regelmæssig, adj. [ˈre^?ɋ(ə)lˌmæ^(?)si] adv. -t ell. d. s. (Langebek.Breve.31. PalM. TreD.78) ell. (†) -en (MCBruun.JSR.278. VSO.). (fra ty. regelmässig; jf. regel-bunden, -fast, -ret, -rigtig) 1) som er ordnet efter ell. svarer til visse regler; som er i overensstemmelse med en vis norm.    1.1) (jf. I. Regel 1) som stemmer med visse regler, er udtryk for en vis norm; normal. det er aabenbart at Tilfældet tillige maa være regelmæssigt, thi var det stedse uregelmæssigt, saa var Dette jo allerede en Regel. Heib.Pros.II.195. jf. bet. 2: regelmæssigt forløbende Sygdom. S&B.   om den maade, hvorpaa noget er bygget, formet: smukt, rigtigt formet; om række af sammenhørende genstande: ensartet; symmetrisk; om legemsbygning, navnlig ansigtstræk: hvilke glimrende Øyen, hvilken regelmæssig Næse! Holb.Forv.5sc. de sorte Øjenbryn, regelmæssige, som var de tegnede med Tusch. Schand.BS.334. et regelmæssigt Ansigt. D&H. om plantevækst: regelmæssig højskov, se Højskov. (bot.) om blomst (bloster): hvis blade alle er indbyrdes af samme form; polysymmetrisk; tidligere ogs.: stjerneformet. Drejer.BotTerm. 154. Warm.Bot.574.   (jf. I. Regel 1.3: gram.) om ord: som bøjes efter reglerne. De regelmæssige Verber. JBaden.Gram.127. Wiwel. 201.    1.2) (jf. I. Regel 2; nu især m. overgang til bet. 2) i overensstemmelse med gældende regler, almindelig skik og brug; normal; regulær; rigtig; nu navnlig om livsførelse, levemaade: afpasset efter visse sundhedsforskrifter, med bestemte mellemrum; tidligere ogs.: som det sømmer sig; anstændig; ordentlig. Langebek.Breve.31. En regelmæssig Begravelse. VSO. en regelmæssig Belejring af en . . Røverbande. SMich. Gio.22. hans ydre Liv . . var regelmæssigt som en Togplan. BørgeMadsen.Jeg er salig. (1933).131. 2) om udvikling, virksomhed: som sker med visse bestemte mellemrum; om foreteelse: som gentages paa ensartet vis. en regelmæssig og ordnet Korrespondance. Drachm.BF. 130. regelmæssig Puls. Bl&T.   især som adv.; nu ofte ogs. som udtr. for, at noget hænder tit, ret ofte: sædvanligvis; almindeligvis; som regel. *hvert Aar regelmæssig den (dvs.: hunden) fik Hvalpe. PalM.TreD.78. han fik regelmæssigt Taarer i Øjnene ved sine egne Vers. JPJac.II.253. komme regelmæssigt (dvs.: hyppigt) i Theatret. S&B. 3) (l. br.) om person; fx. til bet. 1.1: hun er ikke helt regelmæssig (dvs.: symmetrisk bygget) i ansigtet ┆   til bet. 1.2, m. h. t. opførsel, tænkemaade: almindelig; ordinær. Buchh.SP.125.   (jf. I. Regel 2.3; nu næppe br.) lovlig; regulær; rigtig. alle regelmæssige Jægere vare (krybskyttens) naturlige Fjender. Blich.(1920).VIII.142.