Sag, en. [sa^?ɋ] sàg. Høysg.AG.47.138. sa. Anh.25. jf. gen. Săgs. NvHaven.Orth.152. (men best. f. ságen. Høysg.AG.11.16.71). flt. -er [ˈsa·ɋər] (smst.47.74). (æda. sak, oldn. sǫk, ty. sache, eng. sake; jf. got. sakjo, strid, tvist, glda. saghe, (at) anklage, oldn. saka, got. sakan, strides (jf. II. savne); besl. m. søge; jf. aarsage (1), ransage samt I. forsage, nødsage, II. Sigt   flere af de u. bet. 1, 3 og 4 anførte særlige forb. anvendes ogs. uden for den specielle bet., hvorunder de staar) 1) (især jur.) egl.: (retsligt) søgsmaal; anklage; nu (alm.): mellemværende, som (af den ene part) bringes til afgørelse ad retslig vej (ved en domstol); retssag; proces. Dersom Parterne voldgive deris Sag . . paa Dannemænd. DL.1–6–1. hver stor Sag skulle de føre for (1931: forebringe) dig (dvs.: Moses), og hver liden Sag skulle de selv dømme i. 2Mos.18.22. I have Sager (1907: Retssager) med hverandre. 1Cor.6.7. Holb. Bars.III.5 (se forkvakle 1.2). Bekostningerne ved en Sags Drift og Udførsel for Underretterne. Stampe.I.262. alle privilegerede Sager, eller i det mindste disse 3 Slags, nemlig Ægteskabs, Militaire og Geistlige Sager. smst.329. Efter Bisp Valdemars Flugt syntes hans Sag at drages i Langdrag. Ing.VS.II.86. Under Domsforhandlingen fremstiller den Part, der først faar Ordet, kortelig Sagens Hovedtræk. LovNr.90¹¹/₄1916.§368.    i særlige forb.; m. flg. præp. paa styrende personbetegnelse: Nogle af Bønderne rensede sig, men en Deel gik Sagen paa, og de maatte bøde. Grundtv.Snorre.I.84 (jf. gaa 11.1 og 33.4 (slutn.)). nu især i forb. som der er sag paa ham, (jf. II. paa 13.3; politi-spr) han er sigtet for en forbrydelse. J. skulde have været anholdt. Der er Sag paa ham ude hos Jer. ORung.P.188. Vore Forbrydere . . burde ikke alene fotograferes, naar der er Sag paa dem. Pol.²²/₈1925.4.sp.6. jf. II. føre 3.2 (og Sagfører): føre en sag (for retten). Høysg.S. 70. enhver (kan) personlig føre sin Sag for Retten. Sal.²XX.772. (jf. bet. 3.3) overf.: *Kom, Livets Fyrste! før min Sag, | Mod Gravens mørke Hære. Boye.AD.III.38. *Tal selv min Sag, naar Dom skal gaa! Grundtv. SS.IV.417. give (en) sag, (jf. I. give 6.1; nu l. br.) d. s. s. saggive. den, der Sag giver, bør det lovligen at bevise.DL.(1683).1–14– 5. Holb.GW.(1724).15sc. Stampe.IV.75.    endvidere i udtr. som agere, anlægge, appellere, afvise, dømme i ell. paa, forfølge, forlige, forsvare, forvende, forvilde, forværre, hæve en sag, indlade en sag til dom, lægge sag an, opslaa en sag, optage en sag (til dom(s)), paadømme, plædere, procedere, rejse en sag, søge sag, tabe, vinde en sag olgn., se agere (2), anlægge (4.2) osv.; lade en sag falde, se II. falde 1.6; være part i sagen (se Part 3), sagen er i ell. under proces (se Proces 3.2) ell. (nu) verserer olgn.; (nu næppe br.:) drive en sag (se I. drive 7.1), være for sagen (se IV. for 2.8); befalet, beneficeret, civil, klar, kriminel, offentlig, privat sag olgn., se befale (2.2) osv.; kongens sag, se I. Konge 2.2; sagens omkostninger (se Omkostning 2), omstændigheder (se Omstændighed 2.2) osv.   i (til dels foræld. ell. nu l. br.) ordspr. olgn. Ingen maa være Dommer i sin egen Sag. Mau.1292. Hvor der ingen Klage er, dér er heller ingen Sag. smst.4791. jf. sagfældig: den, der rømmer, tager sagen med sig, se I. rømme 2.2. man faar altid ell. let (vel) sag med fed so (dvs.: udsigt til betydelig vinding frister (til sagsanlæg)). Mau.8250. VSO. Feilb. 2) som udtr. for aarsag, grund, foranledning.    2.1) (jf. sagesløs; nu sj., arkais.) om (forhold, der danner) grundlag for en beskyldning, en anklage: brøde; skyld. de Overordnede (søgte) at finde Sag imod Daniel, hvad Regjeringen angik (1931: en eller anden Brøde i hans Embedsførelse); men de kunde ingen Sag (1931: Brøde) eller slet Handling finde, fordi han var tro. Dan.6.5. jeg finder ingen døds sag (1819: Døds-Skyld) i ham. Luc.23.22(Chr.VI). Ulrik Frederik (burde) enten bevise Marie hendes (dvs.: Marie Grubbes) Sag paa hende . . eller ogsaa tage hende til sig igen (som sin hustru). JPJac.I.220.   (jf. bet. 2.2) m. præp. uden. *Korsfæstet blev du (dvs.: Jesus) uden Sag. Grundtv.SS.I.279. vi ville efterstræbe den Uskyldige, som er uden Sag (Chr.VI: en uskyldig, uden aarsag; 1931: sagesløs, skyldfri Mand). Ords.1.11.    2.2) (nu (uden for tilfælde, der ogs. kan opfattes som hørende til bet. 3-4) næppe i rigsspr.) om forhold, der (naturligt) fremkalder (ell. er forudsætning for) en vis handling: (ydre ell. indre) aarsag; grund; ogs.: betingelse; vilkaar. *Sørg, du har Sag der til! Rose. Ovid.II.61. jf. (ænyd. nød(s)sag u.) nødsage og Nødssag: den Skipper, som (paasejler et andet skib, skal) betale al Skaden . . om det skeer for hans Forsømmelse . . Men skeer det af Nøds Sag, da skal den bedris af begge Skibene. DL.4–3–4.   (jf. bet. 2.1 og ty. (†) ohne sache) m. præp. (for)uden. *omendskiønt ved mig (dvs.: poeten) Langdrægtigheden heffter, | Saa er den Seenhed dog ey gandske uden sag. Sort.HS.B4^v. Og var denne gierning (dvs.: en voldshandling mod tyske købmænd) saa meget forskræckeligere, som de uden nogen given sag eller viidende uformodentlig bleve udførte af Kircken. JJuel. 357. KomGrønneg.III.264. hand havde . . været vreed paa mig uden ringeste Sag. Æreboe.70. *i Almanakken hveren dag | har it navn ey uden sag. Cit.1753.(SprKult.II. 180).   nu vist kun (dial.) dels m. præp. for (se IV. for 12.3; jf. ndf. bet. 4.3 slutn.). denne er Sagen, hvorfor (1931: dette var Grunden til, at) Josva omskar dem. Jos.5.4. (hun) vilde for enhver Sag (dvs.: absolut) have en Hare af mig. Krist.JyF.V.81. dels m. præp. paa, i forb. (ikke) paa nogen sag (eller maade), (ikke) paa nogen betingelse; absolut (ikke). Martine vilde ikke ud (af det brændende hus)! Nej hun vilde ikke. Ikke paa nogen Sag eller Maade. JVJens.Himmerlandshistorier.I.(1905).169. Feilb. 3) (uden skarp adskillelse fra bet. 4) afgrænset helhed ell. system af tanker (planer) ell. handlinger (inden for et vist interesse- ell. virksomhedsomraade) med særlig forestilling om en formaalsbestemt udvikling ell. udførelse (realisation).    3.1) efter en bestemt plan (især: efter faglig indsigt) ordnet ell. fastlagt, til et bestemt (fagligt emne)-omraade begrænset anliggende; især (fagl., emb.) om anliggender, der vedrører en kundekreds, visse til en institution knyttede personer, medlemmer af samfundet olgn., og som hører under (ordnes, ledes, ekspederes af) en vis organisation ell. institution (en forretning(s ledelse), en repræsentation, et departement osv.), spec. gøres til genstand for (offentlig) drøftelse, agitation, omtale i pressen olgn. (ofte i ssgr. som Afholds-, Forsvars-, Freds-, Kvindesag(en) osv.). alle Rigets vigtige Sager ginge igiennem hendes (dvs.: Sigbrits) Hovet. Holb.DH.II.115. De indvortes Sager gave Staterne saa meget at bestille, at de tænkde lidet paa de Udvortes. Schytte.UR.I.2. Den danske Consul (i Buenos Aires) havde gjort Indberetning om Sagen (vedrørende en arv) til Udenrigsministeriet. Goldschm.SF.11. sætte En ind i en Sag. S&B. (ingeniørens plan var) ved en Omregulering af Aaløbet at sænke Vandstanden i Engarealerne . . (lodsejerne vilde) ved Lejlighed tage Sagen nærmere under Overvejelse . . de havde sat sig . . grundigt ind baade i Sagens tekniske og juridiske Side. Pont.LP.VIII.91. Kvindesag, Missionssag, Afholdenhedssag og Gud ved hvad for Sager. EGad.S.46. komme til Bunds i en Sag. D&H. Tinget kan nedsætte saavel staaende Udvalg som Udvalg for enkelte Sager. ForrFolketing.§7. Det maa jeg sige, De er godt inde i Sagerne. LindskovHans. NH.166. jf. bet. 1 og Gang 3.5: lade Sagen gaa sin Gang. Ludv. lade sagen hvile (indtil videre), se II. hvile 2.4 slutn. jf. bet. 4.2: *Tusindaar er rundne, | om ham (dvs.: Jesus) der end er Sag: | Hvem er han? spørger Verden | endnu den Dag idag. Rich.VH.31.   m. særlig forestilling om mellemværende ml. to parter. Bønnen er en Sag mellem Gud og den Bedende. Mynst.Betr.II.196. hvad er dette for en Sag (Chr.VI: en handel; 1931: et Arbejde), som du (dvs.: Moses) har for med Folket? 2Mos.18.14. dette er Guds Villie . . at ingen foruretter og bedrager sin Broder i nogen Sag (1819: Handel). 1Thes.4.6(1907). i alm. spr. især i udtr. det bliver en sag mellem de to, (jf. bet. 3.2) det vedkommer (ikke den talende, men) kun de to nævnte (parter), er et mellemværende, som de alene maa ordne, tage ansvaret for. Bliver Knægten Demokrat og Fritænker . . saa faar det blive en Sag mellem Vorherre og ham. Schand.SB. 227. jf. bet. 1: ieg (har) aarsag at tvivle om og Opsigelsen (af panteobligationerne) er giort, hvilket bliver en Sag imellem min Hr. Secreterer og dem (dvs.: obligationernes ihændehavere), mig uvedkommende. Holb.Brv.102. have sag med en, (dial.) have at gøre med en. Aa, dit Dummehoved. Du er ikke til at have Sag med. MHans.(SvendbAmt.1922.76). OrdbS.(Fyn).   (jf. saglig) m. særlig forestilling om (interesse for, optagethed af) et (offentligt, socialt, embedsmæssigt) anliggende, der røgtes uden ønske om personlig fordel, ære olgn. (om modsætn.-forb. m. Person se u. Person 5.2). (han) har hvad man kalder Sag, Noget han for Alvor vil. Kierk.XIV.231. Tænk . . et Øjeblik paa Bjørnson: lutter Liv, lutter Sag. VilhAnd.K.II.214. Ipsen.LP.14. en overvættes Ærelyst, der forbød ham at glemme sig selv for Sagen. EThoms.