. ElisabethHude.CarolineSchlegel.(1944). 152. spec. (dial.): skælde ud. LollO. 2) (gldgs.) give (ret til at føre) en vis titel. de (fortjener) at decoreres og tituleres. Davids.B.I.253.   især i perf. part. som adj. (jf. titulær). tituleerte Folk af (de studerendes) egen Orden. JSneed.IV.296. jeg er tituleret Professor. Goldschm.(Borchsen.HI.75). Ditmar og endnu et Par utitulerede Herrer. CBernh.VI.97.