Conditio sine qua non, en. (fra lat., egl.: betingelse uden hvilken ikke, jf. Kondition; fagl.ell. litt.)
gl. romersk retsudtryk: ufravigelig betingelse. HolbO. JBaden.FrO. Penge er og bliver dog nervus rerum gerendarum (: drivkraften, motivet til at udrette noget), den sande conditio sine qua non. Kierk.²II.299. Forbundskantsleren betragter, som det hedder i et Privattelegram fra London .. Afstaaelsen af Alsace som en conditio sine qua non for Freden. DagsTelegr.21/9 1870.1.sp.1. ingen af handlingerne har været en conditio sine qua non. Hurwitz.K.248.

Non, en. [no^?n] (glda. æda. noon, (tidebøn) kl. 3 eftermiddag, oldn. nón, oeng. non (eng. noon, middag; ved sen. forandring i kirketiderne), mnt. none (nt. none, middagssøvnstid); af lat. nona (hora), den niende time (regnet fra kl. 6 morgen), den femte af de kanoniske tider (jf. Natsang, Ottesang ofl.)) 1) (katolsk-kirk.) tidebøn kl. 3 eftermiddag; ogs. (foræld.) om (tiden ved kl. 3 ell. midt paa) eftermiddagen. Moth.N76. Gram.(KSelskSkr.V.141). Baden.JurO. efter Middagssøvnen lister (munkene) ud af “Omgangens” Skygge før “Nonen” for at skylle Halsen og klare Mælet til det næste Ora pro nobis. VilhAnd.FM.248. jf.: ved Nontid, som er Klokken tre slet. Jørg.Den yndigste Rose.(1907).9. 2) (dial.) middagstid. MDL. nu vist kun i ssgr. Efter-, Fornon.

  II. Non, et. [nωn'] (forkortet for lat. non contemnendus, ikke at foragte (Forordn.¹/₈ 1707.§1. Blich.(1920).XXI.160. Sal.²XVII. 1008. jf. non- i ssgr.; om spøg. omdannelse Niels Contant se I. kontant 2.2 slutn.); univ.; sml. Haud, Laud, Præ) eksamenskarakter (ved universitetseksaminer), der betegner det laveste karaktertrin; tredje karakter. man havde givet ham Non, da han tog Embedseksamen. JPJac.II.24. et knebent Non. Saaby.⁷ ældre: en Candidat, der venter Non. HCAnd.F.119.   

non plus ultra, adv. (fra lat., egl.: ikke herudover; litt.)
(om hvad der er) uovertruffen(t); især brugt substantivisk. et .. sandt non plus ultra af Smagløshed. Bagges.DV.²XI.309. Richmond .. dette Londons non plus ultra af Skiønhed. Grundtv.Dagb.I.433(år 1829). Non-plus-ultra-Trampolin-Kunstneren(N.N.). FolketsAvis.22/8 1866.2.sp.4. Hugo Klein, Kunstcyklist non plus ultra. Forposten.11/2 1900.4.sp.2.

Non-, i ssgr. [ˈnωn(')-] (af lat. non, ikke (se II. Non), jf. fr. non, nej, samt Nonchalance, nonchalant, Nonsens) svarende til alm. ssgr. m. Ikke- i ssgr. som Non-betaling (Nørreg.Privatr.III.163. Frøkenen gik i den tredie Skole i Aar, fordi de i de to Skoler havde sendt hende hiem for Nonbetaling. Rahb.Tilsk.1804.310), -eksistens (Birckner.Tr.86. Olufs.Landoecon.I.165), nu næsten kun (især ⚔): -kombattant (MR.1851. 79. Scheller.MarO.).