I. Tone, en. [ˈto·nə] († Ton. JBaden. FrO. i bet. 3 (“god tone”; jf. Bonton): en Dame af Ton. KbhSkild.1822.771. jf. Meyer.^3-8). flt. -r. (glda. d. s. (Brandt.RD.I. 15. Suso.160), sv. ton, no. tone, oldn. tóni, tone, og tónn, node, ty. ton (mnt. d. s.), holl. toon, eng. tone (og tune, melodi), fr. ton (jf. Bonton); især efter ty. og (i bet. 3) fr. gennem lat. tonus fra gr. tónos, spænding, spændt streng, tone, accent (jf. (med.): Tonus, (en muskels) spænding, styrke. Sal.² XXIII.599. i sa. bet. † Tone. OeconH.(1784). III.383. Gynæol.III.35); besl. m. I. Done, Tendens, tynd; jf. Baryton, monoton) 1) musikalsk, harmonisk (virkende) lyd (I.2); især om enkelt ell. sammensat (jf. Grund-, Hovedtone (1.2) og Bi- (1), Overtone) lyd med periodiske svingninger; spec. om de ved relativt faste intervaller adskilte mindste dele, hvori en melodi ell. en harmoni kan opløses.   om Tone i (modsætn.-) forb. m. Klang se u. I. Klang 1; om talestemmen(s toneforhold) se u. bet. 2.    1.1) især om de med et musikinstrument frembragte lyd; (i flt.) ogs.: musik (og sang). dersom de ikke give tydelige Toner, hvorledes kan man da vide, hvad der er spillet paa Fløiten eller Harpen. 1Cor.14.7. *hellige Toner | Foer giennem de zittrende Strænge. Ew. (1914).III.89. *De spøgende Toner (dvs.: fra Dyrehavsbakken) | vi høre jo alt. Oehl.Digte. (1803).231. *Da sætter dobbelt henrykt jeg (dvs.: Heimdal) Giallerhorn for Mund, | Og blæser søde Toner. sa.NG.(1819).361. *En tæt Forening | Af Ord og Toner. Heib.Poet. VI.344. (jf. VilhAnd.Litt.III.418). *Ingen Musik kan dog lignes ved Tonerne | Af den fortryllende Straussiske Vals. Heib.Poet.VII. 362. som vi bedst sidde (juleaften 1845), klang en Tone (fra) Fortepjanoet . . “Hvilken Tone var det?” Spurgte jeg. “Det var C.” sagde (Jenny Lind). HCAnd.BCÆ.I.281. *hvor danske Hjerter slaae, | Og hvor danske Toner klinge, | Skal med Stolthed Store, Smaa | Fædrelandets Tak Jer bringe! Holst. Album.32. *Da til Lurens Toner | Blusser Bavn og Baal: | Slesvigs Land gjenvundet! | Det er Kampens Maal! PalM.¹III.357. MusikL.II.400. Paulsen.I.344. jf. Klokke-, Malmtone: *Højere dog stemte dine (dvs.: kirkeklokkens) Toner, | Naar de med “den gyldne Sol frembrød”. Grundtv.PS.VI.581.    tonernes rige (HCAnd.DB.16) ell. verden (Watt.PF.277), tonernes kunst, tonernes strøm ofl., se u. Kunst 5, Strøm 3.3 (jf. Tone-kunst, -strøm).    (især fagl., spec. ♫) med særligt bestemmende attrib. adj. ell. part. baaren tone, se u. II. bære 1.4. stoppet tone, se u. I. stoppe 3.3. dyb (Thielo.M.37), høj (II.4.1), lang (2.3), lav (III.2.1) tone ofl., se u. dyb (III.4.1) osv.   spec. (⚔, , jærnb.) om signal: kort tone, lang tone ofl. Dampfløiten maa da med en lang Tone lyde. SjællJernb.Loc.10. Falkenskjold.22deInfanteri-Regiment.(1866).20. Jern¤ baneL.46. Sal.²XXIII.593.    1.2) om tilsvarende lyd, der frembringes af et levende væsen(s stemme(baand)).   om visse dyrs, især sangfugles, lyd. Holb.Metam.43. Oehl. PSkr.II.377 ( se u. II. tone 1.1). *en lille Fugl . . sang som talt ud af mit eget Hjærte, | Toner gav den al min Fryd og Smerte. Grundtv.PS.VI.625. *Lærker, som hopped' af Æg i Vaar, | svinder i Himlens Straaler. | Tonerne ned med Lyset gaar. ThøgLars.ST. 10. *skarpt en Faarekyllings Toner gennem Nattens Stilhed svirrer. Jørg.Vers.(1887).42. jf. Tonefald 1: *Jeg elsker de grønne Lunde | Med Tonernes vuggende Fald. JHelms.S.1.   om lyd, der frembringes af et menneskes stemme, især i sang; sangtone (1). Brors. 269. *Mit fulde Glas, og Sangens raske Toner. Zetlitz.Poes.289. *Derfor i dybe og hellige Toner | Bryde de kristne ved Vielsen ud. Grundtv.SS.IV.339. *Da havde Du glemt Din Barndom, | Og hvad Din Moder sang, | Og alle de deilige Toner, | Der ved Dit Leie klang. Hauch.RF.I.194. *er Hjertet trangt af Sorgen, og svulmer det af Lyst, | hun (dvs.: modersmaalet) skænker os Tonen, som lette kan vort Bryst. Lemb.DS.72. straks gav hun den samme hvinende høje Tone. Vilh Rasm.BU.57.   