-dags, adv. se fx. efter-, gammel-, halv- S, hel- S, herefter-, silde-, tidligdags samt her-, hid-, nutildags.

  Dag, en. [da^?, højtid. da^?ɋ] man siger ù-rìgtig . . dá for dâg.Høysg.AG.120. best. f. gen. -ens ell. (nu kun dial.) -sens (se ndf. u. bet. 2.2). flt. -e ell. (nu kun dial.) -er (Holb.Paars.79. sa.Bars.I.1. Thorsen.74. Feilb.I.170). (æda. dagh, oldn. dagr, urnord. (som propr.) dagaR, eng. day, ty. tag, got. dags   grundbet. vist “den lyse del af døgnet” (bet. 1)) A. om tiden. 1) tiden mellem solens op- og nedgang (mods. Nat); naturlig dag.     1.1) i al alm. Saalænge Jorden staaer, skal Sæd og Høst, og Frost og Hede, og Sommer og Vinter, og Dag og Nat ikke aflade. 1Mos.8.22. *Dagene længes, Vinteren strenges.Brors.295. *Natten er for Kiærlighed, | Dagen for Bedrifter!Oehl.F.90. *Ingen kjender Dagen før Solen gaaer ned.Ing.RSE.VII.249. hver Dag har sin Aften.Kierk.V.128. I Oktober ere Dagene korte.Tops.II.357.   i forb. m. adj., der angiver vejrliget. han sad i sit Telts Dør, der Dagen var hed.1Mos.18.1. *Er Dagen klar og skyfri . . | Min Hjemstavns hvide Klipper | Heel grant man øine kan.Winth. HF.83. Det var en fugtig og taaget Dag. Bang.S.80.    efter præp. paa i udtr., der nærmere bestemmer et tidspunkt inden for denne tid. det er høit (nu: højt op) pâ dagen.Moth.D8. (til) langt ud (nu hellere: op) pâ dagen.smst.7. vAph.(1764). (i Westphalen) har mand hver Time paa Dagen Snacke-Forsamlinger.Holb.GW.I.2. det er endnu tidligt paa dagen ┆ midt paa dagen ┆ sent paa dagen ┆ ogs.: Opad Dagen var Ilden slukket.HCAnd.III.23.      i forsk. forb. m. Nat. deres Grundanskuelser er saa forskellige som Nat og Dag.JPJac.II.293. nat og dag ell. dag og nat. 1. om dagen og om natten; hele døgnet; hele tiden; uafladelig. (han) læser Dag og Nat politiske Bøger.Holb.Kandst.I.2. *Paa vort Eget Nat og Dag | Stirre vi med Velbehag.Grundtv. SS.I.625. jf.: *Klynke og klage, | Nætter og Dage.smst.239. 2. (nu sj.)  springknap, St.Pedersurt, Parietaria officinalisL. JTusch. 160. kun i formen dag og nat: Moth.Conv. D1. vAph.(1759). Viborg.Pl.(1793).203. ogs. om kostblomstret fuglemælk, Ornithogalum umbellatum L. OrdbS.  gøre (ell. forvandle) nat(ten) til dag, især overf.: være oppe om natten; tilbringe natten m. arbejde ell. især m. forlystelser, udsvævelser olgn. Meener din Slyngel, at det er sunt at føre et u-ordentlig Levnet, og giøre Nat til Dag? Holb.Masc.II.3. ogs.: Ingen Ting er jo skammeligere end at giøre Nat til Dag og Dag til Nat (dvs.: sove om dagen).smst. e. br.   talem. saa god som dagen er lang, meget god af sig; ejegod. Holb.Masc. III.3. *Hun er saa god og kjærlig, som Dagen er lang.Aarestr.85. Winth.II.181. Drachm.SH.66. jf.: *Du er saa klog, som dag er lang | Midt i den blide Sommer. Cit. beg. af 18. aarh. (Thott4°1525.281). (en kone) liflig saa lang Dagen er.Kierk.V.11. om hun havde været . . arrig saa lang Dagen var.smst.VI.367. † hand fylder sig sâ lang som dagen er.Moth.D9.    1.2) m. overgang til bet. 8.1, idet der særlig tænkes paa det lys, som dagen bringer. Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat.1Mos.1.5. bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen helder.Luc.24.29. *I Østen sølvblaae Dagen smiler.Thaar.PB.14. i Morgen, saa tidlig som det bliver Dag, kan vi reise. PAHeib.Sk.II.121. *Den signede Dag med Fryd vi seer | Af Havet til os opkomme. Grundtv.SS.I.57. PalM.U.353. *Hen over Byens Tage glide | De sidste Smil, de hendøende Rester | Af Dagen og Solen. Drachm.I.109. han stod op før dag ┆    højlys dag, se højlys.   i forb. dagens lys. *Saa reen som Dagens Lys er hendes muntre Siæl.Ew.(1914).I.149. *hvis en Tomme kun hans Fod nu veg, | Da aldrig meer han Dagens Lys vil skue.Hauch. SD.II.75. Det er maaskee at beklage, at hans Skrifter ikke kom for Dagens Lys (dvs.: blev offentliggjort).Kierk.VI.263.   se da gens lys, blive født. paa dette Sted havde han først seet Dagens Lys.Hauch.III.258. FDahl.Jur.Profiler.(1920).145. jf. FruHeib. B.I.7.    1.3) om tiden ml. solens op- og nedgang, som den tid, da menneskene færdes og er i virksomhed. Det kostede mig meget Arbeyde og mangen Dag, inden alle disse Ting finge deres rette Skik.Robinson.I.96. Det havde været en travl Dag for den nye Borgherre.Ing.PO.II.219. *Dag er ei saa travl og lang, | Aftenstund dog kommer.sa.RSE.VII.243. Rundtom gik Dagen sin Gang.Bang.T.217. (han) var ikke bange for at gøre sin Dag med fra Sol stod op til Sol gik ned.AndNx.PE.I.110.   bære dagens byrde og hede, se u. I. Byrde.     ordspr. i morgen er der atter en dag olgn. (dvs.: hvad der ikke kan naas i dag, kan der blive lejlighed til at udrette i morgen). Moth.D12. Mau.II.39. Hauch.LDR. 155. Winth.VI.199 (jf. u. atter 3.1, Atterdag). jf.: der kommer en Dag efter denne. Biehl.DQ.II.12. i Morgen er ogsaa en Dag. Oehl.XXVI.27. Ing.PO.II.195.    1.4) (billedl. og overf.; især poet.) om et tidsrum, der sammenlignes med en dag. Mig bør at giøre hans Gierninger, som mig har udsendt, saalænge det er Dag; Natten kommer, da ingen kan arbeide.Joh.9.4. Den nye lykkeligere Dag i Norden var begyndt.Ing.PO. II.318. den signede Dag (var) allerede ved at afløse Vantroens lange Nat, som i det meste af hans Levetid havde ruget over Landet.HBegtr.DF.II.23.   spec. om et menneskes levetid og virksomhed. *naar min Dag nu snart er tilende.Winth.I.222. (Poul Møllers) sidste Aar var en virksom Aftenhvile efter en travl Dag.VilhAnd.PM. II.281.   livet og dagen, (sj.) hele levetiden. Pigen har . . Livet og Dagen for sig (dvs.: hendes fremtid kan forme sig paa forsk. maade), hvilket er allerkjereste. Kierk.VI.402.   (jf. bet. 1.2). *Vor Nat er svunden | For Naadens lyse Dag.Brors.265. 2) tidsrum, der foruden tiden ml. solens op- og nedgang ogsaa omfatter natten ell. en del deraf (ved paavirkning af fremmede spr., især lat. dies; i æda. og oldn. regnedes efter “nætter”)     2.1) i al alm. I vide hverken Dag eller Time, paa hvilken Menneskens Søn kommer.Matth.25.13 (jf. Ing.PO.II.297). hvo der haver sluttet 10 Dagers Stilstand, holdes derunder ogsaa at have befattet Nætterne.Holb.NF.I.230. Jøderne regnede den nye Dag fra den forrige Soels Nedgang.Mynst.Bispepr.(1852). 41. *Tre Dages Fest gaaer denne Nat (dvs.: i nat) til Ende.PalM.II.148. Dagen til min Afsked fra det Wexschallske Hus kom.FruHeib.EtLiv.I.179. det var Dagen før Sabbaten (Chr.VI: det var for - sabbaten).2Makk.8.26. det Værk, der i Dage havde været hendes kjæreste Tanke.Pont. M.185. rejsen tager 3 dage ┆ han kommer om to dage ┆    denne dag, dagen i dag. Derfor æde Israels Børn ikke den Spændesene, som er paa Hofteskaalen, indtil denne Dag.1Mos.32.32. *Men denne Dag! hvor stoer? – endnu den allerstørste!Ew.(1914).I.170. jf.: han raadede . . til, at man endnu ikke denne Dag afgiorde Valget, men først den følgende Dag.Molb.DH.II.70. (sj.:) Dit Venskab har været mig dyrt i denne Dag.EdgHøyer. R.44.   den yderste dag, se yderst    otte dage, en uge. fjorten dage, to uger. Til Herrets- Birke- og Bye-ting givis . . 