I. Mag, en ell. (nu l. br.) et (Moth.M21. Bagges.L.II.363. Molb.Breve.26. Bøgh.DD. 1871.40. vist altid i bet. 3, s. d.). [ma^?ɋ] màg. Høysg.AG.35. flt. (kun i bet. 3) d. s. (VSO.). (glda. magh, maagh, mak (Mand.72.204), mach (GldaKrøn.Suppl.27), oldn. mak, mnt. mak, hty. gemach (se Gemak); til dial. mag, magelig, bekvem, (om vejr:) stille, rolig, oldn. makr, god at komme til rette med, tjenlig, behagelig, mnt. (ge)mak, hørende til, passende, oht. gamah, gimah, oeng. gemæc; besl. m. ty. machen, gøre, lave; jf. I Mage, III. mage, magelig, mags, Mags-, magsom samt Umage   m. h. t. udviklingen af bet. 3 sml. fx. Bekvemmelighed, Kommoditet) 1) (i alm. spr. nu kun i forb. i ro og mag) tilstand af uvirksomhed, hvile fra arbejde olgn.; tilstand, i hvilken man ikke besværes af noget, føler sig veltilpas; ro; hvile; velvære; bekvemhed; magelighed; ogs.: det at gaa besindigt ell. langsomt til værks, tage den med ro, give sig god tid; oftest i forb. i mag, dels: i fred og ro; roligt; uforstyrret; dels: bekvemt; let; mageligt; dels: sindigt; langsomt. Tydskeren (er) bedst i sit Mag og Fag mellem begge Yderligheder (dvs.: damer og herrer). Bagges.L.II.363. at overgive sig til sine Betragtninger i uforstyrret Mag. Oehl.VS.30. *jeg har aldrig haft | For Skik, paa egen Mag at tænke. Grundtv. PS.II.138. under Revolutionen fik (ulvene) flere Aar uhindret Mag til at formere sig (i Frankrig). Blich.(1920).XVI.64. *De bør Dem moderere, | Dem spare lidt, gaae frem i Mag. Heib.Poet.VII.33. *Der (dvs.: i stuen) drikkes og der skjenkes | I døsig Fred og Mag. Winth.HF.211. give sig Mag og gode Stunder. VSO. han er i Stand til at træde mere end Grønsværen under Fødder, hvor det er ham til Mag eller Behag. Bøgh.JT.290. at ligge længe vaagen og i salig Mag nyde mine Tanker og Fantasier. Schand.F.450. fare i mag, se fare sp. 765^28ff. i al mag: Røverne sank i en dyb Søvn, og Hyrden kunde nu i al Mag føre sin Hjord bort. Hrz.F.11. Cit. 1829.(AarbHards.VII.16). i god mag: Hand er i gôd mag (dvs.: er gaaet i seng). Moth.M20. *Taalmodighed at lære | Er ey saa let en Sag, | Man vil en Christen være, | Men i sin gode Mag. Brors.173. I Morgen vil jeg i god Mag give mig paa Hiemveien. Skuesp.III2.63. Efter at have opsamlet de spredte Vogndele, kunde jeg køre hjem i min gode Mag. HPedersen.Erindringer.(1905).37.   i forb. ro og mag. *naar jeg søger til Dig | Hjertelig | Da faaer jeg Roe og Mag. Kingo.357. Paa dette Skrift arbeidede jeg inde paa mit Værelse hos Zeuthens i Kiøbenhavn, hvor jeg dertil havde meest Ro og Mag. Rahb. E.I.347. nu kun i forb. i ro og mag: lad os nu først i Ro og Mag drikke en Kop Geburtsdags-Kaffe. Heib.Poet.VI.26. *Saa hændtes det forleden en Eftermiddag, | Paa Høstænget laae jeg i bedste Ro og Mag. Winth.VI.244. jf.: *(han) reed i Rolighed og Mag et Stykke. Wess.109.   pleje sin mag, gøre sig det behageligt ell. mageligt. *Daaren aleene vil pleje sit Mag eller kildre sin Gane. JMHertz.Isr.6. Wilst. Il.XXIII.v.298.   have sin mag, (nu næppe br.) have afføring; forrette sin nødtørft. Naar man ikke kan have sin Mag. Tag Faaremøg . . og leg det paa Buggen; det . . giver Løsning. En meget nyttig Lægebog.⁴(1807).32. 2) (nu kun dial.) tjeneste; villighed; hjælp; ogs.: tjenstvillighed; hjælpsomhed. Hand har et got mag af ham. Moth. M21. VSO. MDL. Feilb. jf.: *Sædelig Friehed og Fædrelands Minde | Udmærke stedse nærværende Lag! | Broderlig Mag | Skiærme dets Sag. Bagges.IV.238. 3) (nu kun bibl. ell. foræld. samt i gadenavnet Magstræde, jf. HMatthiess.Gader. 45) nødtørftshus; retirade; privet. Moth.M21. *Her Bruun og Isegrim, de sagde, vare gode | At sette i et Mag og Skide-Huus at rode. Reynike Fosz.(1747). 405. (de) fulgte ham . . op ad Trappen til det store Mag, som stod paa Støtter. Grundtv.Snorre.II.111. BerLiisb.Kbh. i gl. Dage.(1901).25. hemmeligt mag, se hemmelig 2.2.

mags, adj. (gen. af I. Mag brugt som adj.; jf. Magsvejr; nu kun dial.) 1) d. s. s. magelig 1-2. mags vâben. Moth.M21. mags vînd. smst. en mags Vinter. MDL. Feilb. mags vejr, se Magsvejr. 2) d. s. s. magelig 7. mags folk. Moth.M21. Et mags Menneske. MDL. Feilb.

Mags-vejr, et. (nu kun dial. i to ord mags vejr. Hørn.Moral.I.157. Prahl.AH.III.13. VSO. (u. Mag 4). MDL. Feilb.). (ænyd. mags vejr; især ) om vejr og vindforhold, der er gode for sejlads; især om forholdsvis roligt, stille vejr efter storm. CPRothe.JN.40. Der man . . stak i Søen . . havde Man ypperligt Mags - Veir. Grundtv.Saxo.III. 208. Op paa Dagen stillede Stormen; om Eftermiddagen var det atter Magsvejr. Drachm.PV.56.   billedl. Kierk.VIII.353. alle de brogede, myldrende Drømme og Livstanker,som hin første Lidenskab havde havt i Følge, de blegnede og luftedes bort i denne sidste Følelses magtløse Magsvejr. JPJac.I.121.

Mags-, i ssgr. af I. Mag ell. mags.