reguleret, part. adj. [reguˈle^?rət] (i bet. 2 regulert [reguˈle^?rd]; tidligere ogs. i bet. 1: regulerte Soldater. LTid.1725.656). (perf. part. til regulere; i bet. 2 til dels paavirket af regulær) 1)  bragt i orden; afpasset; ogs.: regelmæssig; reglementeret; rigtig. Holb.Bars.III.6. Mennesker som jeg og mine Lige frygter netop Ægteskabet, fordi det er Kærligheden reguleret og sat i System. Nans.JD.238.   † regulerede tropper olgn., regulære tropper. Holb.DH.I. 118. LTid.1725.656. jf. Meyer. 2) (vulg., især kbh.) som er, som det skal være; rigtig; ordentlig; regulær. Gadeordb.² Naar de nu kom hjem, skulde den Lille ha sig en regulert Endefuld! AndNx.DM.V.117. en regulert Lungebetændelse. Arne.KorteBeretninger.(1918).40.   som adv. “han er gal.” – “Gal Du? – saadan reitig gal? . . Saadan reitig regulert gal?”Jo galere, jo bedre.(1896). 15. jeg bar hende ganske regulert op paa første Sal. KLars.HPE.9.