grammatisk, adj. [grɐˈmadisg] (af gr.-lat. grammaticus; jf. ty. grammatisch; sml. grammatikalsk; især sprogv.) som vedrører grammatikken.   (nu sj.) sproglig. grammatiske Gudeforklaringer. JohsSteenstr.HD.55.    som vedrører sprogbygningen. LTid.1726.608. I Almindelighed antager man tvende Slags Ordfølge, hvoraf man kalder den første den grammatiske, den anden den naturlige. Rahb.Stiil.27. *Uden alt grammatisk Spind, | Uden Vaner maa du være. Heib.Poet.X.204. egentlige Skilletegn (grammatiske Tegn). Mikkels.SproglS. 127.   grammatisk accent, ♫ den for en taktart, med dennes særlige bygning stemmende, naturlige accent, der falder med hovedtryk paa den første taktdel (og som bitryk paa en ell. flere af de følgende); metrisk ell. rytmisk accent. MusikL.(1801).10. MusikL.I.3. grammatisk køn, subjekt osv. se II. Køn 5, II. Subjekt 3, Sætning 2.2.