8 Dagis Varsel.DL.1–4–7. *over Tiden nu det er alt otte Dage, | Som du mig lovede at komme her tilbage.Wess.3. Fjorten Dage i Jylland.Blich.III.259. *I otte Dage stræbte jeg at naae mit søde Maal.Winth.VI.243. i disse otte Dage (tilbragte jeg) hele Natten paa mit eensomme Kammer med at øve mig.Gylb.(1849).IX. 160. han bliver her i otte dage, en fjorten dages tid ┆ i dag otte dage, (paa) mandag otte dage, om en uge regnet fra i dag, fra næste mandag. I Dag otte Dage kommer jeg og henter hende.SvGrundtv. FÆ.I.194. Idag fjorten Dage rejser han paa Landet.Nans.JD.199. i dag, i søndags for otte dage siden, en uge tilbage i tiden regnet fra i dag, fra i søndags. i dag for otte dage siden var jeg i teatret ┆ † i sa. bet. i dag otte dage, i søndags otte dage: Idag otte Dage blev jeg mod min Tanke og Villie forhindret.Gram.Breve.10. du sad paa Hønseburet i Søndags otte Dage. Ing.LB.I.38.   ordspr. hver dag har nok i sin plage (efter Matth.6.34). Moth.D12. jf. Mau.1205.    2.2) i nogle forb., der især bruges adverbielt.   alle dage, hver dag, se II. al 4.1.    anden dagen, se u. anden 1.1 og 1.3.   en dag, (dagl.) engang. Moth. D6. En Pige . . havde en Dag været i Kirke og gik paa Hjemvejen igennem en Skov.ISimesen.Folkeeventyr.(1916).27. min cykel har en dag staaet hele natten paa gaden ┆     en skøn (skønne), smuk dag, se skøn, smuk     forleden dag, se forleden   hver dag, daglig. Vi kand vente bemældte Skib hver Dag og Stund.Gram.Breve.243. hver Dag blev hun mig kjærere, og hver Dag fik jeg mere Deel i hendes Fortrolighed.Gylb. (1849).IX.166. see, hvad jeg nu har fundet, det finder man ikke hver Dag paa Landeveien.HCAnd.VI.251. i sa. bet. (dial.) hver dagsens dag. Hver Davsens Dag, naar Klokken havde slaaet tre.Aakj.VF. 136. Vejrup.KM.219. Feilb.IV.89. Thorsen. 86.     2.3) ugedag; dato. (man har) i disse Dage seet . . en gloende Drage over Roskild . . Jeg kand ikke tilbage kalde i min ihukommelse Dag og Datums erindrelse.Holb.Bars.II.8. *Jeg vil ei spørge om, hvad Dag vi skriver.PalM.IV. 298. hvad dag er det ell. har vi i dag? ┆  † sette dagen under (dvs.: tilføje dato under et brev olgn.). Moth.D10.     2.4)  især i best. f.: den (fra den talendes synspunkt) nærværende dag. Dagens Nyheder, navn paa et dagblad (1868 ff.). præsten oplæste dagens evangelium ┆    især i videre bet. om det nærværende øjeblik, nuet ell. den nærværende tid. Ved stedse at vilde sysselsætte sig med Dagens Anliggender, staaer man stor Fare for at blive en Døgnskribent. Rahb.Tilsk.1796.815. Ryggesløshed og Forførelse er Dagens Aand, Dagens Tone. smst.1798.503. (skuepladsen staar) i nøie Forbindelse med Dagen og Dagens Mennesker.Bagges.DV.XI.245. Den større Hob lader sig lede af Tidens Aand . . istemmer Dagens Tone.HGClaus.Præd.(1803).9. Fædrenes Tro, som er Massens og Dagens Tro.JPJacobs.Manes.I.48.   dagens børn (jf. u. Barn 1.4). 1Thes.5.5. Monrad.BV.24.    være dagens helt olgn., være den person, der paa en bestemt dag ell. i øjeblikket mest udmærker sig og samler opmærksomheden om sig. en fransk Theaterskiønhed, der . . var Dagens Gudinde.Rahb.Fort.II. 448. De er jo Dagens Mand – vi maa ha' noget om Dem (i avisen).JMagnus.E K.56. han var dagens helt ┆   leve for dagen (sj.: ud i dagen. EBrand.UB.242) olgn., leve uden at tænke paa ell. drage omsorg for fremtiden. Mau.I.115. jf.: Du er kun klog for Dagen – du ser ikke fremad. EBrand.M.185.    dag(en) og vej(en). 1. (vel af: have (lige) til dagen og vejen, (kun) have nok til øjeblikket (egl. vist om den, der gaar omkring og tigger). Fr.Skousbo.EnSamfundsfjende.(1911).108) det nødtørftigste udkomme. Mau.1206. Grundtv. Snorre.III.367. det grove, materielle Arbejde for Dag og Vej.Schand.UM.114. et Par fatti'e Bøkere, som ikke har annet end Da'en og Vejen.VillHans.NT.46. jf.: Det var Mennesker, der tilsyneladende var tilfredse med deres Kaar, og som tog Dagen og Vejen, hvor den faldt.HomoS. F.155. 2. det nærværende; nuet; øjeblikket. (vi ejer ikke) en Øre ud over, hvad Dag og Vej bringer.Schand.O.II.341. det sorgfrie (liv) lod hende gaa op i Dagens og Vejens Smaasysler.sa.SF.226. Folks Domme var for Dagen og Vejen.KLars.MH.163. jf.: *Giv Tid! Vi har Dagen og Veien for os.Hrz.XI.6. FrGrundtv.LK.70. m. overgang til foreg. bet.: Befolkningsklasser, som i Forvejen kan have haardt nok ved at klare Dagen og Vejen.NatTid.²/₉ 1917.M.3.sp.1. Tilsk.1918.II.533.   dagens orden. 1. (nu næppe br.) d. s. s. Dagsorden. (nogle) catholske Gejstlige (tog) Ordet med saadan Hæftighed, at Præsidenten . . fandt det raadeligst at gaae over til Dagens Orden.Nyerup.Levnet.77. 2. i udtr. høre til ell. (nu næppe br.) være dagens orden, være ganske almindelig og gængs; ogs. (nu næppe br.): være paa mode; være alm. yndet. Heibergs Vaudeviller vare Dagens Orden.Oehl.Er.IV.141. Det var et af hine Kaffehuse, hvori Tobaksrygning hører til Dagens Orden.Hauch.VII.50. Kierk.I.314. i Kjøbstæderne (hørte) Kassemangel til Dagens Orden.Goldschm.III.28. Alt dette er ikke mærkeligt – det hører til Dagens Orden.Blækspr.1911.21.      i dagens anledning, se Anledning 2.1.   dags dato, se Dato   til dags, se u. bet. 7.10.     2.5) m. en tilføjet bestemmelse, der karakteriserer en bestemt dag m. h. t., hvad der sker paa den, ell. angiver, hvordan den forløber for en m. h. t. oplevelser, glæde, sorg osv. (jf. bet. 4.4). Gud, som bønhørte mig paa min Nøds Dag.1Mos.35.3. den Onde skulde spares til Ulykkens Dag, skulde føres frem til Vredens Dag.Job.21.30. *(jeg) som seer kun sorte Dage, | Og sorte haver lagt tilbage.Wess.255. hans Manddom . . fulgte som en god Dag paa en skiøn Morgenrøde.Mall.KF.34. *Saa skal vi i Skoven? en herlig Sag! | Skovtouren er min bedste Dag.Oehl.SH.12. *Dands, lille Barn, paa Moders Skjød! | En deilig Dag er oprunden.Ing.RSE.VII.231. en ond Dag (jf. 2.2: en skøn dag), saa sker det, at Barnet rejser ad Helvede til.VBeck.LK.I.180. han havde en af sine store dage, hvor han i sin fuldskab slog alt i stykker ┆ der kommer en regnskabets, en gengældelsens dag ┆ dommens dag, se u. Dom   en glad dag. *Kaster i min (dvs.: marionetspillerens) Hat paa den glade Dag (dvs.: den dag, I morer jer i skoven)!Oehl.SH.33. Unddrag dig ikke fra en glad (Chr.VI: god) Dag.Sir.14.14. især i udtr. som gøre sig en glad dag: hvorfor skulde ikke Fattigfolk ha sig en glad Dag?Gravl.Øen.10. (de) gør sig en god Dag og en glad Aften, fordi de har tjent Penge ved Krigen. VilhAnd.N.36(jf.ndf.).    god, heldig dag ell. ond, uheldig dag olgn., spec.: 1. om ugedag ell. dag i aaret, der if. folketroen regnes for at bringe lykke ell. ulykke. de holdte (d. 17. februar) for en ond Dag. Holb.DH.I.803. hvad vil det sige . . lykkelige og ulykkelige Dage.sa.Bars.III.5. Arlaud.524. Sal.²V.414. 2. (nu næppe br.) dag, da man er fri for ell. har anfald af en sygdom, især feber. naar Febren intermitterer, regne (de syge) gode og onde Dage.Holb.MTkr.111. 3. (nu især dial.) dag, da man er i sit gode ell. onde lune. VSO. Feilb. 