Sone-, i ssgr. (Son- [ˈso·n-] se Sonoffer, -ofring). (, især hist. og (navnlig) bibl.) til I. Sone ell. II. sone.

I. Sone, en. [ˈso·nə] flt. næppe br. (glda. sonæ (Rimkr.), sa(a)næ (GldaKrøn.98.133); vistnok fra mnt. sone; i nyere spr. til dels som nydann. til II. sone; jf. Soning) (hvad der præsteres til) genoprettelse af fred, godt forhold mellem to parter. 1) (hist.) m. h. t. forhold i ældre tid: forlig; overenskomst; højtidelig bilæggelse af fejde ell. retstrætte; fredsslutning. Moth.S607. der blev da Sone mellem Skaaningerne og ham. DanmRigHist.II.26. Ved den store Sone i Ringsted den 12te November 1329 havde . . Grev Johan . . overtaget Sjælland og Skaane i Pant. MHRosenørn.GreveGert ogNiels-Ebbesøn.II.(1901).74.   i forb. som gøre (Gram.(KSelskSkr.IV.107)), indgaa (Hrz. XI.165) ell. slutte (en) sone (med en). Ing.PO.I.173. KrErsl.DM.74. 2) (, især arkais.) om vederlag, der (skal) ydes, straf, der (skal) lides, handling, der (skal) udføres af den krænkende part for at genoprette et godt, fredeligt forhold til den krænkede; bod (III.2-3). (navnlig i forb. som (yde, gøre ell. tage mod noget) som ell. til ell. (sjældnere) i (Grundtv.Bjow.101. OGeismar.ND.45) sone for noget). *Achillis Skygge selv det Offer fordre lar, | Og for sin Bane ey mod anden Sone tar (dvs.: end Paris's død). KomGrønneg.III.310. (kongen gav) Erkebispen til en Sone og Erstatning for lidte Tort og Fornærmelse . . tre Herreder paa Bornholm. PNSkovgaard.BS.2. repræsentanterne for den jydske og den holstenske adel enedes om en sone, en mindre, rund sum, ved hvilken dette mellemværende blev afsluttet. ADJørg.(HistTidsskr.6R.III.93). *da svoer jeg . . | At den Forsmædelse dyrt skulde hævnes, | At Bugge skulde vide mig Bod og Sone | Eller undgjælde selv med Liv og Velfærd. Hrz.XI.16. EBrand.(Pol.¹²/₁1928.10. sp.4).   (relig.) m. h. t. begaaet synd ell. brøde over for gud (den højere retfærdighed olgn.); dels om anger, bod, pønitense osv. som præsteres af den, der har forsyndet sig: *du . . kristner Folket, | Til Sone for de kristne, du har myrdet. Grundtv.PS.II.40. hans Død gælder . . som Sone for hans brødefulde Liv. Brandes.XII.81. dels om Kristi stedfortrædende lidelse og død: *Korsets Træ er Naadens Throne, | Thi det Blod, som der udrandt, | For al Verdens Synd en Sone, | Død og Helved overvandt. Grundtv.SS.I.515. Kristi . . Offerdød paa Korset til Sone for Menneskenes Synder. GBang.EK.I.112.