(BiogrL.² X.87).   (jf. bet. 5.1-2 og Arkivsag) konkr., om dokument(er), papirer, der hører til en sag; aktstykke(r). det sidste Pavebrev . . ligger hist paa Hylden blandt de udenlanske Sager. Ing.VS.II.139. Borgmesteren (bister): De (dvs.: kontorbudet) har givet mig en forkert Sag, Olsen. Jeg sagde Litra B, og jeg har faaet Litra C. Howalt.DB.7.     3.2) (jf. bet. 3.3-4) om en persons virksomhed (ved en vis lejlighed), foretagende, opgave, hverv olgn. (nu næsten kun i forsk. særlige forb.). Svenden fortalte Isaak hele (Chr.VI: al) Sagen, som (1931: alt, hvad) han havde udrettet. 1Mos.24.66. Holb.GW.II.2 (se I. Hul 4.4). *En Dreng fra Engen driver Faar, | Men Sagen ikke ret forstaaer. Tode.I.317. jf.: han (passede) flittig sin Dont, som jo var hans Yndlings Sag. Blich.(1920).XXVIII. 47. angribe en sag ell. (nu) gribe en sag an, se angribe 4, gribe 7.1. gaa (ell. give sig) til sagen (jf. u. bet. 4.3), give sig i lag med opgaven; tage fat paa (udførelsen af) et arbejde. *Velan da! . . saa gaaer vi nu til Sagen (dvs.: forsøget paa at hente lampen). Oehl. PSkr.II.115. *(drengen) Fik trukket ned fra Knagen | Det halvopslidte Hampereeb, | Og gav sig strax til Sagen (dvs.: gjorde sig rede til at gaa ud efter brænde i skoven). Winth.ND. 89. forstaa sine sager. S&B. Havde han i Sinde at forlove sig med hende? . . Hvis hun forstod sine Sager, saa maaske. AaDons.S.82. gøre sine sager godt, daarligt olgn. Skal vi da disputere hinanden prisen, saa faar vi at see til hvem der kand giøre sine Sager best, hvem af os der først kand vinde Jomfruens Hierte og støde den anden ud. Kom Grønneg.I.241. KMunk.DU.78. gøre sag med en (CBernh.NF.IX.139. PLMøll.KS. II.230) ell. (nu alm.) gøre fælles sag (med en). Oehl.(1831).I.61. Grundtv.Saxo.III.180. uegl.: Boye.AD.II.40. se videre II. fælles 1. sagen taaler ingen opsættelse, se Opsættelse 4.   (jf. bet. 4.6) m. nærmere (kvalitativ) bestemmelse ved (især attrib.) adj. det var en vanskelig Sag, atter at bringe den forbittrede Almue til Lydighed. Kampm.Chr III.154. *At lege Kamerat med hver, | Den Sag tilvisse farlig er. Tode.I.5. i Danmark er det en bekostelig Sag at være Forfatter. Kierk.VI.456. jf. bet. 1 og 2.1: *at (bønderne) mod mig (dvs.: Olaf d. hellige) sig vende, | Er en mindre Sag, | Derfor vil jeg ikke brænde | Selv det mindste Tag. Hauch.LDR.123. det er (ham) en let sag, se III. let 5.2. ikke saa lige en sag, se V. lige 3.5. en smal sag, med uforrettet sag, et øjebliks (l. br. et sekunds. Kofoed-Hansen.KA.I.192) sag olgn., se smal osv.   (jf. bet. 4.2) være sikker ell. vis i sin sag, se sikker, vis.   (jf. bet. 5.1; skol.) om (kundskaber, der falder inden for) en lektie, et pensum. (efter to aars privatundervisning sendte præsten) mig og sin ældste Søn til Kiøbenhavn, som vare komne lige vidt i vore Sager.Prahl.AH.I.10. Vi vedblev . . at læse første Lekties Sager, indtil vi kunde . . give os i Færd med anden Lekties Fordringer. Tauber.Dagb.32. kan du dine sager (til i morgen)? ┆   (jf. bet. 3.1 og 4) i forb. være ell. blive ens sag, dels om virksomhed, optræden olgn., der paahviler en som pligt, nødvendighed, (paa naturlig maade) tilkommer ell. tilfalder en. Nu var det Grevens Sag, at vogte sig for ham. Wand. Mindesm.I.188. Bryggen og Bagen . . var Fruentimmernes Sag allene. Engelst.Qvindekj. 75. *Nyde er Ungdommens første Sag, | Vikle Verden om sin Finger. Drachm.EO.299. dels (nu især) om virksomhed, optræden olgn., der (maa) overlades til en, spec.: m. h. t. hvilken vedk. har fuld handlefrihed, selvbestemmelsesret (og dermed følgende ansvar). den gamle (pige sagde:) “lad ikke den stakkels Dreng see paa Sligt (dvs.: faderens beruselse)!” . . “Hold hun sin Mund . . hvad jeg vil lade ham see eller ikke see, det er min Sag og ikke hendes.” Hauch.ND.170. lad ikkun hvad du trænger til, være min Sag (Chr.VI: være lagt paa mig). Dom.19.20. jeg ønsker ikke at modtage (pengehjælp) længere. Hvordan jeg vil eksistere, bliver min Sag. Nans.FR. 141. Esm.III.19. jf. egen 1.1: (her) var ingen vilkaarlige . . Moderegler for Selskabeligheden . . Om man spiste med Kniv eller Gaffel, blev Ens egen Sag. JakKnu.S.57. en frivillig ell. (ikke nogen) tvungen sag, se frivillig 1, tvinge.   det er ingen sag olgn., (jf. ingenting sp. 578²¹; talespr.) det er let (at klare), volder ingen (større) vanskelighed, er en let sag; ogs. (især i folkeligt spr.) som udtr. for, at en skæbnetilskikkelse ikke giver grund til klage. *At giøre Vers er ingen Sag! Bagges.Ungd.I.150. Oehl. ND.241. HCAnd.Breve.I.47. nu har vi det godt . . nu er det ingen Sag. AndNx.PE. III.55. KMich.Mor.(1935).11.    