4. dag, hvor man er heldig (uheldig) med det, man foretager sig. cyklisten havde ingen god dag, han tabte i alle løbene ┆    Tycho Brahes dag, se Tycho   give en god dag (opr. hilseformel, oldn. ek gef yðr góðan dag) iron.: ikke bryde sig om; ikke regne for noget; blæse et stykke. Helt.Poet.150. Jeg gik . . igiennem Skove og Ørkener uden Reyse-Kamerater, thi, som jeg havde intet, saa gav jeg Røvere en god Dag.Overs. afHolbLevned.54.² (han) hyldede Olav Tryggesøn, men gav ham siden en god Dag. Grundtv.Snorre.II.147. Blich.D.I.155. Giv eders Onkel en god Dag, og bliv hos os. Heib.Poet.XI.203. når der røres ved Nils Ebbesen . . bliver man part i sagen og giver videnskaben en god dag.ADJørg. IV.136. Pont.M.70. Saa kan du jo snart blive Kaa'l og gi' en god Dag i Hjordkjæppen.Aakj.VB.158. jf.: Du skal have en god Dag (dvs.: nej, mange tak).Holb.Stu. I.11. ogs.: give en god dag og en glad (ell. lang. Feilb.) aften. Schand.SB.304. Drachm.FÆ.135. bryde sig en god dag om, (nu l. br.) d. s. s. give en god dag. Ing.EM.III.122. Hrz.VIII.41. † en god dag, som nægtende udtr.: slet ikke; aldeles ikke (jf. god morgen). *Stammer du ned fra de mægtige Froder, | Du som har slig en ukongelig Siel? | Du giør en god Dag.Storm.SD.164. De spurgte mig, om jeg kunde kjende den Soldat . . “En god Dag kan jeg . . det er kun Katten, der kan se i Mørke.”Blich.II.271. Tage (halstørklædet) af? Naar jeg har havt den Uleilighed med at faae det til at sidde! Ja, det gjør jeg en god Dag.Hrz.XVI.258. Gylb.XII.251. m. tilføjet ikke: (han) havde en god Dag ikke glemt, hvorlunde Asmund . . bankede hans Gaards - Karle. Grundtv.Snorre.II.274. sa.Saxo.III.61.    god dag ell. goddag [goˈda^?; højtid. -ˈda^?ɋ; dagl. ogs. gda^?, da^?] (oldn. góðan dag; egl.: give, byde (nogen) en god dag) alm. hilsen, naar man mødes om dagen. gôd dàg siger skalke om aftenen.Moth.D12. Gudsfred i Huset og god Dag, min gode Siæle-Sørger! Nysted.Rhetor.22. *(fuglene) synge: Godmorgen! de synge: Goddag!Ing.RSE.VII.236. *Naar Godtfolk mødes, de hilse: God Dag. Kaalund.238. *Goddag, goddag, min Pige! | Her har Du mig igjen.ARecke.25. “G'da! Hvor staar det til?” – “Tak, godt, sæt Dig ned.”EBrand.GG.43. “God Dag Bedstefaer! . .” – “Da' Miss – – Da' Bobbemand.”Esm.II.232. “goddag!” – “økseskaft”, se Økseskaft. † (ønske, hilse) en god dag: “Jeg kommer, Min Herre, for at hilse jer en god Dag” . . “jeg hilser dig en god Dag igien.”KomGrønneg.II.45. “Ønsked du mig icke en god Dag.” – “Jo.” – “Nu vel, god Dag igien, siger jeg dig.”smst.46.     2.6) (i forb. m. gen. ell. et ejendoms-pron.) i udtr., der betegner, at en dag er indviet til en ell. bestemt til særlig oplevelse ell. handling for en olgn. vee dem! thi deres Dag er kommen, deres Hjemsøgelses Tid.Jer.50.27. Folket vil drage dem til Ansvar, Folket vil faa sin Dag.Bang.T.82.   (spec.) dag, paa hvilken en helgens minde fejres; dag, der har navn efter en helgen. St. Vitus' Dag 15. Juni. Ottosen.VH.I.197. jf. Allehelgensdag, St. Hansdag osv. jf.: Nu er (Mikkelsdag) ikke mere nogen “Dag”, hverken i den ældre Betydning af Helligdag eller i den topmoderne af Indsamlingsdag.Nat Tid.²⁸/₉1920.Aft.5.sp.2.   (bibl. og relig.) om dag ell. tid, da gud kommer til syne (især for at holde dom); ofte i forb. Herrens dag. den Herre Zebaoths Dag skal komme over hver Hovmodig.Es.2.12. stor er Herrens Dag og saare forfærdelig.Joel.2.11. 1Cor.1.8. Herrens Dag kommer som en Tyv om Natten.1Thes.5.2.   Herrens dag ell. (sjældnere) Vorherres dag (efter lat. dies Dominica; relig.) søndag. *Vær velkommen, Herrens Dag.Grundtv.SS.III.3. TroelsL.³XIII.103. jf.: *Søndag er vor Herres Dag.Grundtv.SS.III.3. sønnens dag, nens dag, (l. br.) omtydning af Søndag (jf. Sal.²V.414). SalmHj.401.1.   (nu kun bibl.) om fødsels- ell. navnedag. det er hans dàg i dàg.Moth.D8. Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag (Chr.VI: fødsels-dag).Job.3.1. 3) (fagl.) 24 timer; døgn; især i forb. som astronomisk dag, (astr.) den tid, hvori jorden drejer sig een gang om sin akse; stjernedag. Scheller.MarO. borgerlig dag, tiden fra midnat til midnat (jf. u. borgerlig 2 slutn.). i den borgerlige Dag adskiller vi fire Dagstider, Morgen, Middag, Aften og Midnat.Sal.²V.411. 4) i flt. som betegnelse for en kortere ell. længere periode.     4.1) (bibl. og ) især i best. f.: om tiden i alm. saa længe Dagene vare. Ps.93.5. Gud har dog selv fra Dagenes Begyndelse deelt Tiden.Kierk.V.135. indtil Dagenes Ende.CSPet.Litt.I.593. (især jy.:) En gammel Kanapé, som før i Dage . . havde tjent til Seng.Thuborg.A.15. OrdbS.    4.2) i udtr., der betegner en   vis forbigangen, nærværende ell. kommende tid (jf. bet. 4.3). de forrige Dage, som have været før dig. 5Mos.4.32. i de sidste Dage skulle vanskelige Tider indtræffe.2Tim.3.1. i ældre Dage (nu hellere: tid) optog (parterret) næsten hele Gulvet.Heib.Pros.VI.201. i vore Fædres Dage (1819: Tiid).Matth.23. 30(1907).   (i) disse dage, (i) de nærværende dage; nærværende dag tillige med de følgende ell. især de nærmest foregaaende dage. skal det være vist med det Skib, mand i disse Dage har seet i Maanen. Holb.Bars.II.8. disse dage har været rige paa begivenheder ┆ det bliver i disse dage tre aar siden ┆ (nu næppe br.:) Tiden (dvs.: i skuespillet) er i disse (dvs.: vore) Dage.HC And.X.234.    i de dage olgn., dengang; paa den tid. det begav sig i de Dage, at en Befaling udgik fra Keiser Augustus. Luc.2.1. “I har engang imod min Villie lovet mig bort til Hans Frandsen.” – “Ja det var i de Dage.”Holb.Jean.IV.8. PAHeib. Sk.III.39. *vemodig mindes jeg de Dage, | Da dit Hjerte slog for mig.Lund.ED.119. Vor Tid vilde vrage Meget . . hvormed hine Dage toge tiltakke.Gylb.TT.283. det er af de dage, (nu især jy.) nu er det forbi; nu er forholdene anderledes. Moth.D7. lad dem føre an, som er raske til Beens . . det er af de Dage med mig gamle Stymper.Grundtv.Snorre.II.334. OrdbS.   en af dagene († i en af dagene), en af de førstkommende dage; med det første. jeg venter ellers en hoben Baand hiem fra Holland i en af Dagene.Holb.Vgs.I.4. (pensionatsværtinden) vidste, at Betegnelsen “en af Dagene” var en af de mest upaalidelige Tidsangivelser, der existerede.CMøll.M. III.87. AndNx.DM.20. vi venter ham en af dagene ┆ jf. Feilb.IV.89.   gamle dage, tidligere tid, dels om oldtid osv. i mods. til nutiden, dels om en tidligere periode i nulevende menneskers liv (jf. Gammeldage). Comoedier og lystige Romaner skrevne af . . de habileste og største Mænd udi gamle Dage.Holb.JJBet.a3^r. Kold-Kiøcken, som var Mode i gamle Dage.Klevenf.RJ. 45. det, man kalder de gamle Dage, var just Menneskeslægtens unge Dage.Ørst.II. 143. *I, gamle, gamle | Hensvundne Dage. Oehl.L.I.22. *I gamle Dage det var engang, | at Danske Folk var i Kongetrang.Grundtv. (Køster.100DanskeSange.(1865).100). *Udrundne er de gamle Dage, | Som Floder i det store Hav.sa.SS.IV.362. *i de saakaldte gode gamle Dage.Kaalund.255. i gamle Dage, det vil sige for en 20-30 Aar siden.KLars.MH.216.   vore dage, den nulevende slægts levetid. Skibene vare smaa, (som vore Dages Jagter).Molb.DH.II.319. Man duellerer jo dog ikke i vore Dage. Drachm.UB.121.   nu om dage, se u. bet. 7.8.    