  II. sone, v. [ˈso·nə] -ede ell. (nu kun poet., sj.) -te (Moth.S607. Heib.Poet.VIII. 381). vbs. -ing (s. d.), jf. I. Sone. (ænyd. sone (zone), jf. fsv. (vbs.) sonan; vistnok laant fra mnt. sonen (af sone, f., se u. I. Sone) og i sin bet.-udv. paavirket af ty. sühnen (oht. suonen); især ) afhjælpe ell. ophæve følgerne af en krænkende ell. brødefuld handling og derved opnaa forlig, fred ell. tilgivelse. 1) (jf. afsone 1, forsone 1.1 samt forlige 1.3) m. obj., der betegner den handling (brøde, krænkelse, synd osv.), som søges gjort god igen; gøre bod for; give oprejsning for. jeg havde giort . . Cramer Uret – og det var billigt, at jeg sonede min Brøde. Bagges.L.I. 220. Et Drab maatte enten sones med Bøder, eller hævnes. Molb.DH.I.288. jf.: Taarer . . der skal sone, hvad svundne Dage har set af Mangel paa Kjærlighed til den, der nu er død. JPJac.(1924).II.119.   (jf. udsone; nu sj.) i forb. sone (en brøde) ud. Bagges.Ep.46. *Saa mangen Synd kan sones ud med Bøde. Holst.II.43.   spec. (relig.) m. h. t. menneskets synder over for gud. *Du skal | I Kloster gaae, at sone Dine Synder. Hauch.DV.¹II.105. *Denne Synd kan aldrig sones! Hrz.D.II.68. m. h. t. ypperstepræstens ell. Kristi stedfortrædende offer: *Lad mig døe, thi Jesus døde! | Hans Død dødet har min Død . . | Sonet er, hvad jeg forbrød. Timm.AP.249. en barmhjertig og trofast Ypperstepræst over for Gud til at sone (Chr.VI: forlige; 1819: forsone) Folkets Synder. Hebr.2.17(1907).   (jarg.) m. h. t. fængselsstraf: afsone. Medens han sonede, fik han mere end Tusinde Breve. Pol.³⁰/₁1941. 6.sp.5. 2) (nu l. br.) m. obj., der betegner den krænkede part ell. dennes hævntørst, vrede, had osv.: formilde; stille tilfreds. Moth. S607.   spec. (relig.) om ophævelse af menneskenes skyldforhold til guddommen (m. h. t. kristelige forhold alm.: forsone (1.5)). *Man . . troer at sone Gud . . med Siælegaver. Rahb.PoetF.I.214. *At sone dem (dvs.: guderne) med Blod | Af Heste, Haner, Hunde, deri man let sig fandt. Oehl.XXXI.208. Herren . . vil lære vore Hjerter, hvad der bør gjøres for at sone hans Vrede. NPWiwel. NS.174. 3) (i nyere bibelspr.) m. obj., der betegner, hvad der er besmittet ved synd; dels m. h. t. ting (navnlig: helligdommen): rense (jf. Sonevand samt JohsPedersen.Israel.II.(1934). 275), dels m. h. t. person: tilgive. Son (Chr.VI: Forsoon; 1931: Tilgiv) dit Folk Israel, som du, Herre! haver forløst, og læg ikke uskyldigt Blod paa dit Folk Israel. 5Mos.21.8. 4) (jf. forsone 1.5 slutn. og 2; sj.) m. obj., der betegner baade den krænkede og den krænkende part (undertiden blot: to fjendtlige parter) ell. (jf. bet. 2) i forb. sone en med en anden: forlige (1); ogs. m. h. t. strid, tvist: udjævne, bilægge (Feilb. D&H.). *Er det vist, at Kongen er sonet med Holsteen? Hrz. XI.165. sone de stridende Parter. D&H. refl.: *du har sonet dig med Mangen ud. Heib.Poet.IX.438.vbs. -ing ell. (sj.) -else (NSchow.Ordsaml.III.S(efter L)[4](år 1811 )).   

