Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Mente du:
3 resultater
Fag
Fag, et. [fa?ɋ, nu sjældnere faɋ (vist især i bet. 1)] fàg. Høysg.AG.34. flt. d. s. (ænyd. d. s. (i bet. 1.1); ligesom sv. fack laant fra ty. fach; besl. m. Fuge, føje osv.; grundbet.: noget sammenføjet, derefter: (ved sammenføjning) afgrænset omraade (m. h. t. bet. jf. Binding)) 1) afgrænset flade ell. rum, især hvor flere følger i række efter hinanden; afdelt omraade.     1.1) (bygn.) om den flade ell. det dertil svarende rum, der ligger ml. to (lodrette) vægstolper i en bindingsværksbygning ell. ml. to tagspær (i samme tagside). *For snever Gaard, for viide Fag, | En Skorsteen ilde lavet. Reenb.II.3. Et nyt Huus bestaaende af syv Fag. Adr.4/11762.6. Kornet fyldte 10 Fag i Laden. VSO. Det er kun en lille Stue paa to Fag. AntNiels. FL.I.3. Lægter (til loft) lægges paa langs i Fagene, hvilende paa Spiltove og Remme. MHans.H.108. mellem hver to Bindinger var der o. 21/2 Alen, og det kaldtes et Fag. AarbFrborg.1918.18. blindt fag, se blind 4.2. tofags, trefags (osv.), bestaaende af to (osv.) fag; paa to (osv.) fag. en Stump femfags Hus af Bindingsværk med Dør og fire Karme Vinduer. JSkytte. PaaSommerveje.(1904).145. efterhaanden som bindingsværksbygningerne fortrænges af de ikke (synlig) fagdelte grundmurede bygninger, opfattes Fag (i paa to fag, tofags osv.) nu alm. i bet. “vindue”, se u. bet. 1.2.   som maalsbestemmelse (tryksvagt) foran et subst., der betegner arten. (en) Gaard . . bestaaende af 73 Fag Huus, hvoraf det meste er tvende Loft høy. Adr.15/11762.sp.14. 10 fag bindingsværk  jf. Feilb. m. h. t. udtr. fag vinduer, gardiner se u. bet. 1.2. (landbr., som rummaal:) saa meget (korn, hø olgn.), som kan rummes i et fag. Et Fag Korn, Hø, &c. VSO. MO. e. alm.    tag og fag (efter ty. dach und fach; fagl.) betegnelse for hele bygningen, især dens ydre. *et prægtigt Slot med gylden Tag og Fag. Helt.Poet.87. Brøstfældighed paa Tag eller Fag. MR.1739. 719. Grundtv.PS.V.392. JLange.I.316. Thyreg.BB.IV.220. Med Hensyn til Vedligeholdelsen af Etablissementet besørger Aktieselskabet alt, hvad der med et juridisk Husejerudtryk kaldes “Tag og Fag”, d. v. s. Bygningens Ydre. Pol.22/11902.2.sp.5.     1.2) m. h. t. vinduer    i forb. et (osv.) fag vinduer (nu næppe br.: vindue), vinduerne i eet (osv.) fag (1.1), i een (osv.) vinduesramme; vindue(sfag). VSO. jeg (ser) langt borte et lyst Fag Vinduer midt i en Skyggemasse. Sibb.II.203. (de) stode sammen i det aabne Fag Vindue (dvs.: indenfor ved vinduet). smst. 106. heraf udtr.: et fag gardiner, gardiner til et fag vinduer. MO. e. alm.   (abs.) fag, d. s. s. fag vinduer. *For Morg'nens friske Aandedrag | Blev aabnet hist og her et Fag. Bødt.181. *I Slottets Fag, bag røden Muur | Stak Grevens Hoved frem paa Luur. smst.187. Hrz.III.47. Kammeret havde to Fag; foran det ene stod et . . Kastanietræ . . fra det andet oversaae man Haven. Gylb.(1849).IX.164. Gardinerne . . hang i Kapper over Fagene. NicHolm.GA. 74. nu næsten kun i tofags ell. paa to fag osv. (jf. ovf. u. bet. 1.1), om hus ell. værelse, som har to (osv.) fag vinduer. i sit rummelige tofags Arbejdsværelse. Brandes. III.550. Stedet, han skulde op i, var paa tre Etager og havde fem Fag. KLars.GV.3.    et tofags, trefags vindue, et vindue(sfag) med to ell. tre enkeltvinduer (delt ved een ell. to vinduesposter).      