tonen fra himlen, egl. om englenes sang ved Jesu fødsel; ogs.: religiøs sang ell. digtning. *Aldrig forstummer | Tonen fra Himlen. Ing.RSE.VII.233. Tonen fra Himlen. HBrix.(bogtitel.1912). jf. (om sange (I.3.2), sangdigte): Hjemlandstoner. Sange samlede og udgivne af Asschenfeldt-Hansen & Matthiesen. (bogtitel.1892).   (talespr.) i udtryk for (næsten) at mangle sangstemme: ikke have (en) tone (skabt) i livet olgn. der var, som man siger, ikke Tone i mit Liv. Gude.O.47. Ing.Levnet.I.160. Syng ikke! Du har ikke en ærlig Tone i dit Liv. Hrz.XI.300. i Knud var der ikke Tone skabt, men han kunde Ordene. HCAnd.(1919).III. 48. Hun ejede ikke Tone i sin Strube. EChristians.O.I.152. se videre u. I. skabe 2.4.    1.3) om naturlyd, der minder om en tone (1.1-2). sfærers toner, se u. Sfære 1.2.   om blæstens tuden olgn. *Knarvurn knurrer han (dvs.: vinteren) og brummer . . | Væmmelig i Sang . . (storken) fandt hans Toner altfor hæse. Ew.(1914).V.194. *Blæstens levende Tone. PerLange.Kaos og Stjærnen.(1926).32. jf.: Vinden havde Høsttoner. KnudAnd.HH.189.   (med.) om hjerte-, muskeltone. de ved Hjertets Virksomhed frembragte Lyde have Karakteren af Toner . . Man hører . . to Toner, en længere og mere dyb . . og en kortere og højere. Sal.VIII.995.    1.4) med særlig (uegl.) anv. Harmonika . . 3 Rader Toner (dvs.: tangenter, knapper) og dobbelt Bas. PolitiE. Kosterbl.¹⁸/₆1923.3.sp.2.   om interval (tonetrin). kan du ikke spille den melodi en tone lavere, sætte den en tone ned ┆ ♫ spec. i forb. halv, hel tone, d. s. s. Halv-, Heltone. Thielo.M.19. Rask.Br.I.172. MusikL.II.400. se videre u. II. hel 3.2.   om musikinstruments (tone)klang, i forb. som have en fyldig, god, smuk tone olgn. Man siger . . dette Instrument har en god Tone, herved forstaaes en god Klang eller Lyd. Thielo.M.84. Et Claver paa Fod med fire fulde Oktaver, af en delicat Tone, er til Kiøbs. Adr.¹⁸/₆1762. sp.13. en Luth af stor og sjælden Tone. Drachm.VD.267.   (jf. Kirketone; nu mindre br.) d. s. s. Toneart. Thielo.M.33.   (jf. Salmetone; “I daglig Tale.” VSO.; nu især i mere folkeligt spr. (jf. HjælpeO.) ell. gldgs., arkais.) om melodi (1); især i forb. som gaa efter, i ell. (især) paa en vis tone (MO.), sætte tone paa (CReimer.NB.576. Aarb Frborg.1918.62) ell. til (ADJørg.IV.13) en sang (jf. tonesætte), fløjte tonen til (Blich. (1920).XXVII.73) ell. af (smst.XI.181) en vise olgn. *Een Mand j Lybeck kand ey eengang slaae sin Kone, | Det sættes skal i Vers, og føres her i Tone. Holb.Skiemt.C4^r. *Selv hun havde Tonen sat | Han Forfatter var til Sangen. Oehl.Br.I.163. *hvilken Tone! | Den jeg lære maa min lille Kone. PalM. D.59. Feilb. LollO. UfF. jf.: (visen) kunde gaae paa en gammel Folkevisetone. Ing. EM.II.124.   (jf. egen melodi u. Melodi 1) som melodiangivelse i en sangbog (salmebog): Egen tone. Ydunna.(1877).2. jf. HjælpeO.    1.5) (især til bet. 1.1-2, til dels ogs. 1.4, om melodi olgn.) i forsk. udtryk (talem.) anv. (billedl.) med overgang til bet. 2.2 og 3. angive (1.5), anslaa (1.3), ansætte (9) en tone, give (I.15.2), slaa (III.40.2) en tone an, se angive osv.; især m. h. t. sang(øvelse): ramme tonen ell. den rette tone. Bagges.DV.VI.387. JMagnus.EK.15.   holde tonen, (jf. u. I. Takt 1.3) især m. h. t. (langvarig) fastholdelse af en enkelt tone (i sang). Degnen . . er en ulærd Dievel; thi hand duer icke til at holde ringeste Tone. Holb.Jep.I.3. Gjel.T.34. (sangerinden) har en fænomenal Vejrtrækning, der tillader hende at ansætte og holde en Tone ængsteligt længe. ChKjerulf.(Pol.²²/₄1907.3).   tage tonen fra en, (mindre br. i alm. rigsspr.) (kunne) synge (ell. spille) kraftigere ell. længere (paa samme tone) end en anden; overdøve en; ogs. uegl.: berøve en hans kraft, mod olgn.; tage pippet fra en. S&B.II.451. de (unge piger, der i begejstring synger med) har ganske taget Tonen fra mig (dvs.: en operasanger). SvLa.UR.18. Knejperne, hvor selvspillende Instrumenter . . gjorde forgæves Forsøg paa at tage Tonen fra hinanden. OscJens.SL.5. UfF. jf. tilsvarende udtryk u. Tro: Han kan tage Tonen fra syv Degne. CReimer. (WisbechsAlmanak.(store udg.)1934. F7^r).   (jf. bet. 1.3 og 2-3; nu mindre br.) i billedl. udtryk for (brug af, overgang til) en vis udtryksform, adfærd olgn. (se videre u. bet. 2.2), i forb. som synge i (Holb.Abrac. III.7. Overs.afHolbLevned.158) ell. (tidligere) af (SundhedsMagazin.(1763).B1^r. Skuesp.V. 188) en (anden) tone, det gaar i (Holb. Metam.42) ell. paa (JPJac.II.14) den tone olgn. *Nu spiller man for os (min Troe) i anden Tone. Holb.Paars.167. Jeg har kiendt mange Mennisker, der . . har foragtet saadant (dvs.: overtroiske forestillinger), men nu synger de en anden Tone. sa.UHH.I.4. *Der (dvs.: paa Golgata) vendtes Rettens Blad omkring, | Der fik min Sag en anden Tone. Stub.33. *Han raabte altid før: Man elske skal sin Næste, | Men nu gaaer Tonen saa: Jeg giør mig selv til beste. FrHorn.SomnPoet.83. Der er vi paa den gamle Tone igien. Hør Søster! engang saa godt som fire og tyve, og kom saa aldrig med det oftere. TBruun.(Skuesp. I,1.40). *Borgerens Ven | Snart lærte at synge i Herskerens Tone. Ploug.VV.I.169. piben har ell. faar en anden tone, se I. Pibe 1.4.   det er tonen, der gør musikken, (efter fr. c'est le ton, qui fait la musique) som udtryk for, at tonen (1.1-2 og 2-3), formen, udtryksmaaden er det væsentlige. hendes Giftigheder er ikke til at gengive i Ekstrakter, thi ofte er det kun “Tonen, der gør Musiken”. MRubin.MB.121. (den patetiske foredragsholder) havde glemt det franske Ordsprog, som siger, at det er Tonen, der gør Musiken. Pol.¹⁰/₅1943.10.sp.1. 2) (jf. bet. 3) om forhold (nuancer) i talen, (tale) sproget.    2.1) (især sprogv., fon.) om visse (for en sprogform normale) artikulationsforhold; saaledes om (brug af, vekslen ml.) høj(ere) og lav(ere) tone (1) i talesproget, tonefald (2.2) (Jesp.Fon.583. jf. Ned-, Optone og Sætningstone), om musikalsk accent (1.1) (jf. smst.603), om en lyds stemthed ell. en stemt lyd (jf. smst.302) ell. (især tidligere) om en stavelses (et ords) udtale som lang ell. kort, med ell. uden stød (jf. Dræge-, Lang-, Skarp-, Stødtone og Tonelag); ogs. om særlig maade at udtale et sprog paa; accent (2). den Parisiske Accent og Tone. Holb.Ep.IV.340. Høysg.AG.8. sa.Anh.6. Vore Sprog ere ikke mere Billed-Sprog, men Tegn-Sprog; deres Maal have flere Lyd, men færre Toner (end de gamle). Bagges.L.II.253. han kjendte den dejlige Stemme, som med fremmed Tone udtalte det Danske. Ing.VS. II.186. Hver Aften maatte jeg fremsige mit bestemte pensum, modtage Rettelser for min Tone og Udtale. Blich.(1920).XV.143. Consonanternes Fordobling er hos os et Tegn paa den foregaaende Vocals korte Tone. Bredsdorff.Afh.99. Fynboen har musikalsk tone i sit sprog som jyden. Hjortø.SL.16.   spec. (jf. Accent 1.1, Betoning 1.1, Bi- (2), Høj(2), Hovedtone (2); nu mindre br. i fagl. spr.) om eftertryk (3); (bi- ell.) hovedtryk; tryk(styrke); trykaccent. Dette auro skal være en Spondæus, uagtet Tonen hviler paa den første Stavelse. Carst.(SkVid.V.199). han brugte to Gange Ordet “uskyldig” og lod Tonen hvile derpaa. Goldschm.SF.132. Vilh Thoms.Afh.II.69. Præsten . . begyndte at læse Formlen højt med Tone paa hvert Ord. Bang.P.38. I min Barndom lagde de fleste Tonen paa den første Stavelse (af navnet Pontoppidan), andre derimod paa den næstsidste. Pont.D.75.    2.2) (jf. bet. 1.5 og 4.2) individuelt ell. aktuelt bestemt maade at tale ell. at udtrykke sig paa, med særlig stemmeføring ell. udtryksform, navnlig bestemt af den talendes sindsbeskaffenhed ell. stemning (jf. ssgr. som Græde-, Hovmester-, Klynke-, Konversations-, Læse-, Prædike-, Skolemester-, Skændetone ofl.); ofte m. præp. i udtryk som (sige noget, svare, tale osv.) i ell. (nu mindre br.) med (Hauch.VZ.111. Gylb.IX.222. Bagger.I.140) ell. (tidligere) af (OeconT.II.83. Gylb.VIII.135) en vis tone. (ofte med overgang til bet. 3). Holb.Rpb.I.10. Saa faar jeg . . lære dig at tale i en anden Tone. KomGrønneg.I.176. Ih, men jeg maae tabe baade Næse og Mund, ved at høre jer tale af den Tone. Jacobi.