Zone, en. [ˈso·nə] (sj. skrevet Sone. Moth.S607. Noe-Nygård.S.120. – † Zona. Geom.(1704).119). flt. -r. (sv. zon, no. sone, eng. ty. fr. zone; fra gr. zṓnē (lat. zona), bælte; især fagl. ell. ) 1) (jf. Himmel-, Jordstrøg) om omraade, strøg (I.6.3) ell. lokalitet paa jorden ell. i rummet.    1.1) (jf. Jordbælte 1; geogr.) hver af de fem ved deres indbyrdes forsk. temperaturforhold karakteriserede bælter (I.3.3), partier, hvori jordens overflade tænkes delt ved linier (polarcirklerne og vendekredsene), der løber parallelt med ækvator; undertiden paa overgangen til bet. 1.2. De fire smaa Circuler . . deler Joord-Klodden udi fem Parter, som kaldes Zona . . deraf er een . . hidsig og tør, tvende ere tempererede, og de øvrige tvende heel kolde og frosne. Geom.(1704).119. der gives eet Paradiis skiønnere end et andet fra Krebsens til Steenbukkens Zone (dvs.: i troperne). Bagges. L.I.100. kun faa af (dyrene) kunne trives under alle Zoner. Hallager.20. Paulsen.II.617. den hede (AWHauch.(1799).727. Harboe. MarO. jf. u. III. hed 1.2) ell. tropiske (se tropisk 2) ell. varme (Moth.S607. Paulsen. II.617. jf. HCAnd.II.183 (se u. I. Bid 1)) zone, troperne, tropezonen. de tempererede († middelmaadige. Moth.S607. mildere. JBaden.FrO.) zoner, omraaderne ml. vendekredsene og polarcirklerne. AWHauch.(1799).726. se videre u. temperere 4.1 (og ovf. sp. 1137⁶⁴). de kolde (Moth.S607. Paulsen.II.618) ell. polare (se II. polar 1) zoner, polarzonerne.    1.2) (jf. bet. 2) i videre anv., om (oftest: større) egn, landomraade (jf. dog ndf. sp. 1139⁵) (der i en vis, fx. klimatisk, geografisk henseende adskiller sig fra omgivelserne); især: himmel-egn (slutn.), -strøg. *Rørdrummen kalder . . | En Mage hid fra Østens fjerne Zoner. Faye.LitArb.I.78. *Snart skal den vilde nordlige Zone | neie sig for din (dvs.: Kristi) Tornekrone. Oehl.Digte.(1803).17. *den skumle Throne, | Hvorfra han (dvs.: Lucifer) til hver en Zone | Mørkets Engle sender ud. PalM.(1909).I.174. *Snart er de lyse Nætters Tid forbi . . | Snart strækker Fuglen Vingen over Hav | Og sætter Kursen efter fjerne Zoner. Drachm.DM.33. *i denne fjendske Zone (dvs.: i Vestjylland) | forgaar min Anemone. KMunk.DS.49. stille zone, (, geogr.; alm.:) stille bælte (se II. stille 1.3). Wolfh.MarO.444. om tidszone: Berl Tid.²⁹/₂ 1893.Aft.1.sp.6. Danmark hører til den mellemeuropæiske Zone, hvor Klokkeslettet er 1 Time mere end Greenwich-Tiden. Sal.² XXV.640 (jf. Zonetid).   ⚔ om frontafsnit, hvor der kæmpes; især (sml. Farezone u. bet. 2) i ssgr. som Kamp-, Krigszone (Videnskabsmanden.²⁵/₁₀1952.27.sp.2).   (polit.) om hver af de mindre dele (sektorer), hvori et (land)omraade midlertidigt opdeles, til dets tilhørighedsforhold, fremtidige statspolitiske stilling er afgjort. Man var . . klar over, at en Afstemning (i Sønderjylland) under eet (ikke) var retfærdig (og derfor) foreslog man at dele Landet . . til Kongeaaen i tre Zoner, som skulde stemme hver for sig. AFriis. (Tilsk.1919.I.544). Maj 1945 blev Berlin . . delt i 4 Sektorer . . Den amerikanske Zone . . Den sovjetrussiske Zone. RaunkjærsKonversationsleksikon.I.