4.3)  i udtr., der betegner et tidsrums varighed. Dagene, som Salomo var Konge . . vare 40 Aar.1Kg.11.42. *I Haraldsted sad Hertug Knud | I Julefestens Dage. Grundtv.PS.I.134. *Barne - Livets favre Dage.sa.SS.III.64. PalM.II.74. *i Falbeladernes og Bukkelhaarets Dage.Drachm. PT.78.   efter gen. af et personnavn til betegnelse af en periode, der er præget af en bestemt persons virksomhed. fra Johannes den Døbers Dage indtil nu.Matth.11.12. de store Valdemarers Dage.Ing.EM.I.193. *Det var en Aften paa Tivoli | Endnu i Carstensens Dage (dvs.: medens C. havde ledelsen).Bøgh.II.185.   alle dage (sj. alle dagene. Jer.33.18). 1. den tid, hvori verden skal bestaa. *Til alle Dages Ende.Grundtv. SS.III.30. talem. (nu l. br.): alle dages aften er endnu ikke kommen (dvs.: enden er ikke endda; det kan blive godt endnu). Mau. I.10. 2. til enhver tid; bestandig; altid. see, jeg er med Eder alle Dage, indtil Verdens Ende.Matth.28.20. *O Jesus, styrk du mig | I Troen alle Dage (Brors.126: O lad mig, Jesu! mig i Troen daglig øve)! SalmHus.789.6. Som det alledage har været betragtet som en Dyd . . at elske sit Hjem i snævrere Forstand.Tilsk.1914.II. 386. alt, hvad der vedkom Bogtryk, havde alle Dage mægtigt interesseret mig.ChKjerulf.GU.128. han har alle dage været en slubbert ┆  3. (nu især dial.) i alle tilfælde; i det mindste. VSO. jeg (er) alle Dage lige saa mægtig, som min Broder.Grundtv. Snorre.III.123 smst.I.47. Feilb.IV.XXXII. 4. hver dag, se u. II. al 4.1; jf. u. bet. 2.2.    4.4) m. en tilføjet bestemmelse, der karakteriserer et tidsrum m. h. t., hvad der sker deri, ell. angiver, hvordan det forløber for en m. h. t. oplevelser, glæde, sorg osv. (jf. bet. 2.5). græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage?Job.30.25. paa sin gamle Alder nyder (man) magelige Dage.NKBred.Luc.16. Seer! imedens det endnu er Tid at see, og førend de onde Dage komme, i hvilke vi virkeligen vil savne Skovene.OeconT. V.30. *i Sorgs og Sygdoms Dage | Føles dobbelt hendes Værd.Rahb.PoetF.I.57. Livet bragte ham tunge Dage.HCAnd.XI. 81. Selv Landmændene havde udmærkede Dage.Brandes.IX.463.   gode dage. 1. medgang; lykke; sorgløst liv; især i forb. have gode dage, leve godt (spec. m. h. t. mad og drikke). *Ingen paa sin Styrke bygge, | Mens han gode Dage har.Salm Hus.196.1. Den Slyngel har alt for gode Dage her i Huset.Holb.Masc.I.11. hun fik Tilbud at blive paa Slottet og have gode Dage.HCAnd.V.348. Kierk.VII.175. jf.: Du kunde komme paa Gaarden! der er gode Dage og en herlig Levemaade.Blich.I.37. ordspr. der skal stærke ben til at bære gode dage, se u. I. Ben 3.3. 2. † vellevned. overflødige Kiød-Rætter og utallige Kraft-Supper er det, som Almuen kalder gode Dage.Eilsch.Philhist.8.   bedre dage, se u. I. bedre 1.3.   have sine kronede dage, se krone.     4.5) levetid; levedage. Ær din Fader og din Moder, paa det dine Dage kunne forlænges i Landet.2Mos.20. 12. Et Menneskes Dage ere som Græs. Ps.103.15. Holb.Hex.I.8. *Vore Dage | Løbe fage | Som en Piil i Luften frem.Stub.44. hun vil nu ende sine Dage som en from Nonne.Ing.PO.I.27. PalM.VIII.222.    i udtr. mæt af dage, livstræt. Isaak opgav Aanden . . gammel og mæt af Dage.1Mos. 35.29. Ew.II.173. *mæt af Dage og Møje | Han gaaer til den evige Ro.Blich.D.II. 86. Hendes gamle Moder er nu apoplektisk og mæt af Dage.Schand.AE.319. jf.: *Min Bedstemoder er blind af Dage.Ing. VSt.24.     den gamle af dage, (jf. af 17.1; bibl.) gud. *end lever den gamle af Dage.Grundtv.PS.VII.43. Hauch.MfU.265. det (er) vor Trøst, at vi endnu tør bygge paa den Gamle af Dage.SdjySold.91.   hans dage er talte, se tælle.   i talespr. især i udtr. (i) mine (osv.) dage, (i) alle mine dage. Har du ikke i alle dine Dage skuldet gjøre nogen Narrestreger.PAHeib.Sk. II.352. Den Smule Godt, jeg har gjort i mine Dage.CBernh.VII.134. Han havde baade levet længe og været en dygtig Karl i sine Dage.SvGrundtv.FÆ.I.124. *Hun raabte med stor Klage: | I alle mine Dage, | Ja alle mine Dage | Stor Nød jeg lide maa! Viserudg.afPOBoisen.(1850). 270. han har alle sine dage været en dovenkrop ┆ i sætn. m. nægtende mening: nogensinde. Har mand i sin dage seet saadan et Puds? KomGrønneg.I.176. jeg svær paa, at jeg icke skal søge Seng med dig mine Dage meer.Holb.Jean.I.5. *Jeg blev kaldt Hans Pandekage! | Hvilken ærerørig Snak! | Aldrig jeg i mine Dage | Saadant i min Lomme stak.PMøll.I.114. (upers., sj.:) Her kan sandten aldrig gro Træer i sine Dage.Skjoldb.SM.15.    4.6) om afsnit af en (persons) levetid. gaae i Skole paa mine gamle Dage.Ew.VI.86. I yngre Dage (nu hellere: i mine yngre dage) var jeg en utrættelig Fodgiænger.Rahb.Fort.I.445. (du) har gjort mig Glæde i (nu: paa) mine gamle Dage.CBernh.II.25. forstyrre hans gamle Dages Ro.Goldschm.II.97. Brandes.X.576. (han samlede) paa sine ældre Dage en Del Smaahistorier.VVed. BB.362.    4.7) tilværelse; liv. dersom De elsker deres Gemal, og hans Dage ere Dem dyrebare, o saa hav Medynk med mig.Biehl.Cerv.LF.I.86. Rahb.E.I.383. jeg skulde pleie hende og vaage over hendes Dage.Hauch.IV.392.   nu kun i udtr.   tage af dage olgn. (oldn. taka af dǫgum) berøve livet; dræbe. hvis I omkommer eder, skal jeg med det samme Sverd ogsaa tage mig af Dage.Holb.Jean.II.1. *Hand derfor dig af Dage faaer, | Saa kand hand arve Penge.Falst.Juv.23. (de frygtede ikke) for at bringe Konger af Dage.Mall.SgH.690. *Han tog af Dage den kullede Greve, | Fri vilde han enten dø eller leve.Grundtv. PS.VI.235. Jeg fattede strax Mistanke om, at han var taget voldelig afdage.Blich. (1846).IV.237. han har taget sig selv af dage ┆  komme af dage, miste livet; dø. Moth.D10. *som jeg voxed og blev stor, | Kom Digterne af Dage.Bergs.(PHans.¹ II.601). han kom ulykkeligt af dage ┆ jf. Feilb.I.170.IV.89.    4.8) (bibl.) tid, da man skal dø; dødsstund (jf. bet. 2.6). Du er bleven skyldig . . saa at du bragte dine Dage til at nærme sig.Ez.22.4.  5) (opr. om fastsat dag til møde) forsamling af personer, der forhandler, vedtager love, fælder domme olgn. jeg agter det for det mindste, at jeg dømmes af eder, eller af en menneskelig dag (1819: Ret).1Cor.4.3(Chr.VI). nu næppe uden for ssgr. som Herre-, Land-, Rigsdag. 6) (opr. fastsat dag, inden hvilken noget skal udføres; uden for udtr. aar og dag foræld. og dial.) tidsfrist; henstand. vil (han) ikke høste sit Korn, (da skal de) legge hannem Dag for at høste.DL.3–13 –46(efterErLov.2.74). en Fuldmægtig skal fodre en Gjeld, og (maa) ingen Dag . . give.Høysg.S.21. bede om dag: Junge. MDL. FrGrundtv.LK.276. Feilb.I.171. IV.89.    have dag, vente sin dag, (nu kun dial.) om en frugtsommelig: vente sig. hun hàr dàg til nyâr.Moth.D9. VSO. Feilb.   aar og dag, se I. Aar 2.1.  7) i staaende forb. m. adv. og præp. (kun de vigtigste anv. er medtaget).    7.1) dagen derpaa, se derpaa.    7.2) dag for dag, for hver dag; med hver dag; daglig. Dag for Dag blir (Henrik) saa modig og saa forbandet fornemme.Holb.Masc.I.11. *Aar for Aar blev Hjertet sløvt, | Dag for Dag blev Øret døvt.Grundtv.SS.I.214. 2Sam.13.4 (Chr.VI: dag fra dag). JPJac.I.155.    