(Skuesp.IV.131). Tak min Dreng! for den Affaire . . Men nu af en anden Tone, god Karl! Hvad Djevlen er det, Du har vrævlet for min Caroline. PAHeib.Sk.I.181. hans Ord manglede den rette Tone, thi han . . var bekymret. Gylb. (1849).VI.157. Hvad er det for en Tone, du taler i? dvs.: en upassende. VSO. Hvad skal det forestille – spør gamle R. barsk i Tonen. CHans.BK.98. uegl.: *Det Ord, om Jesu Død og Blod, | Det har saa stærk en Tone, | At det opvækker den igien, | Som døde før i Synden hen. Brors.136. denne stormende Applaus . . forekom mig forceret og overdreven. Der kan være Tone i en Applaus, ligesom i den menneskelige Tale. FruHeib. EtLiv.I.486.   alm. m. bestemmende adj. Jacobi.Hielmst.14. han hørte Rigmor med kold og fremmed Tone sige: . . “I er ude af Takten, Hr. Ridder!” Ing.VS.II.213. en forunderlig familiær Tone, som han tillod sig med Damer. Heib.Poet.X.21. “Jeg bliver, hvor jeg er,” sagde . . Theodor med en bestemt Tone. Hauch.GM.178. I en fri og aabenhjertig Tone . . henvendte han sig . . til mig. Gylb.(1849).IX.57. Tops.FS.193. (han) følte han havde rørt et ømt sted hos Sejersen . . Derfor slog han . . over i en let tone. Grønb.SV.81.   svarende til (videre anv. af) bet. 1.5, i udtryk som anslaa en (anden) tone (se u. anslaa 1.3), falde ud af tonen (jf.: denne Gemytlighed . . faldt helt ud af den (ellers) holdte kolde Tone. Schand.BS.20), nedstemme tonen ell. stemme tonen ned (se I. nedstemme 1.1, III. stemme 2.2), slaa over i en (anden) tone (se III. slaa 56.6), sætte tonen op (Rubow.HCA.11) ofl. – (jf. flg. bet.-gruppe; nu mindre br.) i forb. m. tage, i udtryk som: I var alt for kaaldsindig der ved, og havde der vært noget om, I havde nock taged Tonen lit anderledes. KomGrønneg.II.262. *I tager . . | En selsom Tone. Vil I maaskee spotte? Heib.Poet.IV.297.   i udtryk for stærkt følelsesbetonede, stærke, voldsomme, (nu især:) begejstrede ytringer, i forb. som omtale, rose i høje toner, ogs. i fulde (Mynst.Saml.IX), stærke (KBalslev.Holstein.(1941).99) toner olgn., (især tidligere:) tale i høje toner ell. i de høje toner (Skuesp.III,1. 94) ell. i den høje tone (VSO.); spec. (jf. foreg. bet.-gruppe) i forb. m. tage, i udtryk som tage de høje toner, tage tonen højt (Ellekilde.DJ.383) ell. højere (Wand. (Skuesp.IV.161)), (nu næppe br.:) tage det i ell. paa en meget høj tone (tag det intet paa saa farlig høi og myndig en Tone. Luxd. FS.75. Biehl.(Skuesp.VI.288)), tage paa den høje tone (Jeg faaer give Kiøb, hun tager paa den høie Tone. smst.II,3.29) olgn., se u. II. høj 4.1. 3) (uden skarp adskillelse fra bet. (1.5 og) 2.2) om (gældende regler vedrørende) en vis form for tale (udtryksmaade, samtale, konversation), opførsel, væsen, set i forhold til, hvad skik og brug, selskabelig konveniens foreskriver; (selskabelig) skik og brug, regel og vedtægt i en vis (dominerende, højere) kreds; (fin) levemaade; (gældende) omgangs-, selskabstone; alm. i forb. som angive tonen (se u. angive 1.5; jf. bet. 1.5 (ovf.) og toneangivende), give tonen an (se u. I. give 15.2) ell. (nu sj.) give tone(n) (Huusstanden i Kongsborgen skal give Tone til Huusstanden udenfor den. Mall.KF.38. *Leve den gode | Smag, hvori . . Hr. Baronen | Gav Tonen. Heib.Poet.V.279); med attrib. bestemmelse: fin (Birckner.II.211. Birkedal.O. I.78) ell. god tone (Langebek.Breve.443. Hrz.X.289. KBlixen.AF.230); lære (Schand. VV.233) ell. (jf. ndf. sp. 172²; især tidligere) have god (Hrz.VII.55) ell. den gode tone (Kierk.IX.76) olgn.; den tids (Gude.O.43. Winth.Fort.125) ell. tidens tone (Gylb.VII. 78), dagens tone (Birckner.II.322. PalM. D.21); takt og tone (se u. I. Takt 2.2); det hører med til god tone (HalKoch. Lidt af hvert.(1940).48) olgn. Den Tone som herskede paa Solholm var slet ikke skikket til at hæve min Mistænkelighed (m. h. t. den elskedes dyd). Blich.(1920).XX.77. Dette er Tonen i de fornemme Cirkler. MO. *Alleenberg kan ogsaa gaa, | men Tonen er lidt raa. PFaber.VV.77. Den gode poetiske Tone fordrer, at Digterne lovpriser Kvindens Fod. Nans.M.21.   