(1948).1268. jf. (m. h. t. det af de allierede i 1945 besatte Tyskland): Vest- (se DO.XXVI.sp.1256^37ff.), Østzone (s. d.).   (jf. Zone-takst, -tarif; fagl.) om omraade, for hvilket der gælder en ensartet takst; spec. (jærnb.) m. h. t. takstberegning af hurtigtogstillæg over forsk. afstande: Rejseliste.¹⁵/₅1934.91. dobbeltbillet Aarhus–Haslev . . med tilhørende hurtigtogsbillet zone 2. Vingehjulet.1951/1952.244.sp.2.   ogs. (lidt sjældnere) om strækning til søs, havstrøg. Man var i Zonen hvor Flyvefiskene viser sig. JVJens.RF.97. (hvalen) jog vestover, ud mod de isfri Zoner. Pol.²³/₄1939.Sønd.5.sp.2. jf. Sal.V.645.   (især poet., nu l. br.) om del, parti af himmel-hvælvingen, -rummet; himmelegn; ogs. om himmelen som del af verden. *Du ædle Middelmaadighed! | Stig fra din høie Zone ned. Oehl.I.41. *O, Gud i Himmelens høieste Zone! | Hvor skal jeg Ulyksalige hen! Winth.II.191. *Op flyver Fuglen mod de høie Zoner, | For snart at dale paa den lave Bred. PalM.IV.90. *Paradisets Zone | Gi'er den (dvs.: harpen) Genlyd af. ChKjerulf.FE.178. jf.: (Sjælen i helvede, til Mephistopheles:) *Men troer du, min Kone | Vil ogsaa komme til denne Zone? Heib.ND.117.  2) (jf. bet. 1.2 og Varmezone; især fagl.) i uegl., billedl. anv., om flet, omraade, parti af noget. de saakaldte “Zonefejl” (i en linse), der stammer fra, at forskellige ringformede Zoner af Objektivet eller Spejlet ikke har samme Krumning i Overensstemmelse med Beregningen. LuplauJ.S.84. En Sjæl har Zoner, der alle er ladet med psykisk Spænding. BilleskovJ.P.I.9. man kommer her (dvs.: paa nye skibe) til at regne med saakaldte “branddrøje zoner” med skotter, som skal kunne holde ilden ude i mindst en time, og som igen inddeles i “brandhemmede zoner” med skotter, der kan standse ilden i en halv time. Pol.²²/₁₂1951.1.sp.7. (geol.) d. s. s. Horisont 2. KRørdam.Geologi.I.(1908).246. (jf. Tavshedszone; fys.:) den tavse zone, se II. tavs 2.   i udtr., der betegner et omraade (vist egl.: et frontafsnit; sml. u. bet. 1.2) ell., i videre anv., en vis tilstand, et vist forhold som farligt. Aldersrenteudbetalerne er for Tiden i den farlige Zone (dvs.: de overfaldes ofte af røvere). Pol.³/₆1944.1.sp.5. især i ssg. Farezone: SigfrPed.NSV.22. (maalmanden) kunde ikke holde Bolden, men naaede dog at faa den ekspederet væk fra Farezonen. Pol. ²⁴/₈1936.8.sp.4. spec. (♠) i kontraktbridge: det Makkerpar, der har vundet et Game, kommer i “Farezonen”, hvilket betyder, at . . alle Bonus fordobles. HKoppel.18 Timer i Kontrakt- Bridge.(1928).14.   (æstet.) om baand, felt (med særlig udsmykning) paa kunstgenstand olgn. Ved omløbende Linier leddeles Karrets Flade i Zoner. FrPoulsen. TGK.10. Vase af Porcelæn . . med koralrød Fond, hvori udsparet polycrome Landskabsscener i to Zoner, om Bug og om Hals. Mit bedste Kunstværk.(1941).90. 3) (talespr.) i best. f., som forkortelse for Zoneredningskorps(et). Lolland-FalstersFolketidende.¹⁸/₇1935.4.sp.2. Vi fik Zonens Folk til at hente (den syge). LisElkjær.Manden der aldrig traadte paa noget levende.(1944).46.2 erogen zone, erotogen zone, se / erogen S og / erotogen S.