1.3) (fagl.) afdeling ml. to skillerum, to afgrænsende stolper olgn.: i brobygning (afdeling ml. to brodragere. Sal.2VII.668; jf. Brofag), i plankeværk ell. stakit (Moth.F27. MO. Gnudtzm.Husb.194. Frem.DN.335), i en brønd ell. minegang (afdelingen ml. to rammer. MilTeknO.65), afdelt rum i et skab, en boghylde olgn. (vAph.(1759). MO.), (bogtr.:) i en sætterkasse (Selmar.283).    1.4) (forst.) afdeling af en skov, i hvilken bevoksningen fornyes i løbet af et vist tidsrum; periodeflade. Sal.2VII.680. jf. Fagværk 2.    1.5)  afdeling paa 23 ark i en bog, hvor hvert ark er mærket med et bogstav i alfabetet (?jf. Holb.MpS.(Lieb.)432 samt Alfabet 2.2). *Sligt Navn maa . . staae med gylden Stil paa Bog af tvende Fag, | Som prægtig Smykke paa en Foliantes Bag. Holb. MpS.264. 2) afdeling ell. afgrænset omraade inden for menneskelig viden, virksomhed osv.    2.1) (jf. bet. 1.3; nu næppe br.) afdeling i et bibliotek, hvor bøger af en vis videnskabsgren findes. Her er det theologiske, og der det juridiske Fag. VSO.     2.2) (fra slutn. af 18. aarh.) et vist omraade inden for videnskaben, (derefter tillige:) kunst ell. (nu ogs.) erhverv, hvortil der kræves særlig uddannelse, viden olgn.; videnskabsgren (disciplin); kunstart; erhvervsgren (fx. Handelsfaget, Snedkerfaget osv.); ogs.: hvad man særlig forstaar sig paa, har særlig dygtighed i olgn.; specialitet. Professor S. (har) tidlig . . begyndt at anvende sine Talenter og sin Tid paa et eneste Fag. FrSneed.I.509. VSO. *Du gjorde dit Fag, dit Embede Tort, | Var daarlig Poet, var daarlig Dreier. Heib.Poet.X.253. han var en udmærket og duelig Mand i sit Fag. Hauch.MfU.105. Kokke, der har staaet 6 Aar i Faget. Pol.5/91919.8.sp.2. det ligger uden for mit fag  (jf. MO.). hvor mange fag har I i skolen?  (jf. Hauch.MfB.187 samt Skolefag). i flg. tilfælde nu mindre br.: *i det lærde Fag (dvs.: videnskaben) | Havde vi en Mand her hjemme, | Som var ganske i min Smag. Grundtv.PS.VI.101. I alle sine Værker, til hvad Fag (dvs.: litterær kunstart) de end henhøre, maa Ewald betragtes som Lyriker. Heib.Pros.III.133. smst.VI.62. (jf. Bagges.Ep.212). intet Fag (dvs.: særlig art af emne) gaves der, uden at han havde skrevet derom, lige fra Beengjødning til Hamlets Characteer. HCAnd.III.124. (han) havde forsøgt sig i alle Fag (nu hellere: Rollefag), som ung Elsker, som Melodramahelt, som værdig Fader, som burlesk Komiker. Schand.SF.273. (spøg.:) *lægge Æg er Hønens Fag (dvs.: noget, hønen forstaar). HCAnd.X.547.    alt til faget (hen-) hørende, ofte spøg. ell. iron. (efter brugen i annoncer, reklamer olgn.) m. bet.: alt hvad man skal bruge ell. kan ønske. (paa slottet) er der en stor Bibliotheks-Sal, samt et formeligt Conditori, hvor man uden Videre kan bestille alt til Faget Henhørende. Schack.302. “direkte Aktion” med Generalstrike og alt til Faget henhørende. NatTid. 23/81920.Aft.3.sp.1.    i forb. m. præp. af, dels i udtr., der betegner en persons fag i modsætn. til andre fag: Han er af Fag Naturforsker (dvs.: hans fag er naturvidenskab). Goldschm.BlS.II.121. dels m. kvalitativ bet. i det attrib. udtr. af faget (sjældnere: fag), som tilhører ell. er særlig uddannet i et vist fag (mods. de ikke faglig uddannede). Mere end hundrede Aar før det første Teater blev bygget, havde der i England været Skuespillere af Fag. Brandes.VIII.114. Jeg er ikke Tjener af Faget. Christmas.L.1. især i forb. mænd ell. folk af faget: Dilettanter saavelsom . . Mænd af Faget. Heib.Pros. IX.133. Hauch.VI.186. jeg henstiller det til de Kyndige, Folk af Faget. Kierk.XIV. 128. Bøgh.III.164.1.1 (jf. bl.a. Bjælke- S, Hus-, Hælde-, Pille-, Skraa-, Tømmerfag 1 ).    