m. h. t. hvad der paa en vis tid, i en vis kreds ell. i al alm. er (især paa dadelværdig maade) skik og brug, anset for passende (god tone): det er (altsaa) tonen (Schand.UM.249) ell. saadan er nu (engang) tonen (i disse kredse) ell. (nu især ) med nærmere bestemmelse ved en inf.: det er (nu ell. i disse kredse) tonen (Sams. (Rahb.Min.1790.IV.274)) ell. tone (Rahb. Tilsk.1791.404. Brandes.VII.57) at haane, gøre nar osv. det . . er bleven Tone hos de Unge at laste den beskedne Ingemann. Hjort. KritLit.I.58. jf.: Det var dengang imod Tone, at være saa frie imod Forældre. JJPaludan.Er.15.   (jf. Bonton; nu mindre br.) med prægnant bet., om den gode, fine selskabelige form osv. (“god tone”). i de Kredse, hvor Tone, Levemaade, Elegantse, Vid, Aand er forligt med sin overvundne Modsætning. Kierk.V.37. især i faste udtryk, dels (jf. ovf. sp. 171³¹) have tone: *Jeg er en Kone, | Som kan ha' Tone, | Ulla kan godt være fornem og fiin. Heib.Poet.VII.405. Oversk. II.141. dels (en dame) af tone ell. † ton (KbhSkild.1822.771), (en dame) som har (lært) god tone, fin levemaade. Det var Damer af Tone, og jeg, jeg er jo en Mand af Verden. Kierk.VI.271.   (l. br.) om en persons sindstilstand, natur, karakteregenskab (som lægger sig for dagen i adfærd, væsen osv.). Jeg maa gaae lidt ind, see til at du midlertiid kand holde hende udi god Tone. Holb.Tyb.III.1. (den lille pige) havde en Tone, der aldeles manglede mig: hun morede sig med at spinde Rænker. Brandes.XI.262. 4) med videre anv., (helt) uden forestilling om lyd.    4.1) (jf. Bi- (4), Hoved- (3), Mellemtone (2) ofl. samt Betoning 3.1 og II. tone; spec. æstet., mal. ell. ) det af flere (sammenstemte) farver frembragte helhedspræg ell. en enkelt farve(afskygning), især af mere afdæmpet art, harmonerende med tilgrænsende farver; farvetone; farveskær; især i forb. en grøn(lig), gylden, lys, mørk, varm tone, en tone af guld, gult, være gullig, mørk i tonen osv. De smukke Toner i Baggrundens Aftenhimmel . . svare (ikke) til Eftermiddagsbelysningen. Høyen.Bemærkninger.(1828). 54. (der) udbredte sig . . et stort frugtbart Dalstrøg for deres Øine, med en næsten sydlig Varme i Tonen. Hrz.KV.183. Alle mine Klæder har faaet en sygelig zart Tone. HCAnd.BCÆ.I.113. Alle grønne Toner . . lige fra de . . mørkegrønne til det skarpeste Gulgrønt. JPJac.II.292. i det sildige Efteraar lægger (der) sig (over fjorden) de vidunderligste Toner af gult, rødt og orange. Pont.FH.46. paa Paletten har han en halv Snes Farver, af hvilke han med en Spartel omhyggeligt blander sine Toner. KMads. HM.252. Panelet maa gerne males i Tone (dvs.: afstemt farvetone); om det saa er blaat . . kan det afstemmes . . med Buffetten. VortHj.IV,2.174. (æblets) Hud meget tynd, hvidliggul med grøn Tone. CMatthies.DF.I. 41. Træernes Blade blev gullige i Tonen. Buchh.Su.I.165. nedstemme tonen, se u. I. nedstemme 1.1. jf. II. tage 12.3: Grønsværet havde allerede taget Tone . . en enkelt Tusindfryd (pippede) frem som Forkynder af det tidlige Foraar. Bergs.(Folkekal.1874. 59). jf. bet. 4.4: (han) blev en Tone blegere. Buchh.Su.II.21.    4.2) (jf. bet. 1.5, 2.2 og 4.1; især æstet.) særlig (sproglig, stilistisk) form, hvori en skriftlig (især litterær) fremstilling er holdt; sprog-, stiltone. De vil sikkert ikke regne mig til værste om jeg ikke i alt er enig med Dem, og om Tonen skulde blive lidt polemisk. Rask.Br.I.70. see nu ikke for meget paa Sproget eller Tonen i Brevet, jeg forstaaer mig ikke paa at skrive efter Regler. HCAnd.Breve.I.8. Engellænderne have (ikke) kunnet slå ind i denne (dvs.: novellens) Tone. Hjort.KritLit.III.172. det yngre (digt) har en religiøs Tone, som det ældre mangler. OFriis.Litt.180. jf.: de Romancer, i hvilke Oehlenschläger ganske har efterlignet Kæmpevisetonen. Heib.Pros.IV.175. en Fortællertone, der erindrer om Runebergs “Fänrik Stål”. Brandes.NE.89.    4.3) (jf. bet. 1.5 og 4.1-2 samt Betoning 3.2, Farvetone (slutn.) og Følelsestone; især ) (særligt) præg, (særlig) karakter, der hviler over (præger) et forhold olgn. (nordboerne) bevarede en egen tone over deres tillid til guddomskraften. Grønb.RN.51. Anvendelsen af Undervisningsfilm . . gav Mellemskolebiologien en særlig Tone. VorUngdom.1938/39. 