3.3) (især i forb. m. gen. ell. poss. pron.) anliggende ell. (m. overgang til bet. 4.3) forhold, der er genstand for ens særlige interesse, ell. som er af særlig betydning for en(s tarv), en idé(s fremme) olgn.; spec.: hvad man (særlig) interesserer sig for, arbejder for, kæmper for. *Vor egen Magt den er kun svag, | Let kan os Fjenden fælde, | Men en (dvs.: Kristus) antager sig vor Sag. SalmHj.263.2. *For Kunsten og for Sprogets Sag jeg fægter. Bagges.Gieng.176. *Den danske Sag skal sejre. Grundtv.PS.VII.75. Gildebrødrene . . dannede et sluttet Selskab, i hvilket den Enkeltes Sag var Alles Sag. Molb.DH.II.133. *End er der en Gud for oven, | Der raader for Danmarks Sag. JHelms.S.2. Idet man løste sit Kaperbrev, gjorde man sin egen Sag til eet med det blødende Fædrelands. Isak Din.FF.280. forfægte en sag, se forfægte 2. Vi lade en god Sag stride for os, og lade Udfaldet komme an paa vore Vaabens Lykke. Langebek.SA.9. *Han havde kæmpet som en Mand, | Han tænkte vel, hans Sag var god. CKMolb.SD.294. en god sag forsvarer sig selv, se forsvare 1.2. (en iver, en energi olgn., der er) en bedre sag værdig ┆ jf.: Man seer lidt i Journalen . . og finder opført for de tre sidste Vagter med en Skjønskrift, der var en bedre Sag værdig: “Regn! Regn! Regn!” VKorfitsen.TO.II.60. salighed(en)s sag, se Salighed 1.1 (jf. Salighedssag).   tale i ens sag (JRPaulli.SB.16) ell. (alm.) tale ens sag, ved sin tale (spec.: over for en overordnet, en formaaende person) søge at forsvare, støtte, gavne en ell. noget; tale (til bedste) for en(s anliggender, forfremmelse olgn.). Hun talte hans Sag for Prindsessen, men blev afviist. Suhm.(SkVid.X.23). visseligen tale vi ikke de . . sygelige Længslers Sag. Mynst.Præd.(1842).9. saa taler De min Sag hos Kongen. Schand.IF.130. JacAnd.Er.II. 20. Hun skylder sin Barndoms Legekammerat at . . give ham Lejlighed til at tale sin Sag. IsakDin.FF.146.    3.4) (jf. bet. 3.2) i nægtende forb., m. gen. ell. poss. pron., om virksomhed, adfærd olgn., der (ikke) falder inden for ens evners ell. naturs omraade, ikke stemmer med ens tilbøjelighed (ønske, vilje) ell. vaner; i forb. som det er ikke ens sag, som udtr. for, at en ikke kan ell. vil (gøre) det, ikke ønsker ell. plejer (at gøre) det, at noget ikke falder en naturligt, ligger en fjernt, ikke kunde falde en ind, ikke “ligger for en”. Endskiønt Landvæsenet lige saa lidt var hans Sag, som Handelen. JSneed.I.173. *min Sag aldrig Smiger var. Rahb.Synt.147. *Fortvivle er ei Jarlens Sag . . | Hvis Eet ei lykkes, maa det andet prøves. Oehl.ND.320. Stundum tænkte Mademoiselle . . sig om (under brevskrivningen). Retskrivningen var ikke hendes Sag. Schand.IF.75. Drachm.UB.320. Takt var ikke de Folks Sag. Pont.LP.VIII.52. det er ikke enhvers ell. hvermands (se Hvermand 2) sag, det er ikke enhver muligt ell. givet (at osv.). Det var ikke Enhvers Sag . . at underholde mig i min vrantne og vanskelige Stemning. Rowel.Br.436. 4) uden (særlig fremtrædende) forestilling om udvikling ell. forløb (særligt formaal), om tilstand, forhold, omstændigheder af en vis (sammensat) art (set ell. omtalt i forhold til en person(s virksomhed, vurdering, interesse olgn.)).    4.1) (især i ent.; jf. bet. 4.4) i al alm. læg ikke denne Sag (dvs.: et blodskamsforhold) paa dit Hjerte (1931: tag dig ikke denne Sag nær). 2Sam.13.20. *Sagen, i Sandfærdighed, | Saaledes sig forholder. Reenb.I. 237 (jf. II. forholde 2.2). Hans Forhold i den Sag er et Beviis paa hans Gjerighed. Høysg.S. 198. *“Sin Henrik ene elsker hun” . . | “Min bolde Svend! i Morgen er der atter en Dag, | Da vil jeg hende prøve, og forfare den Sag!” Winth.D.(1828).107. jf. bet. 4.3: *Lad Troen være Troe; det er en Sag, | Hvorfor Enhver bør raade selv. Oehl.P.(1809).19. jf. bet. 4.3 slutn.: Du skal give (din fattige broder) og ikke lade dit Hjerte fortryde det, at du giver ham; thi Herren din Gud skal for denne Sags Skyld velsigne dig i alle dine Gjerninger. 5Mos.15.10. gøre sagen klar, klare sagen, se klar 5.1, II. klare 5.1 (og 4.1). (den, en anden) side af sagen, se en sag fra en anden side, fra to sider olgn., se I. Side 4.2. se sagen an, se se 11.3. sagens kerne, natur (Brandes.III.17), (nærmere) omstændigheder, se Kerne (I.3.1) osv.   (jf. bet. 4.2 og 4.6) i forb. m. afgjort, (be)kendt olgn., som udtr. for en kendsgerning, et faktum, en selvfølge olgn. *over den (sten) man brække maa sit Been, | Naar man har løiet samme Dag, | Det er en vis og afgjort Sag. Wilst.D.III.11. se videre u. afgjort (1), bekendt (1.2), følgelig, given (u. I. give 6.3), kendt (u. III. kende 9.1), klar (4.4), oplagt (3.2), ren (III.5.3) ofl.   i forb. syn for sagen, (ved omdannelse af syn for sagn (se Sagn 2.1 slutn.); jf. Sagsyn samt Levin. Gr.II.7. TfF.4R.III.108) som udtr. for sikre (synlige) vidnesbyrd om (tilstedeværelsen af) et vist forhold, rigtigheden af en paastand, formodning olgn., saa at man ved selvsyn ell. egen erfaring kan overbevise sig derom ell. konstatere det; i forb. som der gaar (Langebek. SA.22. CPRothe.MQ.II.249. Bagges.Skudd. 