7.3) i forb. m. fra   † dag fra dag, d. s. s. dag for dag. 1Krøn.16.23(Chr.VI; se ndf.). Folcket begynte ogsaa at tage til Dag fra Dag udi Tapperhed.Holb.Intr.I.55. Baade hun og Barnet blev Dag fra Dag svagere. JSneed.III.447. Grundtv.SS.III.398. Kierk. VII.112.    fra dag til dag, d. s. saadan maatte de gaa fra Dag til Dag.SvGrundtv. FÆ.I.148. Synger for Herren, alt Landet! bebuder fra Dag til Dag (Chr.VI: dag fra dag) hans Frelse.1Krøn.16.23.    fra dag til anden, (jf. u. anden 2.1) i den tid, der forløber mellem en dag og den næste dag; i løbet af meget kort tid. hvor hun havde været ung og smuk og frodig – og saa fra Dag til anden død.KLars.AH.20. smst. 15.    7.4) dag i dag, (sj.) dag efter dag. du (har) Dag i Dag utrættelig (vist os), hvad det var, der var værd at elske.JPJac.II. 408.      7.5) i dag. 1. paa denne dag; paa nærværende dag. Giv os i Dag vort daglige Brød!Matth.6.11. *Du aldrig bliver gift, hvis det i Dag ei skeer!Wess.3. *Imorgen til Armeen! idag til Favnetag! | Nu glemmer jeg Imorgen, og lever for Idag. Heib.Poet.IX.62. *Glæden er Jordens Gjest idag.Ing.RSE.VII.231. det kan være nok for i dag ┆ mødet er fastsat til i dag ┆  priserne er forhøjede fra i dag ┆ det har jeg aldrig vidst før i dag ┆ i dag for et Aar siden saae jeg hende første Gang. Kierk.VI.185. i dag otte dage osv., se ovf. u. bet. 2.1. † i Dag Morges (nu: i morges). Gram. Breve.169. 2.  i indirekte tale: om en dag i fortiden. en perlestukken (hue) som (bruden) i Dag bar.Pont.Muld.372. Idag var det saa varmt og stille, at Tine havde lukket op til begge Sider.Bang.T.42. Netop idag havde nogle af hendes Mands Venner . . været hos dem til Middag.PDrachm. K.90. smst.130. 3. (især mods. i morgen; jf. den dag i dag ndf.) i øjeblikket; for tiden. *om jeg i Dag end synes stærk at være, | Den Dag i Morgen læt min Styrke kand fortære.Helt.Poet.129. den ustadige Villen, som i Dag vælger hvad den i Morgen vil forkaste.Mynst.Betr.I.84. jf.: idag (dvs.: det ene øjeblik) var han . . venlig imod mig, imorgen (dvs.: det andet) var han vranten og bister.Wilst.D.I.140. ordspr.: i dag mig, i morgen dig (dvs.: ingen er sikker mod ulykke ell. død; jf. Sir. 38.23). Mau.1202a. Biehl.DQ.IV.300. opsæt ikke til i morgen, hvad du kan gøre i dag olgn. Oehl.XXVI.41. Schand.IF.164. jf.Mau.6587 samt: *Jeg sielden giør i Dag hvad giøres kan i Morgen.Bagges.Ep.303. i dag rød, i morgen død, se u. rød.    dagen i dag. 1. den dag, som nu er, ell. som lige er forløbet. dagen i dag har været anstrengende ┆ 2. (l. br.) d. s. s. den dag i dag 2. to utro Dronninger (lever) i Seklernes Hjærte . . Digtningens Dronninger Dagen i Dag.Jørg.YD.67.    den dag i dag. 1. (l. br.) d. s. s. dagen i dag 1. VSO. den Dag idags virkelige Trang.Kierk.VIII.266. 2. endnu i vore dage; endnu for øjeblikket. (jeg) er Pebersvend den Dag i Dag.PA Heib.Sk.III.160. Endnu den Dag i Dag er Jydernes Sprog en egen Mundart.Molb. DH.I.79. *Den Dag i Dag gaar Stridsmænd ud at myrde | det Barn, der kaldte sig den gode Hyrde.Jørg.BF.73. I de dybe, frugtbare Dale ved Gennesaret Sø gror den Dag idag en uhyre Mængde Tidsler. CKoch.JL.33. i sa. bet. ogs. (nu kun dial.): den dag, i dag er. Derfor tør jeg endnu den Dag i Dag er icke komme til Holland.Holb.Tyb.II.1. dog blev Kiødet paa det Stæd dødt og er saa endnu den Dag, i Dag er.Æreboe.23. Gylb.VIII.174. Blich. II.588. Hauch.II.21. Feilb.    7.6) dagen i gaar olgn., se (i) gaar.    7.7) i forb. m. i morgen (jf. u. bet. 7.5).     den dag i morgen (nu næppe br. den dag, i morgen kommer. Moth.D6). 1. dagen efter nærværende dag. Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.Matth.6.34. uden Tanke for den Dag i Morgen.JVJens.TL.27. 2. allerede i morgen; saa snart det igen bliver morgen. *Endnu den Dag imorgen til Danmark jeg gaaer.Oehl.HK.(1828).94. EBrand. Bes.68. Pengene kan De nu faa den Dag i Morgen.Esm.II.55.   i morgen den dag, (især dagl.) d. s. den dag i morgen 2. *Imorgen den Dag skal Brylluppet staae. Winth.II.204. Goldschm.VIII.133. Nu siger jeg ham op i Morgen den Dag.Jak Knu.F.213. Feilb. i indirekte tale (jf. i dag 2): der var stort Skyttelaug, det begyndte i Morgen den Dag og varede hele otte Dage.HCAnd.VII.211. I Morgen den Dag vilde han gaa til ham.Pont.LP.V.177.    7.8) i forb. m. om   om dagen. 1. (til bet. 1) medens det er dag. Herrens Sky var over Tabernaklet om Dagen.2Mos.40. 38. kand du icke sige mig . . hvor min Mand har sin gang om Dagen?Holb.Kandst. I.6. Det havde . . blæst stærkt om Dagen.Blich.III.258. mange dyr viser sig ikke om dagen ┆ 2. (til bet. 2) hver dag; pr. dag. en Dame, der har sexten Sind om Dagen.Holb.JJBet.a7^v. han kan tjene 30 kroner om dagen ┆   nu om dage ell. (l. br.) nu om dagen (Drachm.DJ.II.73) ell. (sj.) nu om dags (sa.FÆ.139), i vore dage; nu til dags (jf. u. bet. 4.2). Gram. (KSelskSkr.III.310). Blich.III.362. Hørup. III.252. Kampen for Tilværelsen foregaar under adskilligt skarpere Former nu om Dage end i Bedsteforældrenes Tid. VortHj.II1.15. Vejrup.KM.30.    7.9) dag paa dag, (sj.) den ene dag oven paa den anden; uden mellemliggende dage. (hun) gik ind paa at give de 3 Koncerter Dag paa Dag.CFHansen.Tournée-Minder.(1895). 10.    7.10) til dags, (nu kun dial.) til denne dag; hidtil. Zetlitz.(Rahb.LB.II.163). *Endnu til Dags holdt vi Livet hver.Kaalund. 22. Feilb.III.797.     her, hid, nu til dags, se her-, hid-, nutildags.   saa til dags (ogs. saatiddags. Feilb.III.752). (ænyd. d. s., jf. fsv. sua dax; nu kun dial.) paa den(ne) tid af dagen. Hvor kommer det, at jeg skal finde min Dør lugt saa til dags?KomGrønneg.I.215. Høysg.S.206. *Jeg seer, at det er saa til Dags, | At De til Bords skal gaae.Wess.163. Tode.S.98. Grundtv.Snorre.III.339. MO. jf.: det er nok snart saa Dags, at man skal til at flytte Bæster.Schack.32.    7.11) dag ud (og) dag ind (sj. dag ind og dag ud. Oehl.XIX. 248), den ene dag efter den anden; uophørlig. Bagges.L.I.175. Dag ud og Dag ind evigt at høre det Samme: det er dog altfor kjedeligt.Kierk.VIII.257. Dag ud, Dag ind bliver (der) løjet paa Prent over hele Jorden.Brandes.XII.295. B. om lyset. 8) (nu oftest opfattet som hørende u. bet. 1; i rigsspr. (uden for forb. klar(t) som dagen) især  ell. højtid.) det af solen frembragte lys; dagslys.     8.1) i al alm. Saa snart som . . Dagen begyndte at skinne (i bjerget), bleve alle Biergtroldene forvandlet til Steen. Holb.UHH.I.4. sa.Paars.179. At læse, skrive, – ved Lys, ved Dagen.Høysg.S.113. Huset har skiønne Hafver paa begge Sider og klar Dag rundt om.Klevenf.RJ.113. Trojel. I.64. en lang Gang, hvori Dagen ikke trængte ind.Hauch.VII.233. Jeg vil hellere gaae op paa mit eget Kammer . . Her skærer Dagen mig saa meget i Øinene, oppe hos mig falder Solen igjennem Træerne.CBernh.IX.87. Kvindernes . . brogede Hovedtørklæder lyste i Dagen.Jørg. RB.147. Tog man Øjnene fra Dybet, blev Gaardens Halvmørke til den lyseste Dag. AndNx.PE.III.2.   † se dagen (egl. komme til verden; jf. se dagens lys u. bet. 1.2) komme for dagen. *tre fiire Haandgevær . . | Der fra Dithmarske Kriig ej havde seet Dagen. Holb.Paars.305.    