regel-ret, adj. [I.1] (ænyd. regelræt, adv., snorlige, jf. ty. regelrecht; især , undertiden brugt af sprogrensere for regelmæssig) 1) d. s. s. regelmæssig 1; oftest m. bibet. af streng overensstemmelse, overholdelse af visse regler.    1.1) d. s. s. regelmæssig 1.1. naar du slutter Regel-Ræt, saa indeholder din Fornuft-Slutning et u-omstødeligt Beviis paa alle de deraf kommende Sandheder. Eilsch.Anv.39. ride sin Hest regelret. S&B.   om (op)bygning, form; dels om legemsbygning: man . . lader brekke et kroget Been paa en Soldat, for at giøre alle Lemmerne Regelrette. Spectator.116. en Dame . . med et fint, regelret Ansigt. Brandes.X.353. (bot.) om plantevækst: Regelret Krone . . naar Dannelsen, Størrelsen og Forholdet af dens Dele ere hinanden lige. Træearter.(1799).336. om blomst: regelmæssig. Lange.Flora.XLVIII.   (æstet.) til I. Regel 1.2, om kunstværk, især: drama. et regelret dansk Drama. Brandes.II.140. Bønnerne (blev) til tomme Ramser, Sangen kun tomt Klingklang men maaske regelret Musik. OMøll.GK.50.   (gram.) til I. Regel 1.3. i vòrt spròg er der kun ên eneste règel-ræ̀t Conjugatiôn. Høysg.AG. 83. den svage bøjning ender i ental på . . [ə], flertal dannes regelret ved tilføjelsen af -r. MKrist. Da. sproglære.(1903).57.    1.2) (nu l. br.) d. s. s. regelmæssig 1.2. Anti-Spectator.55. *Livet er ikke saa regelret | Som adskillige Folk vil vide. Drachm.DM. 180. Mit planfaste og regelret forløbne Liv. ORung.ST.43. 2) (l. br.) d. s. s. regelmæssig 2; som adv.: han (spurgte) regelret hver Morgen til sin Hustrus Vel. AErslev. Gamle Historier.(1895).6. Varmen (i søer aftager) ikke om Sommeren regelret, men aldeles pludselig i et vist kun faa Meter mægtigt Lag. Frem.DN.491. 3) (sj.) om person.   til bet. 1.2. Spectator.277. Det er en regelret, noget forfængelig, meget hæderlig Mand.Brandes.I.35.