20. VSO.II.315. Mau.9911), her gaar (Kom Grønneg.I.295. Graah.PT.I.98) syn for sagen ell. (nu alm.) der (ell. her. Ew.(1914). III.120. Ing.VS.¹II.(1826).12) er syn for sagen (NKBred.VH.68. Hrz.ST.72. PalM. TreD.334. Feilb. (u. sagn)) ell. man faar (Oehl.PSkr.II.358. Kierk.VI.344. Tidens Kvinder.¹⁷/₁₀1933.10.sp.2) ell. har (Skuesp. V.163. Ørst.IV.157. Hrz.IV.215. Holst.FF.63) ell. (l. br.) ser (Skuesp.IX.301) syn for sagen olgn. at Blodet var rød Viin, deri bedrager jeg mig . . ikke; thi . . Rødviinen giør en stor Flod i Kammeret, saa der kan gaae Syn for Sagen. Biehl.DQ.II.243. Ogsaa taler her Synet for Sagen. Rahb.Sandsig.220. I syntes mig at behøve Syn for Sagen, at her aldeles ingen Tvivl var. Ing.KE.I.234. Der synes . . at være givet grangiveligt historisk Syn for Sagen, hvor væsentligt et Moment . . national Eenhed (er). HNClaus.(Da.Folkeblad.1846/47.125.sp.2). Jægeren (spurgte), om han havde været saa ulykkelig at saare (den unge dame). “Der er Syn for Sagen,” svarede den (anden dame), idet hun . . pegede paa Blondinens nedhængende Arm; “seer De Blodet løber?” Kofoed-Hansen.KA.I.192. Der var Syn for Sagen, at der var Snepper, skudte var de. Bogan.II.67. jf.: *Æselet (møder) | Vildbassen (og kalder den) | Herr Broder . . | “Vilt du . . see mig her, | Skal Sagen for sig syne (dvs.: mit ydre vise, at vi er brødre).” Reenb.II.226.    4.2) (jf. bet. 4.3) m. særlig forestilling om (forhold olgn., der er) genstand for omtale, drøftelse osv.: materie (I.2); emne; spørgsmaal; problem. Cicero . . foretog sig at lære (dvs.: undervise i) philosophiske Sager paa sit Moders Maal. Eilsch.Font.15. Vi har en Hoben Sager at conferere sammen. Langebek.Breve.224. om det end er nye Skrifter, saa handle de dog om gamle Sager. smst. 113. (jf. PMøll.ES.I.141. Rubow.SP.65). den, der vil skrive en Bog, (gør) vel i at tænke adskilligt over den Sag, om hvilken han vil skrive. Kierk.IV.279. naar (noget) skulde ordnes, saa skulde vi jo sankes og snakke om Sagerne. Korch.LL.32. *skal vi lade Sagen ligge (dvs.: lade være at tale mere derom)? Hak Holm.FT.16. saa taler vi ikke mere om den sag ┆ (nu næppe br.) jf. bet. 4.3: Her tales ikke om mig . . Sagen er her med disse to unge Mennesker. PAHeib.Sk.III.266.   (jf. bet. 3.2) om viden, mening m. h. t. et vist forhold: være sikker ell. vis i sin sag, se sikker, vis. jf. I. Ende 5.1: Enden paa Sagen (dvs.: den fremførte belæring), naar Alting er hørt, er denne: frygt Gud og hold hans Bud. Præd.12.13.   (jf. bet. 4.3 og 5(2) samt art. Sag- i ssgr. og saglig; l. br.) m. særlig forestilling om forhold ell. ting i virkeligheden ell. det praktiske liv, det haandgribelige, konkrete, reale olgn.; realitet(er); realia. (Poul Møllers) Stil er helt Sag, ikke Ord. Biord og beskrivende Tillægsord sløjfes; Alt er Gjenstandsord og Handleord i simple Hovedsætninger. VVed.G.220.    4.3) m. særlig forestilling om forhold (spørgsmaal osv.) af aktuel interesse, af væsentlig ell. særlig art, under de givne forhold, efter hvad der (i øjeblikket) foregaar, tales om olgn.   om (talende) person, i udtr. som gaa (lige) til, komme til, holde sig til (se II. holde 15.2), gaa løs paa sagen olgn. nu skal vi strax komme til Sagen. Holb.GW.IV.9. vi gaar for langt bort fra Sagen. Dumetius.III.36. fordi jeg véd, hvor kostbar Deres Tid er, skal jeg ikke spilde den, men strax gaa til Sagen. Bang. Mi.192. Per gik straks løs paa Sagen, nævnte den Sum, han ønskede at laane. Pont.LP. VIII.60. (hun) gik lige til Sagen. JesperEw. PF.95. (ellipt.) som opfordring: til sagen! “(De) nøder mig til at tale reent ud af Posen. Men nu skal De see, at en Diplomat kan ogsaa tale uden Falblader og uden Kruseduller.” – “Til Sagen! hvor ere mine Penge?” Heib.Poet.VII.120. JVJens.Overs.af Hamlet.(1937).73.   