19. jf. bet. 4.2: Den fælles Tone i disse (selvmorderes) Breve er Mangel paa Evne til at udholde sin Skæbne. Høffd.E.181.    4.4) (jf. bet. 1.4 og 4.1 slutn.) som gradsbestemmelse, i forb. m. en komp.: (en) grad; (et) trin; (en) kende. En saadan Indesluttethed med een Medvider er en heel Tone mildere end den absolute. Kierk.XI.178. Obligationsmarkedet . . aabnedes i Dag en Tone bedre med en Del Stigninger paa ¹/₄ Point. BerlTid.¹/₂ 1941.Aft.3.sp.3.1.1 blå tone, se III. blaa 3.4 S.   1.2 166,63 (se / II.tone 1.1 ) læs: (se / II.tone 2.1 ).   

II. tone, v. [ˈto·nə] Høysg.AG.139. -ede ell. (sj.) -te (Trojel.II.15. Bagges.IV.88. jf. udtonte. sa.DV.XI.223). vbs. -ing (s. d.). (sv. tona, no. tone, oldn. tóna, udsætte i noder, ty. tönen (i mht. spec. i bet.: spille, synge) ell. tonen (i bet. 3.1, fot.), holl. toonen; (til dels efter ty.) til I. Tone) 1) (til I. Tone 1-2.1; jf. frem- (II.2), i-, ind- (1), ned-, udtone) om levende væsen: frembringe tone(r) (v. hj. af et instrument ell. (især) stemmen).    1.1) (nu især  (højtid., poet.) ell. dial.) til I. Tone 1(1-2): frembringe tone(r) ell. melodi; (begynde at) synge; nu især (jf. III. stemme 1.1, synge 1.3) i forb. m. adv.: tone i ell. op (jf. Feilb.). Moth. T139. Jeg tonede vældig i med, og . . Sangen lagde et lindrende Omslag om mit . . Hjærte. PalleBister.EnJuleferie.(1888).282. Feilb. jf. (om lovsang, lovprisning af gud i sang?): *For Verdens Søfne-Tro det bedre var at tone, | End ene (dvs.: som eremit) udi Gud at søge Tids Fordriv. Thrane.Den christeligePillegrimsJournal.(1699).26. om (sang)-fugl: *Nattergalen toner | Sødt i det grønne Træ. Oehl.PSkr.I.215.   (jf. synge 1.2) m. (indholds)obj. Wadsk.93. *O du, som . . Cæsars Priis og Middelhavets Sange | Begeistret toner. Bagges.II.140. *i sin Stue, | Paa Bænk over Bord, | Man tonede Sangen | Fra Fædrenes Old. Grundtv.NM.86. Jeg onsker tit mellem mine Konfirmander, at jeg ogsaa kunde tone en Salme og en Vise. sa.Breve.250. *Serapher og Cherubim toner | Forvist da en Seirssang. VKorfitsen.KF. 129. TomKrist.VerdsligeSange.(1927).48. om (sang)fugl: Bagges.II.55. *Sødt Nattergalen toner | En hellig Elskovssang. Søtoft.AM.33.   (jf. II. fortone og tonesætte) uegl., om en komponists virksomhed: komponere. Om disse Dagens første Stunder har Digtere jublet og Komponister tonet. Pol.¹¹/₁₁1934.Sønd.18. sp.4.    1.2) (nu sj.) til I. Tone 2.1: udtale med (særlig) tone. en hidsig og vreed Mand toner og aander sine Ord anderledes ud, end en koldsindig og sagtmodig. Høysg. Anh.13.   d. s. s. betone 1. Holberg, som paa adskillige Steder i hans Peder Paars toner dette Ord (dvs.: tobak) saaledes (dvs.: med tryk paa første stavelse). Junge.142. 2) (især til I. Tone 1, men ofte med mindre fremtrædende forestilling om lyd med konstant svingningstal; især ) om lydgiver, lyd, stemme, sang, klang olgn. ell. om (genlydende) rum: lyde med tone(r) ell. med en mere ell. mindre harmonisk, melodisk, klangfuld, ofte spec. forholdsvis kraftig ell. dyb (rungende, summende) lyd.    2.1) i al alm., især i udtryk som strengen, sangen toner, (upers.:) det toner (med sang, jubel), (om rum:) luften toner af sang olgn. *(nattergalens) Toner smelte blødt | Og tone længe. Oehl.PSkr.II.377. *Uskyldig Harpeleg og Sang skal tone, | Og lyde imod Evighedens Throne. sa.ND.292. *Da tonede Luften af Sang og Strænge-Spil. Heib.Poet.III.364. *Det toner med Lov og Priis og Bøn | Fra Jord mod Paradiishaven. Ing.H.188. *Da toned mig i Sjælen saa trøstelig en Sang. sa.HD.135. *Salig Fred – himmelsk Fred | Toner Julenat til os ned. sa.RSE.VII.233. *Da toned der for Døren | En deilig Melodie. Winth.HF.53. *Naar vor Sang om Danmark frem sig svinger, | toner den saa blødt som Droslens Slag. VEsm.FD. Svingninger af et tonende Legeme. Paulsen.I.344.   om tale(stemme), vinden, havet osv. de klangrigeste og meest tonende Ord. Rahb.Stiil.105. *Saa toned mit Raab. Grundtv.NM.94. Inde i Lindegangens gultblomstrede Mørke tonede Biernes søvndyssende Surr. Kidde.AE.II.197. Stilheden tonede omkring dem. OlesenLøkk. KB.264. Vinden tonede i Sejl og Barduner. Buchh.Su.I.86. Brændingen tonede ude bag Klitterne. EBertels.Kvinder ved Stranden. (1940).192.   med videre (uegl.) anv. denne skjønne Hjerte-Klang, som toner i Deres Breve. Hjort.KritLit.II.258. Religionen skal ikke blot tone i vor Viden, men i vor hele Sjæl. Høffd.DF.66. *mit (dvs.: en frugtsommelig moders) Hjærte toner hver Gang du er mæt | og ryster din spæde Fod. JVJens.MD.223. jf. bet. 3.2 og skingre 2.2, skrige 4.2: *Tonende røde | Flammende Nordlys nu Stiernerne møde. Oehl.Helge.(1814).59.    2.2) i særlig forb. m. adv. ell. præp.-led. Giv os, o Gud, at vor Stemme maa tone med i det himmelske Kor! Monrad.BV.170. hans Stemme tonede smukt igennem (dvs.: i sangen). EBertels.MH.55. uegl. (jf. III. tone 3.2): Her (dvs.: i et sted hos Lyschander) toner det ogsaa igennem, at den danske Konge er de søfarendes Hjælper. HelsingørSundt.I.64.   (jf. II. fremtone 1) om lyd, sang osv., der begynder at lyde: der (er) gjort Rede for, hvorledes den ny Sang tonede frem blandt de danske Nybyggere. Kors og Stjærne.1909.55.   om lyd, der (lidt efter lidt) taber sig, ophører: tone hen, ud, til ende olgn. Salmen tonede til Ende. EBertels.D.105. Bønnen, hvormed Lovsangen toner ud. OFriis.Litt.315.   som udtryk for hørlig (tonende) bevægelse. Floden tonede forbi os med sin evige Musik. Tilsk.1921.I. 399. LeckFischer.Ka.141.    2.3) m. obj., der betegner en lyd, en i lyd udtrykt følelse olgn. *Digterens Røst . . toner i hellige Hvælving | Vældigt sin Sorg. Oehl.PSkr.I.289. *Naar Klokken toner hult sit (sa.AV.(1810).113: slaaer sit dumpe) tolvte Slag. sa.(1831).II. 109. “Hør hvad jeg har at sige dig” – “Ikke et Ord!” tonede en mig velbekjendt Stemme i Cabinettet. Heib.Poet.X.63. Sirener og Dampfløjter, Taagehorn og Klokker tonede imellem hinanden deres Varsko og Svar ud over det trafikerede Farvand. OscJens.KH:13. 3) (til I. Tone 4.1, men til dels med tilknytning til III. tone (3); jf. I. fortone (1.2)) m. h. t. farve(nuance).    3.1) (jf. tonet 2; især fagl. ell. ) give, meddele en (afstemt) farvetone; aftone (2). En udmærket smuk Farve faas ved til Hvidt at tilsætte . . Florentiner-Lak, der er meget kraftig, saa at en forholdsvis lille Tilsætning toner stærkt. Haandgern.552. Vi aner (dvs.: paa en statue) Farverne og Sminken, der trak Øjnene og Læberne op og tonede Kinderne. FrPoulsen. ÆgyptensKunst.(1924).116.    om person. I 1863 søgte man at hindre . . Forfalskning ved at tone (penge-) Sedlerne blaa. NatTid. ³⁰/₁1910.Till.2.sp.4. med et forstaaende Smil vil (manden) se os (dvs.: kvinderne) opgive at tone vort Haar for at lade det graane som Aftenlandskabet i Oktober. AaseHans.DG.34. (mal.) give en hvid flade en mørkere farvetone, spec. med afstemning efter tilgrænsende farver: tone loftet med (TidensKvinder.²/₁₂1930. 28) ell. (alm.) efter væggene (BerlTid.¹⁷/₂ 1932.M.6.sp.2), i væggens farve (Tidens Kvinder.⁴/₉1934.30.sp.2) olgn. de stærke farver maa tones ned (dvs.: afdæmpes) ┆   spec. (fot.): (v. hj. af ton(fikser)bad) give en fotografisk kopi (positiv) den rette tone. man kan tone flere Billeder paa een Gang. ABCfor Amateurfotografer.(1893).22. FotoLeks.12.    overf. med sin naturlige Connex til de respektive Landes Lovgivninger (har faget retsmedicin) en national Farve, som toner det med Særpræg. Ugeskr.f.Læger.1926.236.sp.1. vi kan ikke frembringe dette hele ved (at) tone styrkens varme virkelighed ned. Grønb. Hellas.I.(1942).16.    3.2)  refl. tone sig (EKornerup.Khadia.(1912).41. NHedin.HH. 96) ell. intr. tone, fremtræde med en (vis) farvetone, med overgang fra en farve til en anden; ogs.: blive mere udvisket, utydelig (i farven); fortone (sig). lilla, en sympatetisk blid Farve, der toner nydeligt med lys Slankhed. VortHj.II,3.83. nu tonede Aaret sig om til Høst. JVJens.M.I.20. en Bygning, hvis Sten tonede fra Rosa til Violet. ORung. LO.127. forhaabentlig vil den anvendte lyse tagsten snart tone mørkere. VoreKirkegaarde. 1943.114.sp.2. Fra Rødt toner alting over i Blaat. JacPaludan.L.14.3.1 m.h.t. farvning af hår (jf. Tonebad 2 ) AaseHans.DG.(se sp.175,39).    overf. (Holbergs) beretning i 1. latinske levnedsbrev om den bevidst afsluttede otteårige digterperiode er pletvis tonet som et skæbnedrama. EThoms. DK.30.   