spec. om det over himmelhvælvingen udbredte lys. *Hand figted mens Dagen paa Himmelen var.Sort.HS.D4^r. (han skulde) lægge sig at hvile ud, til Dagen var af Himlen.Grundtv.Saxo.III. 216. Der var Dag paa Himlen, men halvmørkt var det.Schand.O.I.132. Feilb. jf.: *Saa Gud vi tjene her med Fred, | Til Dag gaar ned.SalmHj.502.4.    i sammenligninger. *Som Dagen lys, som Lillien trind.Heib.Poet.V.191. især: klar som dagen olgn., aabenbar; indlysende; soleklar. den Ret, der syntes os klar som Dagen. Ing.EF.VII.5. *“lad mig see Beviset | For, at du virkelig skal ind i Paradiset.” | “Det er jo klart som Dagen: | Jeg er jo død.”Heib.Poet.X.187. Hauch.SD.I.236. Kierk.VI.239. Drachm.UV.69. jf. besl. udtr. som: det (er) saa klart som den liuse Dag.KSelskSkr.I.287. Hrz.II.262. Meningen . . var tydelig, som den klare Dag. Bagges.NK.66. † (det syntes) mig klart som den kiære Dag.Ew.VI.84.    8.2) (nu l. br.) om dagslyset som faldende ind fra en vis side; om den side, hvorfra dagslyset falder ind. *giv Dag! (dvs.: staa ikke i lyset for mig). Wess.177. Han maae under Sygdommen ikke have Øynene vendte imod Dagen. OeconH.(1784).III.18. De færreste (billeder) have den rigtige Dag, Maleriet udfordrer.Bagges.L.II.275. jf.: Dürers Hus i Nürnberg, der . . for sin Tid slap en forholdsvis stor Mængde Dag ind.JVJens. A.II.52.    hverken se (ell. sanse) dag eller dør, (nu kun dial.) ikke se (ell. sanse) noget som helst. (jeg er) saa fortumlet i mit Hoved, at jeg sandser hverken Dag eller Dør.Holb.11J.V.5. sa.GW.I.1. Grundtv.Saxo.II.89. Feilb. (jf. u. bet. 8.1:) *Saa stærkt var dette Slag, | At han saae ikke Dag, | Og har ei siden seet' en.Wess. 136. 9)  lys; skin; klarhed.    9.1) i egl. bet. den stærke Oplysning, som udbredte klar Dag fra utallige Lysekroner.CBernh.VII. 258. *Thi fjernt fra dig er Mørket, du er Dagen.PalM.I.261.    9.2) overf. hvad Dag i Sielen, hvad Klarhed i Forstanden maae disse Salige føle.Basth.Tale.(1782).71. han seer dog Fornuftens klare Dag.Tode.V. 246. over (de adeliges) Tilværelse laa der en Dag af Lys og et Hav af Duft.JPJac. I.51. den fællesgræske Nationalbevidsthed . . slog ud i fuld Dag.VVed.H.48. 10) i forb. for dagen, for en dag (jf. ty. vor'n (dvs.: vor den) tag samt bet. 12) frem for dagslyset; aabenlyst frem. (kun i forb. m. verber). *Jeg kiender nok Find Trold . . | Hand skal her for en Dag, end skulde Jorden rævne.Holb.Paars.179. *(kanden) maatte for en Dag med gammel krydet Miød.Wadsk.Skuepl.171. jf.: Ej skal nu Fanden igien for en Dag (dvs.: skal han igen nævnes).Holb.Bars.II.12. (sj.:) lade dandse for en Dag alle Dyder og Lyder.Hørn. Moral.I.36.   bringe for dagen (nu næppe br.: for en dag. Holb.MpS.104. PalM.II. 207. – dial.: for dag. Feilb.), (nu l. br.) gøre alm. bekendt; aabenbare; bringe for lyset. VSO.I.499. *Hændelsen har bragt for Dagen | Hvad sexten Aar var skiult.PalM. U.38. MO.I.248. D&H.I.85.   komme for dagen ( for dage. CKMolb.Dante. I.28) ell. for en dag. (de kommer) for en Dag med deres Prætensioner.Holb.DH. III.279. See der! Der kommer hand! Kom frem for en Dag, dit Liderlige Afskum!KomGrønneg.I.291. nu kun om ting: det vilde være til ubodelig Skade for Menneskeheden, om mine Skrifter ikke kom for Dagen.Kierk.V.9. især om, hvad der har været skjult ell. holdt hemmeligt: derved kommer Sandheden omsider for Dagen.OeconT.III.29. *Nu kommer Alt for Dagen; Alt vil klares.PalM.II.253. nu kom det for en Dag, hvad han og Kong Olav havde overlagt med hinanden.Grundtv. Snorre.II.242. Pengene komme nok for en Dag.Heib.Poet.VII.47. HFEw.JF.I.116.   ligge for dagen. 1. (m. overgang til bet. 12; l. br.) være fremme i dagslyset; være synlig. (overfladen) ligger enten ganske nøgen for Dagen, eller bedækkes (af et) Sandlag.Schouw.N.96. 2.  være tydelig og klar. Aarsagerne hertil ligge tydelig for Dagen.PAHeib.US.81. Grunden dertil ligger klart for Dagen.HCAnd.XII.299. JV Jens.A.II.48.    lægge for dagen († for en dag). 1. vise aabenlyst. det var bedre at dølge deslige Laster, end at lægge dem for en Dag.Holb.Kh.a4^r. at lægge sine Daarskaber for Dagen.Heib. TR.nr.20.2. Kierk.VII.204. 2. bevise tilstedeværelsen af noget; godtgøre. Suhm.II. 71. *naar Uskyldighed | For Dagen læggəs kun ved gyldne Prøver.Bagges.NblD. 227. han har lagt udmærkede kundskaber for dagen ┆   tage frem for dagen, (nu l. br.) tage frem fra et afsides ell. mørkt sted; tage frem (i dagens lys). For nogen Tid siden tog jeg min i Minervas Martshefte for Aaret 1791 indrykkede Afhandling om Trykkefriheden igien for Dagen. Birckner.Tr.5. (jf. bet. 8.2:) *Jeg Busten frem for Dagen tog.Oehl.L.I.160. 11) i udtr. (være ell. ligne en) op ad dage (dial. op ad dagen. Feilb.IV.89) olgn. (jf. sv. upp i dagen, no. op i dagen; omdannelse af † oppedaget, egl. bragt frem for dagens lys (om en afdød): Han er sin Fader oppedaget (dvs.: som man saa hans (afdøde) fader lyslevende). Høysg.S.307; jf. sdjy. † opdages, komme for dagen, vise sig (MDL.390), sv. dial. uppedagad (gast), (spøgelse) som kan vise sig om dagen, oldn. uppi dagaðr, om en trold olgn., der er blevet overrasket af dagslyset) (ligne en) livagtig, skinbarlig. *Phøbus selv, livagtig, op ad Dage.Bagges.I.250. *han (var) en Varulv op ad Dage.smst.V.200. Daatteren Aase, som var sin Fader op ad Dage. Grundtv.Snorre.I.50. smst.II.151. det var min Annette op ad Dage, – livagtig som jeg for tyve Aar siden saae hende.Blich. I.466. det er dig selv op ad Dage.Ing. LB.I.37. Ved Gud, den (dvs.: en engel paa et maleri) ligner ham! Det er ham op af Dage.CBernh.IX.65. HCAnd.III.322.   (nu l. br.) om andet end levende væsener: Holland . . skulde være et prægtigt Land . . Marsken op ad Dage.HCAnd.IV.152. *Læser, Du var Taalmod opad Dage.Drachm. DJ.II.299. hans Næse er min op ad Dage! Gjel.GG.73.  12) (opr. bjergv., jf. ty. tag, fr. jour samt bet. 10; geol.) i best. f.: jordoverfladen. lodrette Aabninger, hvilke gaae fra Dagen . . igiennem Stenen lige ned i Gruben. Hallager.207. Undergrunden . . viser sig endog undertiden i Dagen.Andres.Klitf.378. den dannede Bjærgart (“Dybbjærgart”) er derfor langt mere grovkornet end den i Dagen størknede Lava (“Dagbjærgart”). Uss.AlmGeol.36.   (sj.) overf. den vornede Hovbonde . . slider sig sejgt op i Dagen. Hørup.III.348. (jf. bet. 8).best.f. gen. -ens ell. (i 20.årh. dial.) -sens ( det Par Dagsens Timer. HansPovls.HF.41. dagsens komme, se Dagskomme S ).   1 (mods. Nat ). 1.1 det kgl. Dampskib (er) endnu Dags Middag ikke .. arriveret. Cit.1841.(HCAnd.BCÆ.I.177). op ad dag(en), se op sp.715,44ff. denne her tid dags olgn., se Tid 3.1og 13.2.    efter præp. på. *højt op paa Dag. FrHorn.PM.(se III. slaa sp.231,19    i forb. m. Nat. 1. at reyse Nat og Dag. Æreboe.(se u. Forspøg ).    3. i sammenligninger: skiftende; modsætningsfuldt. Det er som Dag og Nat. Det er aldeles forskielligt; der er ingen Sammenligning at giøre. VSO.I.582. han kunne ikke ændre sin medfødte karakter. Hans spil var stadig som nat og dag. IvanJensen.Fodbold og spaghetti.(1956).99.    