om forhold, der vedrører ell. er af særlig vigtighed (betydning, interesse) for et foreliggende tilfælde, spørgsmaal olgn., i (især nægtende) udtr. som (ikke) komme sagen ved (Høysg.Anh.4. Bl&T.), (ikke) give (se I. give 8.6) ell. (nu) gøre noget, meget olgn. til sagen (jf. gøre 11.4). det giør intet til Sagen, enten mand svarer saa eller saa. Holb.11J.V.6. Tiden giør intet til Sagen, enten det var Formiddag eller Eftermiddag, nok er det, at jeg har løbet med Liim-Stangen. sa.Vgs.IV.3. Det giør slet ikke (nu: ikke noget) til Sagen, om det ei kommer just saa hastigen. Gram.Breve.160. *om det var om Natten eller Dagen, | Giør ogsaa meget lidt til Sagen. Bagges.Ungd.II.67. “De er aldeles forandret – O, nu har jeg det! De har skiftet Kjole” . . “Aa ikke Andet end Det!” – “Ikke Andet? Det gjør meget til Sagen.” Heib.Poet.VII.312. det gør mindre til Sagen. D&H.II.30. talem.: navnet gør ikke ell. (alm.) intet til sagen. HCAnd. (1919).IV.386. Mau.6861b. D&H.II.61. jf. Blich.(1920).XIX.111. jf. bet. 1 (og Saga 3.2): Ilden er begyndt . . ved en gammel Skorsten . . Men der har ikke været Ild i Skorstenen i Lørdags, saa dermed er den ude af Sagen. DagNyh.⁴/₁₂1933.4.sp.6.   sagen er (den) (at osv.) ell. det er (hele) sagen olgn., som udtr. for det (eneste) væsentlige, det afgørende, det, hvorpaa det (i øjeblikket) kommer an, ell. som det gælder om (at gøre ell. forstaa). *Vel gift er Livets Lyst, | Vel død er hele Sagen. Stub.125. *Sagen er, hvor i en Hast . . | Jeg træffe skal en vakker lille Pige? Bagges.Ungd.I.128. han skulde have de øvre og østre Lande; men det var Sagen at faae dem. Grundtv.Snorre.I. 62. *At glemme sin Død det er Sagen! Drachm.DM.76. Sagen var vel den, at vi hver for sig var i en ganske særegen Sindstilstand. IsakDin.FF.88. Næh, Sagen var, at Anna skulde have haft Børn at interessere sig for. AaDons.S.41.   † (ikke) gøre sig (nogen) sag af olgn., (ikke) lade noget være sig væsentligt, af (større) betydning; (ikke) lade sig anfægte af; (ikke) regne med; (ikke) regne for noget (videre). Jeg taler her alene om Folk, som gjøre sig ikke megen Sag af Religionen. Tullin.II.46. denne ene Tilfælde undtagen, giør man sig aldeles ingen Sag af at handle Fremmede . . som Fiender. Kraft.VF.88. smst.125.   det er (saa ell. saadan) en egen sag, (saa ell. saadan) sin egen sag (se egen 3), en sag for sig, (saa ell. saadan) sin sag, (sj.:) saa en sag (Oehl.Digte.(1803).264), om noget særligt, underligt, usædvanligt, ubehageligt, betænkeligt olgn. Saa meener du, jeg skulde tage dig til min Liebhaber? en Mand, det kunde være en Sag for sig (fr. orig.: passe encore), man faar at nøyes med den som den kommer, men til en Galant maa der en Læckrere Skielm end du er. KomGrønneg.II. 94. med Officererne er det saa sin Sag. – De feie for meget omkring. Skuesp.VIII.55. *Det er dog saa en egen Sag med Døden. Heib.Poet.I.405. Alligevel var Spøgelser nu sin Sag. Men Varsler, det var noget, der var bevist. Bang.HH.50. det var sin Sag med den Københavnertøs. Der var noget eget ved hende. Gravl.Væ.60. Pol.⁴/₁₂1936.18.sp.3. jf. saadan 6.1.   det er en anden sag, det er noget andet end det tidligere (omtalte) ell. (spec.) det først (urigtigt) antagne, formodede (ofte som (formløs) undskyldning for en af urigtige forudsætninger fremkaldt (afvisende) ytring ell. optræden). PAHeib.Sk. I.109. “dersom du gjør det, saa gjør du mig ulykkelig.” – “Ja det er en anden Sag, det skulde du have sagt strax.” Heib. Poet.VI.17. Hrz.KRD.6. HCAnd.(1919).I. 28. Tag den Cigarbutik, naar du kan faa den forærende! At du aldrig klarer det er en anden Sag. JesperEw.PF.113. Ja, se saa er Sagen en anden. LindskovHans.NH.27. se ogs. u. anden 4.4. m. lign. anv. ell. til bet. 4.1: det forandrer sagen. *Det (dvs.: bjørnens forfølgelse af den tøjrede hest) kunde varet hele Dagen . . | Men Bjørnen gjorde snildt et Spring | Til Siden – det forandred Sagen! Kaalund.EF.127. Din Moder overtraadte det sjette Bud, da hun løb fra din Fader med en anden Mand . . Nok blev hun senere gift med ham, men det forandrer ikke Sagen. AaDons.S.33. Bl&T.   for den sags skyld ell. (dial.) for den sag (Lunde.F.12. OrdbS.(Sjæll.)), spec. (jf. bet. 2.2 og 4.1; talespr.) m. bet. af en indrømmelse (udtryk for en vis (tænkelig) mulighed, en villighed, imødekommenhed over for andres ønsker olgn.): om det skulde være; i grunden; for resten; for saa vidt. jeg (dvs.: den forhærdede) elsker . . mig selv . . Man kan nu kalde mig selvkjerlig og hjerteløs . . man kan for den Sags Skyld kalde mig en Skurk, en Slyngel: det skal aldeles ikke forstyrre mig. Kierk.XII. 381. (hun) saa' . . dejlig ud. Jeg forstaar for den Sags Skyld meget godt, at man kan betages af hende, endskønt jeg ingenlunde goûterer hendes raske . . Væsen. Pont.GA.26. IsakDin.FF.141.    4.4) (jf. bet. 4.1) i flt., som udtr. for den (af skæbnens gang olgn. bestemte almindelige) tilstand ell. situation (paa et sted, for en persons vedkommende); forhold(ene); ogs. spec. om (timelige) kaar, økonomiske forhold olgn. (især i særlige udtr., forb. m. poss. pron. olgn.). saa længe som Judas er til, er det umueligt, at sagerne kand blive med fred (1871: at Riget kan faae Fred). 