tag og fag. (tropperne) maatte forsiunes med saa kaldede Tag og Fag, eller Huus-Lye. Slange.ChrIV.602.   1.2 (jf. Vinduesfag ).    et fag vinduer ell. gardiner. afpassede (gardin) Fag. 1933.(se u. afpasse S ). Enkeltfag 2.50. Halvandet Fag 5.00 .. Mørklægningsrullegardiner. Pol.10/4 1940.16.sp.4.    et tofags, trefags vindue. sad jeg da i min Stol og saa mod Trefagsvinduet. Kidde.(NJeppesen.HK.88). Jeg kan tydeligt huske det trefags Vindue. TomKrist.EA.82.   1.3 (jf. (ogs.) Bue- S, Sejlfag ). et Altar .. som bestaar af 48 Fag eller Afdeelinger i hvilke ere Billeder 3 og 3 under hverandre. Borrebye.TF.186.    (væv.) åbning mellem kædetrådene ell. gruppering af dem (jf. Over-, Underfag og Vævefag, -skel ). Manufact.(1872).159. OpfB.4 III.347.   2.2 (jf. bl.a. Arbejds- S, Hjælpe-, Lære-, Læse-, Natur-, Rolle-, Skole-, Studiefag ). *Hos mig blev det til Elskov. | For hende (: en skøge) var det Fag. TomKrist.F.84. de fleste af Nutidens Gartnere over 45 Aar har antagelig “arbejdet paa Faget” et eller flere Aar i Udlandet. DanmK1940.V.13. Paa Stadion i København afholdes “Fagenes Fest” med Idrætskonkurrencer mellem forskellige Fag og Arbejdergrupper. AvisAarb.1940.71. snakke fag, (jf. snakke skib / Skib 1.3 ). De havde snakket Fag, og han havde lige sagt, at en vis Professor var Idiot. Sønderby.MJ.59. Folk, som kommer sammen for at snakke Fag. Soya.FH.90. talk shop (da.:) snakke fag; snakke forretning. EngDaO.(1964).1127.    alt til faget henhørende. H. Dutriez, fransk Hattemager .. anbefaler sig med Alt til Faget henhørende. FolketsAvis.10/1 1866.3.sp.3. Sadelmager .. anbefaler sig med alt til Faget henhørende. Sjællands-Posten.4/6 1891.1.sp.1.    af fag(et). Er jeg end ikke Taler af Fag (1907: ulærd i Tale) , saa mangler jeg dog ikke Kundskab. 2Cor.11.6(1948).   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 4, udkommet 1922.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
Fag-
  Fag-, i ssgr. [ˈfaɋ-] ( Fags-. se u. faglærd samt Fagsmester). i alm. (hvor ikke andet bemærkes) af Fag 2.2, der ogs. foreligger i ikke ndf. anførte ssgr. (især Skriftsprog eller litterært påvirket talesprog) som Fag-dannelse (MO. Hørup.III.71), -dannet (VortHj.III2.5. jf. u. -mand), -kundskab, -lærer(inde), -ord (Brandes.II. 423), -studium, -uddannelse, -uddannet, -udtryk ofl. (mods. Amatør-, jf. Erhvervs- S ) i personbetegnelser. fx. (se ogs. -politiker S ) Fag-diplomat (B.T.12/1 1946.6.sp.3. han var Fagdiplomat uden politisk Farve. GadsMag.1948.7), -filosof (Soya.AaH.52), -fotograf (Haandv.28. Krak.1950.II.2518), -historiker (Tilsk.1928.II.300. NationaløkonTidsskr.1951.199), -jurist (Rigsdagst.F.1951/52.3362), -kemiker (FolketsAvis.2/10 1866.1.sp.4), -musiker (HPanumB.Musikleks.2 (1940).5.109), -psykolog (JyllP.3/9 1939.5.sp.1), -stenograf (Sal.XVI.688), -økonom (NationaløkonTidsskr.1937.141).   
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 4, udkommet 1922.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning
Fags-
Fags-, i ssgr. se Fag-.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 4, udkommet 1922.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag