Høj-skov, en. [II.1.1] (jf. ænyd. høge skoufve (VASech.FR.I.45) samt ty. hochwald; især forst.) skov med store, høje træer; storskov; (forst.:) overskov (mods. Ung-, Underskov). JHSmidth.DH.201. CVaupell.S.45. nogle tætte Buske ved Indgangen til den tykke Højskov. JVJens.M.I.143.   spec. (forst.): høj bevoksning, hvori alle træer er fremkomne af frø (mods. Lav-, Mellemskov). Wagn. Tekn.458. ForstO. regelmæssig højskov, skov, hvis træer alle er af samme alder (mods. dobbelt højskov, se dobbelt 2.1). ForstO.