4. i ssgr. 45 Deltagere i Dag- og Natløbet .. Nimbus-Klubbens Jubilæumsløb. B.T.8/2 1950.1.sp.5. Ved dag- og natlåse .. forstår man en “2-falle lås”, hvor den øverste falle betjenes af et dørgreb om dagen (osv.). Isenkram.(1951).73.   411,19 gøre nat(ten) til dag. Natten gør jeg til Dag (1871: De gjøre Nat til Dag) , Lyset for mig er Mørke. Job.17.12(1931).   1.2 i forb. dagens lys. *Nu er Dagens Lys udslukt; | Lukt er snart vort Øie. Ing.RSE.VII.244. Undersøgelsen af hans private Forhold havde intet mistænkeligt bragt for Dagens Lys. NatTid.30/11 1920.3.sp.2.   411,59 se dagens lys. (jf. se dagen u. bet. 8.1 og komme for dagen u. bet. 10). Sønnen .. som ikke saa Dagens Lys (: var dødfødt). Cit.1721.(RibeAmt.1925.347). det første Nummer af “Selvbyggeren” vil kunne se Dagens Lys i Løbet af den nærmeste Fremtid. B.T.8/12 1920.5.sp.2.   1.3 i ordspr. Der kommer en Dag efter denne. Grundtv.Da.Ordsprog.(1845).495. Der kommer en dag efter denne og den er ikke saa fjern. Illeg.presse.191. jf. (i ordspil på den ældre bet. stilstand, fred, se Kalk. bet. 4) I morgen kommer der en dag, sagde Kippinge mænd, de sloges. Krist.Ordspr.486.    (gøre) dagens gerning olgn., (jf. Dagsgerning ). *Som mine trætte Hænder, | Naar Dagens Gjerning ender, | Til Hvilen glæde sig: | Saa glæd dig og, mit Hjerte, | .. | At vinde Fred i Himmerig! FrHamm.(SalmHus.81.3). det upersonlige Begreb “Dagens Gerning”. Rigsdagst.F.1934/35.132. Vi bliver paa vore Pladser og gør Dagens Gerning. Pol.10/4 1940.3.sp.2. (regeringen) blev paa sin Plads og øvede Dagens Gerning. HalKoch.(FrieOrd.1946.22). at vedkende sig vilkårene, tæmme sin angst for det totalitære krybdyr .. Det er dagens gerning i forhold til totalitarismen. Perspektiv.1954/55.nr.5.53.sp.2. dagens værk, se II. Værk 1.3 (jf. Dagværk ).   2 tidsrum der også omfatter natten. 2.1 Ved Anvendelsen af Fængselsstraf forstaaes ved en Dag et Døgn eller 24 Timer. Lov 10/2 1866.§26. et tredages Barselgilde. CSPet.Litt.794.    otte, fjorten dage. (jf. Ottedage ). fiortendags dag derefter. Cit.1709.(Vider.II.470). se ogs. u. II. fjorten.   413,14 i dag otte dage olgn. Dommeren forelagde Søfren Søfrensen at møde her for tinget i dag 14ten dage. Cit.1709.(MarGrubbe.94). i ældre spr. ogs. om en uge (ell. 14 dage) tilbage i tiden Hroars Saga er udkommen idag fiorten Dage (: for 14 dage siden). Cit.1817.(Oehl.Br.1809-29.II.225).    en dags tid ell. dagstid, (jf. uges tid / Uge 1.3 samt Tid 6.1; sml. Dagstid ). en Dagstid af Gangen. UngdGl.III.134. En Dagstid eller to. Holst.R.(1863). en fjorten Dags Tid. Tops.J.8. Det vil tage en Dagstid. B.T.8/2 1922.11.sp.3. De blev Uvenner over det en halv Dagstid. JørgenNiels.GV.131. om nogle dages tid, se Tid 26.3.   2.2 i forb. m. anden. den anden dag, forleden dag, se anden sp.554,61ff.    en skøn(ne) dag, en smuk dag, se skøn, smuk, læs: se II. skøn 5, smuk 6.    hver dag, daglig; ogs.: en dag i den nærmeste fremtid; når som helst; snart. Gram.(se sp.413,40). hver en dag, hver eneste dag. toe gange hver en dag blev trøste-bordet decket. 1699.(Kalk.V.1089).    ikke en dag, i forstærkende udtr.: ikke så meget som en dag; slet ikke. Kæmp for jeres kærlighed så længe den er der, og ikke en dag længere. PaulHonoré.Livsanskuelse.(1952).22. Hun var høj og slank og lyshåret og velformet og ikke en dag over sytten år. Rifbjerg.Sommer.(1974).107.   2.3 ugedag; dato. Specialsliberi for alle Slags Instrumenter .. Alt færdig paa Dagen med Garanti. FynsTidende.21/2 1911.4.sp.2. (brevet er) forkortet og med unøjagtig Dag. WChristensen.Rep.I.534. Iøvrigt spiste man (i beg. af 19. årh.) “Dage” hos mere velstillede Bekendte. MBorup.Molb.(1954).22. op til dagen, (efter eng. up to date; jf. à jour / Jour 3; mindre br.). 1907.(se op 10.1 ). hans Livsindhold maatte revideres og føres op til Dagen Tid efter anden. AndNx.FG.191. på dag og time, se I. Time 3.4.   2.4 især i best. f.: den nærværende dag. (jf. bl.a. Dagsavis, -nyheder, -nyt ). Dagens Avis. Takt og Tone.II.(1944).11. Dagens Navne (Familienyt) (: rubrik i avis). Hvad hedder det?(1947).399. Dagens Tilbud .. Svends Sovemøbler. Pol.25/11 1951.21.sp.4. dagens tekst, se Tekst 2.3.    om nuet ell. den nærværende tid. I stedse stigende Grad trænger Arbejdsløshedsspørgsmaalet sig frem i Dagens Diskussion. Riget.19/3 1911.1.sp.1. Pressens Stilling til Dagens Spørgsmaal. Kulturkampen.1935.Aug.6.    dagens helt ell. dagens mand. *For at hædre Dagens Helt (: fødselsdagsbarnet) og | Ind til Festen ham at byde. PalM.VI.223. Afdelingschef Rosenkjær (har) vist sig at være i en sjælden Grad Dagens Mand i Dagens Stol indenfor Radiofonien. DanmarksRadio –.I.(1940).124(se ogs. I. Stol 2.2 ).    dag(en) og vej(en). 1. Som har kun dagen og vejen. PSyv.I.104.    høre til dagens orden. høre til dagens uorden, se Uorden 1.3.    dagens Danmark. Digterne har altid været nævnt som Tolke for deres Lands Følelser. Dagens Danmark bekræfter det ikke. (det illegale blad) 1944.21/2 1945.bagsiden. OutzeSeidenfaden.S.44(år 1946 ). Biler handles i dagens Danmark paa mangfoldige maader. Information.29/12 1953.5.sp.1.    dagens ret olgn. (mods. à la carte S ). til Middag Dagens Kost paa en halvfin Restaurant. Esm.(se u. Forplejning 2 ). ORung.SS.(se u. Diner ). Dagens Ret. Hvad hedder det?(1947).158. nervepiller og lignende staar som dagens ret i den nærmeste tid. Pol.29/9 1958.13.sp.1.   2.5 liv og glade dage, se Liv 6. en stor dag, se stor 4.7.    en ond dag, se ogs. ond 4.2. sort dag, se IV. sort 9.3. sure dage, se IV. sur 3.1. svag dag, se svag 4.3. jf. Have sin beau jour. Selmer.FO.I.190.    goddag olgn. (m.h.t. afkortningen dag, dav, jf. nat / Nat 3, morgen / I. Morgen 1.1, aften / Aften 2.1 S ). Hil være! interj. er af Bruug, man siger nu god Dag! vAph.(1759).180. Goddaw, Krejsten! Aakj.VB.220. “Godda'!” siger Goj i daarligt Kjøbsteddansk. smst.73. Davs med dig. GeorgAndersen.Den ny Dreng.(1921).37. Davs, Valdemar. TomKrist.EA.88. Vera og Esther kom ind i Tennistøj. “Da!” stønnede de blot. Sønderby.MJ.81. Davs med dig. JacPaludan.UR.257. Edith!! Dav, Dav. KAbell.M.20. I de senere Aar har Københavnerne .. adopteret det brede jyske “Godaw” .. “Daws med dig” eller bare “Daws”. Pol.12/1 1937.13.sp.3. god dag i stuen, se I. Stue 2.2. i forb. god dag og farvel, som udtr. for et kortvarigt samvær, en flygtig tilknytning til noget olgn. (jf. u. Goddag 1 ). en Pebersvend, som af Mistanke til Kiønnet ey tør forbinde sig nøyere med nogen af dem, end god Dag og Far vel. Argus.1771.nr.38.3. Han gaaer ud og ind mellem Menneskene som en Gjæk i Vinteren og en Nar om Sommeren, han er god Dag og Farvel i een Person. Kierk.V.8. VilhAnd.HP.(se u. Farvel ).   2.6 dag som er helliget en bestemt sag ved indsamlings- ell. mødevirksomhed ell. andre arrangementer; ofte i ssgr. (jf. I. Aar 4.3 S, Uge 2.2 samt bl.a. Børnehjælps-, Grundlovs-, Valdemarsdag ). “Dagene” ødelægger hinanden – Nedgang i Høstblomstsalget. Riget.28/9 1912.4.sp.5(jf. Blomsterdag 2 S ). Tuberkulosedag – En Verdensdag. smst.26/10 1913.1.sp.4. Musikdagen. – En munter Dag for en alvorlig Sag. Kbh.3/9 1914.2.sp.2. 