2Makk.14.10(Chr.VI). der kommer heel beleyligt en af Luciliæ Piger, jeg vil fritte hende om Sagerne. Holb.Mel.IV.5. ieg har indrettet mine Sager saaledes, at ieg paa Mandag Aften kand være gandske færdig til Reisen. Langebek.Breve.28. jeg har taget hendes Tegne-Bog af hendes Lomme, for at oversee hendes egne Sager, hvorledes de staaer. Pamela.III.158. *Naar mine Sager alt for skiæve gaae, | Naar Alskens Ærgrelser og Bryderier | Bugt med mit gode Lune faae, | Jeg tier. Bagges.SkR.253. Karl syntes, alle hans egne Sager og Sorger var næsten som en Leg, naar han tænkte paa, hvad hans Søster . . havde faaet at drages med. JakKnu. A.318. Hvad kommer mine Sager Dem ved. ErlKrist.DH.104. blande sig i (se I. blande 4.2), holde sin næse fra, stikke sin næse i andres sager ┆ sagerne staar godt, daarligt, sagernes stilling olgn., se staa, Stilling. (ophjælpe, oprette) de (for)faldne sager olgn., se falde (II.2.5), ophjælpe (2.2), oprette (4.2).    4.5) (sv. saker, ty. (dial.) sache(n) i samme anv.) i flt., om en kvindes maanedlige renselse(r); menstruation; i udtr. som have sine (egne) sager. Garboe.LH.Fort.A6^r. Johs Petersen.DenIsl.Skiørbug.(1769).13. De tiderdrivende Planter befordre Fruentimrenes Sager, (Maanedstider,) ved at rette Blodets for megen Tykhed og Sejhed. vAph. Nath.VI.327. Lægen spørger sin Patient, om hun har sine Sager. VSO. S&B.    4.6) (jf. bet. 3.2 og 5; nu bruges (uden for forb. store sager) nok saa alm. Ting) m. attrib. adj., om tilstand, forhold olgn. (“noget”) af den ved adj. angivne art.   i ent., i udtr. som (det er) en herlig sag osv. Et retskaffent Væsent . . er den elskværdigste Sag af Verden, (man) maae elske det, efterdi det giør os lykkelige. Prahl.AH.IV.139. Den Glæde . . som altid følger med Dyden, er en ubekant Sag for dem, som beherskes af Laster. Høysg.S.7. *Vor Klub er dog en herlig Sag. PAHeib.US.601. Oehl.Digte.(1803).227. deres Liv ansaae man for en ligegyldig Sag. Molb.DH.I.137. Angest er en farlig Sag for Blødagtige. Kierk.III.80. En Betændelse var altid en alvorlig Sag for en (sukkersyg). AaDons.S.208. (en) ringe sag, se II. ringe 2.1.   i flt., dels (m. overgang til bet. 5.1) om tanker, forestillinger ell. især (venlige, smigrende) ytringer; i udtr. som (sige) smukke sager olgn. dersom jeg vilde tale meere, saa kunde jeg sige skiønne Sager i denne Materie. Skuesp.V.90. *Han har sagt mig smukke Sager. Aarestr.SS.IV.65. Molboerne . . havde indset, hvilke skjønne Sager de kunde lære af deres Gjæst. Budde. F.402. heksende sager, se II. hekse 1. jf. bet. 5.2: De store Fyrster, der altfor længe er blevet fodret med Smiger og søde Sager. IsakDin.FF.341. dels (m. overgang til bet. 5.2-3; talespr.) i forb. (ikke) store sager, noget stort, betydeligt, væsentligt. *Mit Qvæg du vogtet har, er det saa store Sager? Helt. Poet.44. “Jeg elskede dig –.” – “Saameget du formaaede – og det var ikke store Sager.” EBrand.Brud.27. Det meste Fodtøj havde gjort Tjeneste andet Steds. . . og naar Pelle fik det under Behandling, var der ikke store Sager igen af det. AndNx.PE.IV.79. Skole har vi ikke. Alt hvad (børnene) lærer, lærer de af mig, og det bliver ikke store sager. Hjemliv på prærien.(1917).159. Feilb. OrdbS. (Sjæll.). det er store sager (dvs.: vi maa være tilfredse), hvis vi undgaar at blive gennemblødte (af regn) ┆  5) (jf. bet. 3.2 og 4.2 og 6) næsten kun i flt., m. konkr. bet. (om bet. “aktstykker” olgn. se u. bet. 3.1).    5.1) (især gldgs. ell. spøg.) om aandsfrembringelse; især om litterært arbejde (i forb. som nye, lyriske sager olgn.). Da der kommer en Vrimmel af nye Sager til Nytaar, saa skal min (bog) ikke ud. HCAnd.Breve.I.276. smst.280. rimede Sager. FDreier. Blikpaa“ClaraRaphael”.(1851). 41. han gav Dem sine Sager at læse i Haandskrift for at erfare Deres Dom. Brandes.XV. 262. mellem Sager han (dvs.: Drachmann) ikke fandt brugelige til Offentliggørelse, ligger endnu tidligere Ting, der vidner om hans Arbejde med Formen, saaledes et . . Digt til hans Ven Chr. Hansen. Rubow.(Mindebogen.1936.5). jf. bet. 3.1 og 5.2 (samt Arkivsag): Disse Breve ere meddelte . . i Danske Samlinger VI, tilligemed andre mærkelige Ulfeldtske Sager. JLange.I.369. (haand)skrevne, trykte sager olgn. Schand.SB.88. S&B.   (jf. bet. 3.2) om musikstykke (som øvelse olgn.). Rahb.Tilsk.1794.282. hun satte sig til Claveret og spilte og sang nogle muntre Sager. Sibb.II.296. saa lærte hun at spille nemmere Sager paa Klaver. Drachm.VT.93.     5.2) om (samling af) mindre (brugs)genstande. Man har seet . . hvor stor Brug de allerældste Tider giorde af Dyrenes Tarme; en Sag man hvert Øieblik havde i Hænder kunde ikke andet end i Henseende til sine gemeneste Egenskaber blive bekiendt. Kraft. VF.158.   om (særligt fremstillede) spise- ell. drikkevarer, medicin olgn. (jf. Apoteker-, Lugtesager); i forb. som henkogte (se henkoge 2), letfordøjelige, spiselige, sure sager osv. gelinde Sager. Underretning om PræservationimodPesten.(1709).33. man skiønner ikke ret paa Honningens Sødhed, uden naar den følger paa bittre, sure og skarpe Sager. Holb.Ep.II.143. Hun besprengede sig med vellugtende Sager. JSneed.IX. 69. Med en ægte Bigamelsaus, uden sure eller skarpe Sager, skal den (dvs.: en farseret kalkun) serveres. CMüller.Koge-Bog.(1785).93. flydende Sager, der komme i “den gale Hals”. OBloch.D.²I.275. Kun et Par ganske enkelte Benævnelser paa spiselige Sager stammer fra Italien. KNyrop.OL.III.164. En Karl blev sendt til Pranya efter Lammesteg og andre gode Sager. AaDons.S.189. grønne sager, se grøn 1.1. søde sager, se sød.   om (samling, sammenhørende mængde, sæt af) mindre ejendele, brugsgenstande, varer olgn. (jf. Bepaknings-, Dukke-, Flytte-, Forbind(ings)-, Kunst-, Post-, Skrive-, Tegne-, Tryksag(er) ofl.). i det ellevte Aar (fuldførtes templet) med alle sine Sager og med alt sit Tilbehør (1931: i alle dets Dele og Stykker). 1Kg.6.38. Hvem der vil have gode Sager maa ogsaa betale dem. Holb.Pants.II.3. jeg (vil) pakke mine Sager sammen, og reise herfra. sa.Bars.V.2. (han) havde en Bylt med allehaande Sager i Barmen. Biehl.Cerv.LF.I. 178. *Stadsboutikker med dejlige Sager, | Legetøj, Bagværk, Frugt og Kager. Kaalund. 83. *Hvad hun fik af Legetøi | Hende ei behager; | Men hun græd og gjorde Støi | Efter Andres Sager. Bastian.Nr.4.2. Teltholderne (paa markedspladsen) pakkede ud og stillede Sager frem. AlbDam.B.69. Vil du ikke godt barbere dig, her i denne Æske er Sagerne. Gravl.T.192. Først i 1890 blev det forbudt at kaste sine gamle Sager ud paa Gaden, naar det var Flyttedag. AJeppesen.Fra detgl.Kbh.(1935).46. glemte, stjaalne, fine, fundne, skøre, sjældne sager osv. ┆ De derovre. (1912).67. KAbell.M.58. Bl&T. Feilb. spec. om (jordfundne, udgravede) oldsager: Bredsdorff.Afh.145. HKjær.HL.54.    5.3) (især jarg. ell. dial.) m. prægnant bet., uden nærmere kvalitetsbestemmelse, som (stolt, flot) udtr. for ting, der fremkalder behag, tilfredshed, beundring, især ved udmærkede, iøjnefaldende egenskaber; (godt, udmærket) kram; især i forb. det er (lige) sager (jf. VIII. lige 3.1). Hr. M. havde selv Kusk og Befordring . . og Anders Avlskarl sagde, at det var Sager altsammen, baade Vogn og Heste og Seletøjet. JakKnu. Jy.II.101. (Jakob Knudsen) har tit udtalt sig meget rosende om mine Digte. En Aftenstund . . trak han en ny Bog frem af Tasken og sagde: “Her skal De se noget. Det er Sager!” Det var min dengang lige udkomne “Rugens Sange”. Aakj.DK.198. Fleuron.KO. 76. du naldrer Stegen (dvs.: pigen) fra ham – sprød og lækker er hun, Sager! JesperEw.PF. 14. Feilb. OrdbS.(Sjæll.,Fyn).   som sidste led i en række, en opremsning ogs. m. mere ubest. bet.: alt muligt (andet) ell. forskelligt, hvad man kan tænke sig ell. ønske (af den art); og saa videre; og alt det der. Andesteg – med Rødkaal og Asier og Sager. JacPaludan. UR.361. en Selvejerbil med skinnende Lak og Sager. Thuborg.DP.64. jeg forlanger højkirkeligt bryllup med myrtekrans og hvide heste og slæb og sager. Pol.²⁰/₁₂1936.Sønd.7. sp.2. jf. bet. 4.2: *Hvem han var – hvad han hed og de Sager – | har bestandig bekymret mig lidt. Hoffmann.SV.76. ting og sager, se Ting.    5.4) (til bet. 5.2-3 ell. 4.4) i forb. se paa sagerne, (jarg.; l. br.) gaa paa svir (vel egl.: finde (gode) drikkevarer olgn.). Gadeordb.² D&H.1 få sin sag for (jf. IV. for 18.4 ). Beria faar sin sag for. Opsigtvækkende meddelelse i Sovjetpressen. FynsTidende.17/12 1953.1.sp.3. overf. blive genstand for kritisk bedømmelse ell. vurdering; ogs.: få en hård medfart. Det kan nok være, at (fodboldklubben) KFUM fik sin sag for i Næstved, som vandt 4-0. Pol.10/9 1951.2.sp.7.    sagens genstand, (jf. Sagsgenstand S ). Cit.1867 (se Genstand sp.873,45 DaEngO.(1954-56).   3.2 passe sine egne sager, (jf. passe sit (eget)ell. passe sig selv / III.passe 5.4, passe sit kram / II. Kram 2.2 ). sætte en Ære i at leve stille og passe jeres egne Sager (1907: varetage hver sit) og arbejde med jeres Hænder. 1Thes.4.11(1948).   5.2 i ent., om brugsgenstand, vare. Fire-farve-pencil, et dejligt legetøj og en nyttig sag. MagasinNyt.dec.1948. Skænke-næb til julens flasker er også en festlig lille sag at give bort. smst.dec.1950.   

Sags-, i ssgr. af Sag (jf. dog Sagsmand 2), nu vist kun (jur.) af bet. 1.