III. tone, v. [ˈto·nə] -ede. vbs. -ing (s. d.). (fra holl. toonen, vise (mnt. tonen); besl. m. got. at-augjan, vise (egl.: holde for øje; besl. m. Øje); ofte følt som særlig anv. af II. tone (3); jf. for- (I), fremtone (I)) 1) ( ell. ) lade (noget) fremtræde synligt; vise; spec. i forb. tone flag (se Flag slutn.). LTid.1728.247. *Guds Fred over Voven, | Hvor Snekkerne gaae, | Som ankre, som flage | Paa festlige Dage, | Som end tone Fædrenes Flag! Grundtv.NM.1. Heib. Poet.III.170. tone falsk Flag. Scheller.MarO.   billedl. vi (vil) smide . . den Latinske Grammatik og Romer-Retten overbord (dvs.: i skolen) . . tone Flag for Christendommens Aand og seile vor egen Sø. Grundtv.HV.II. 688 *Bøgen, der atter toner | Nyt Flag for den milde Sol. Recke.SD.170. en Mand, der frit . . og fuldt ud toner Fædrelandskjærlighedens, Forsvarets, Ærens og – Gjenforeningens Fane! HWulff.DR.68. se videre u. Flag. 2) (jf. bet. 3; især ) refl. tone sig, egl. om kyst(parti) olgn., der ses fra søen: fremtræde; vise sig; ses. JensSør.II.59. *Saa tooner Island sig. Cit.1723.(NENørlund. Isl ands Kortlægning.(1944).36). (bjerget) Keilen . . toner sig som en rund spids Pyramide, eller som en Høestak omtrent. Isl Kyst.20. CVHertel.C.1. Alt tonede Landet sig skiønnere og skiønnere. Chr.VIII.(Bornh. Samlinger.XVI.(1925).4).   (l. br.) med videre anv. en hidsig Begynder, for hvis Øje en bøjet Gren over Raaens Hoved toner sig som en Opsats. VigMøll.HJ.133. FrGrundtv. LK.246. 3) intr., som udtryk for tilsynekomst olgn.    3.1) (især ) i al alm.: d. s. s. bet. 2. dette Marsk Stiigs gamle Castel . . som toner langt ud over Havet fra mange Sider. SMBeyer. E.160. Biergene tone (fortone sig) blaaligt i det Fierne. VSO. Landet toner høit. smst. Goldschm.Hjl.II.702.    3.2) i forb. m. steds-adv.: tone op (i horisonten, s. d.) olgn., især (jf. I. fremtone): tone frem, fremtræde; vise sig; komme til syne. (en) Stræben efter noget Godt og Skjønt, om end dette toner frem for den Ene i en anden Form end for den Anden. Goldschm.Hjl.II.43. tilhøjre tonede en hvid Tegning frem mod den solrøde Horisont . . Akropolis. LCNiels.OA.182. en brandmur, som svagt tonede op over tagstenene. Grønb.SV.8.   spec. (nu navnlig talespr., spøg.) om person, ogs. dyr, ting olgn., der pludselig, paa en overraskende, ofte: noget teatralsk virkende maade viser sig, dukker op, træder frem (paa handlingens scene). Pastor Birk tonede frem med en vis værdig Langsomhed. Schand.TF.I.185. Det var en Dame, der var tonet op i den yderste Loge, med en blond Toupé. Bang.S.7. En Dag tonede han (dvs.: en vagabond) frem paa Landevejen med en Hale af Børn efter sig – fuld som en Høne. JVJens.HF.20. Nu da Faren for tilfældige Spark var bleven mindre overhængende, tonede Hunde og Svin tappert frem allevegne og snusede i Affaldet, der var bleven tilbage efter Hæren. sa.FD. 66. KMunk.ChrII.9.   (mindre br.) i andre forb., som udtryk for (værdig) bevægelse olgn. Efter dette pythiske Orakelsvar tonede Agenten gjennem det mindre Forværelse. Schand.AE.70. Axel sprang op ad Trappen og tonede i fuldt Rend ind i Gildesalen. JVJens.SS.2. under spæd Lommetørklædeflagren toner vi væk fra Kajen. sa.OM.47.

Tone-, i ssgr. (jf. Ton- 2) især: 1) (navnlig ♫) af I. Tone 1(1-2), saaledes ndf., hvor ikke andet angives, samt i talrige mere tilfældige ell. let forstaaelige (især  ell. ♫) ssgr. som Tone-afdæmpning, -ansætning, -dannelse, -forandring, -forbindelse, -forhold, -fornemmelse, -forskel, -forstærker, -frembringelse, -interval, -klang, -kvalitet, -larm, -lære, -overgang, -sans, -skifte, -skønhed, -styrke, -veksel, -veksling, -verden. 2) til I. Tone 4.1 ell. II. tone 3.1 (jf. Ton- 2.2), se Tone-bad, -maling og u. Ton-papir, -tryk, -ætsning.