400 Svenskere og Nordmænd ankommer til København for at deltage i nogle af “Berlingske Tidende” arrangerede “Nordiske Dage”. DAvis.1922.220. Vellykket Transmission fra Danmarks Dag i New York. JyllP.6/6 1939.1.sp.4. Uroen omkring 4. Maj-Dagen. Information.7/1 1947.3.sp.3. Røde-Kors-dag, se rød sp.150,24. fars dag, se Fader S. mors dag, se Moder 1.1.   4 i flt. som betegnelse for en vis periode. 4.1 indtil Dagenes Ende. Pont.LP.VII.58(jf. sp.417,20 ).   417,21 før i dage, (især jy.). Socialdemokraterne, der før i Dage intet nægtede sig i Retning af .. smædende Angreb. NatTid.29/10 1937.9.sp.1. før i Dage kunde en Mand gaa syngende over sine tarvelige Marker. Andelsbladet.1949.1064.   4.2 (kornet) er solgt – til Levering nu i Dagene. AndNx.FD.28.    i de dage. Der var i de Dage en Mening med Kvindernes Klædedragt, den røgtede et Kald. IsakDin.FF.91.   4.3 418,34 alle dage. 418,51 3. i alle tilfælde; i det mindste. (ks) (er) alledâer ligesaa ærlig Bogstaver som (xs). PSchulz.DS.5.   4.5 levedage. til sine dages ende. IsakDin.FF.152. LokomotivT.1939.141.sp.2. Og Kong Shariar og Dronning Shehrezade levede i Herlighed og Lykke til deres Dages Ende. Tusind og een Nat.[overs.1946].I.11.    den gamle af dage. Jeg saae, indtil at stolene blev satte, og den Gamle af dage (1931: en gammel af Dage) satte sig. Dan.7.9(Chr.VI).    mine dages tal, se I. Tal 2.2.   4.7 420,24 komme af dage. se ogs. u. ulykkelig 2.1.    4.9 i talem. så mange som der er dage i et år, (jf.: Et dicitur quod tot sunt insule circa Blekyngh. quot sunt dies in anno. ValdJord.(1926).31). Man hører bestandig Klokkerne ringe der (: i Køln) og tæller lige saa mange Kirker og Kapeller, som Aaret har Dage. Oehl.TreFortællinger.(udg.1903).69. Mondragone, et formeligt, eller rettere sagt, uformeligt Slot med saa mange Vinduer, som der er Dage i Aaret. [CHLorenzen.]Breve fra Italien.(1837).36. Der er lige så mange skuffer (i skabet) som dage i et år, og lige så mange låger, som der er uger. Krist.DS.III.280.   6 tidsfrist. m.h.t. forestående fødsel. hun ved sig ingen dag, se V. vide 10.1.   7 i stående forb. m. adv. og præp. (ordnet alfabetisk). 7.1a dag efter dag, (jf. efter 3.1 ). Dag efter Dag, ↄ: med hver Dag, der gaar. D&H. Dag efter Dag (1907: Daglig) sad jeg i Helligdommen og lærte. Matth.26.55(1948).   7.3 i forb. m. fra. fra dag til dag. (jf. dag til dag / bet. 7.10 ndf.). Myterne om deres (: kapergasternes) Bedrifter voksede fra Dag til Dag. IsakDin.FF.282. Forholdet forværredes fra Dag til Dag. SvenLudvigsen.KrigensHistorie.(1946).7.    fra dag til anden. Fra Dag til anden lod Arbejdet sig givetvis ikke sætte i Sving. Illeg.presse.430.   7.5 i dag. 1. på nærværende dag. Østen-Vinden medførde Frost og Snee, som holdt ved indtil i Dags Eftermiddag. BerlTid.25/4 1749.6. “Og bliver det saa i Dag?” (: det skal være nu). Gimmermann rejste sig. MuntreHistorier.VIII.(1916).112.    i dag morges, (især ældre spr.). Gram.(se sp.421,27 ). Feilb.(idagmorgens (i lydskrift) / idagmorges ). se ogs. I. Morgen 2.3. i dag til morgen, se I. Morgen 2.2. i dag et år, se I. Aar 2.1 S.   421,35 3. i øjeblikket; for tiden. Naar det i Avissprog hedder “Litteraturen af i Dag”, kan man .. fristes til at formode Indflydelse fra Engelsk (to-day). Brøndum-Nielsen.(NatTid.8/10 1940.10.sp.2). Situationen idag er den, at (osv.). Information.21/9 1954.2.sp.5.    den dag i dag. 2. hans Grav findes hos os den Dag i Dag (1907: indtil denne Dag). ApG.2.29(1948).   7.7 den dag i morgen. Matth.6.34( 1948: Dagen i Morgen ).    7.8a dagen over, se III. over 12.1.   7.10 i forb. m. til. så til dags. (vist egl. så tid dags, se VI. saa 11 ).    dag til dag, (jf. fra dag til dag u. bet. 7.3). 1. rubrik i dagbladet Politiken. Pol.15/3 1902.1. Personalia-Rubrikken “Dag til Dag”. DanmK1940.VI.297. den Side, som alvorsfulde Læsere kalder Ledersiden, men som ellers nok benævnes efter den muntre “Dag til Dag”. Pol.1/10 1944.15.sp.1. 2. fra den ene dag til den næste. stiftens ultra-fede, blanke konsistens indfarver læberne ved blot een behandling, der giver dag-til-dag holdbarhed. Femina.12/10 1954.5.sp.2. Vi knokler for blot at nå dag-til-dag-opgaverne. Pol.12/12 1979.II.1.sp.1.   8 dagslys. 8.1 Gardinerne .. saa meget værre ud ved Dag. KMich.LilleLøgnerske.(1925).31. ved lys ell. højlys dag olgn. (ogs. til bet. 1 .2), se (ogs.) II. lys 2.3, højlys 1.    Einar Nielsen: Mennesker lytter til klokkerne som ringer dagen ned. Olie. 1900. Vor tids kunst.(1948).63.    i sammenligninger. De vare omringede af deres Børn, der vare skjønne som Dagen. ASBrandt.Overs.afStaëlHolstein:Corinna.II.(1824).145.   8.2 hverken se (ell. sanse) dag eller dør. giesterne bliver alle saaleedis fyldte, at de hvercken sandser dag eller dør. JJuel.293.   12 (geol.). (jf. Dagbrud 2, -brydning 2 ). Skrivekridt gaar i Dagen i Stevns og Møens Klinter. TeknLeks.II.466. stå til dagen, se II. staa 17.4. træde frem i dagen, se III. træde 18.3.   

Dags-, i ssgr. [ˈdaɋs-] betegner især (til Dag 1.1 ell. 2.1) hvad der varer en dag ell. sker i løbet af en dag (jf. Dags-arbejde, -march, -rejse osv.), ell. (til Dag 2.4) hvad der hører til ell. sker paa den nærværende dag (jf. Dags-avis, -befaling osv.); i nogle tilfælde findes Dag- og Dags- ved siden af hinanden uden betydningsforskel (jf. Dag(s)-lys, -mulkt, -vand); hvor sidste led begynder m. s, er der vaklen i skrivebrugen (jf. Dag(s)-slid, -skær, Dagskriver, Dagsskrift).

hid-til-dags, adv. (tidligere ogs. skrevet hid til dags (se ndf.) ell. hidtil dags (Holb.LSk.II. 3. KSelskSkr.VI.168)). (jf. ænyd. hidindtil dags (Forordn.(Kvartudg.)²⁰/₁₀1670); jf. her-, nutildags samt Dag 7.10; nu især dial.) d. s. s. hidtil 2 (“især naar Talen er om Tildragelser, eller Sager, og Forhold af mere Betydenhed”. MO.). paalægger dem alligevel at gjøre det samme Tal Stene, som de have gjort hidtildags. 2Mos.5.8. visse Familier, hvor udi Folk hid til dags, ligesom fødes til Bormestere, og Raads-Herrer. Holb. Kandst.II.3. *Jeg pleied hidtildags at holde mig | . . i Rækken med de Andre. Oehl.SO.120. Landets Geistlighed, der hidtildags havde staaet under Erke-Bispen i Lund. Grundtv. Saxo.III.157. MPont.SK.67. Feilb. OrdbS. (Fyn).

nu-til-dags, adv. (ogs. skrevet nu til dags). (nt. nutodaags; jf. hertildags, hidtildags samt nu om dage(n), dags u. Dag 7.8) 1) (jf. saa til dags u. Dag 7.10, nutilnats) † paa denne tid af dagen; ved det nærværende klokkeslæt. nu til Dags. VSO. Levin.(“obsolet”). 2) (dial.) paa denne aarstid. blomsterne er dyre nutildags. OrdbS. (Falster). 3) (jf.: “Meest i Talespr.” Levin) i vore dage; nu om stunder. vAph. (1764). *nu tildags man neppe vil | Den (dvs.: sangen) høre eller taale. Winth.SS.^V. I Midalderen havde Skovene et langt større Fladefang end nu til Dags. ZakNiels. K.5. Mange tyske Blade nutildags er ikke et Haar bedre, end de var dengang. Berl Tid.¹⁷/₈1907.Aft.1.sp.3. 4) (nu næppe br.) i den sidste tid. De leve . . af at give Timer til nogle Pigebørn. Præstens Døttre . . have de lært Alleslags, baade de ældste og nutildags de smaa. Gylb.XII.112.