uregelret u-regelret, adj. 1) d. s. s. -regelmæssig 1. De Kjøbenhávnske tâler . . u-règelræt, nâar de siger et Ørefigen. Høysg. AG.32. Ord, hvis Deklination eller Conjugation er uregelret. Ørst.VII.169. (digterens) Poesi . . var uregelret, af en raa Voldsomhed. LCNiels.OA.134. 2) (nu l. br.) d. s. s. -regelmæssig 2. Hver Befæstning, som bestaaer af sammenhængende Linier, er . . enten regelret . . eller uregelret; d. v. s. dens Linier og Vinkler ere enten eensformige til alle Sider af Mangekanten . . eller de rette dem efter (passe i) Terrainet. Mil TeknO.23. Shelley var . . høj og spinkel . . Trækkene uregelrette, men Munden ualmindeligt skøn. Brandes.V.454. Sognevejene vare ikke andet end et “Vejspor” i meget uregelrette og slangeagtige Bugtninger. PhR Dam.FI.151. (bot., foræld.) om bæger ell. krone. CGRafn.Flora.I.71. Tychsen.A.I.137. 3) (nu l. br.) d. s. s. -regelmæssig 3. *(han spadserer) med gyselige, lange, | Uregelrette, tunge Fied. Bagges.I.7. i gammel Tid førtes (posten) til Øen (dvs.: Strynø) med Baad, og det til meget uregelrette Tider. SydfynskeS. 38. 4) (l. br.) d. s. s. -regelmæssig 4. en uregelret Student, der snart er udskejende, snart forsulten. Brandes.X.357. Dumas, der . . havde ført et højst uregelret Liv, arbejdede sig tidligt ud af Uregelmæssigheden. smst.VII.174. Vis mere +